Fine fremmede

The Mall og omraadet omkring Buckingham Palace har staaet paa den anden ende i de sidste par uger, med forberedelser til at modtage fine fremmede.

Dronningen boed den Mexikanske president og hans kone velkommen til et tredages statsbesoeg i dag og det blev naturligvis gjort med maner - altsaa guldkaret og hvad ved jeg, kunne vi se paa nyhederne her til aften. Desvaerre havde jeg et moede lige da karetturen skulle finde sted, men jeg smuttede lige en lille tur op for at se flagalleen i min middagspause.

Paa tilbageturen gik jeg ind gennem St James's Park, hvor en kone stod og haandfodrede svaner og gaes. Jeg var lige ved at faa hjertekvababbelse bare da jeg hoerte svanen slaa med vingerne og var ikke specielt fristet til at saette min haand ned til dens naeb!

Solen skinnede gennem de mangefarvede og regntunge marts-skyer og gav dejlige glimt i alle de udsprungne paaskeliljer. Jeg havde lyst til at plukke dem allesammen, men naerede mig. :)

Jeg naaede tilbage paa kontoret uden at blive vaad! Jeg haaber paa vejret holder sig paa maatten indtil mandag, for i morgen faar vi nemlig endnu finere besoeg i London. Jeg gad vide om dronningen saetter Dannebrog op og saetter guldkareten ind i anledningen af far og mors ankomst. :)

Morgen sightseeing...

London Bridge station er en af Londons aeldste togstationer. Den blev bygget for smaa 180 aar siden og traenger haardt til en kaerlig haand. Stationen er, langt om laenge, under ombygning. Ikke bare er stationen under ombygning, der bliver ogsaa lagt nye skinner og sporskifteaggregatet bliver skiftet; det er ikke noget lille projekt og det giver en hel del aendringer paa diverse ruter, som bliver noedt til at blive lagt om, mens projektet staar paa. 

Ifoelge projektets hjemmeside rejser over en million passagerer gennem stationen hver uge og i dag var der en del af os der endte i Victoria i stedet for Charing Cross, som vi plejer... Der er saa mange aendringer paa koereplanerne i de naeste 18 maaneder at jeg hverken kan finde hoved eller hale i det - jeg er ikke alene!

Intet er saa skidt, at det ikke er godt for noget... Fra Victoria station, kan man gaa langs Buckingham Palace Road - surprise, surprise - til Buckingham Palace og videre ad the Mall til Trafalgar Square. Billedet her er indgangsportalen til staldene.

Portene ved Buckingham Palace er saa flotte. Jeg var allerede sent paa den, grundet min lille omvej, saa jeg maatte knipse hurtigt, for at naa at faa dem med paa linsen.

Himlen havde et laekkert skaer og luften var kold og klar. Natten til i dag var her ret koldt. Maaske kun lige ved frysepunktet her, maaske en enkelt minusgrad, men det er meget koldt for London, hvor det er yderst sjaeldent vi ser mere end et par minusgrader.

I Skotland har de allerede faaet en hel del sne denne vinter, men vi har ikke set saa meget som et fnug endnu, til trods for diverse snevarsler over de sidste par uger. Her er stadig koldt og i foelge vejrudsigten skulle der komme lidt i loebet af de naeste par dage. Man kan jo altid droemme...

Jeg modstod fristelsen til at gaa ned gennem St James' Park og snuppe lidt billeder der og gik i stedet i rask tempo ned ad the Mall, direkte paa kontoret.

Mine kolleger var paa nippet til at doe af grin, da jeg kom prustende og fortalte hvor jeg havde vatret. Alle var vi dog enige om at naar nu det skulle vaere, saa var det da ikke den vaerste morgen at faa en gaatur med paa programmet.

Det blev en dreng

Der findes nok ikke mange mennesker der ejer et fjernsyn eller en radio, eller som evt har koebt en avis, som ikke er klar over at vi blev en prins rigere her i landet i gaar eftermiddags.

I min middagspausen smuttede jeg lige en tur op til Buckingham Palace, for at se om den officielle meddelelse stadig stod udenfor paladset og det gjorde den. Der var en koe saa lang for at komme til at tage billeder af den, men med lidt taalmodighed og zoom lykkedes det mig at faa et billede uden at staa i koe...

'Her Royal Highness the Duchess of Cambridge was safely delivered of a son at 4.24pm today. Her Royal Highness and her child are both doing well' stod der - kort og godt. Jeg synes det er en hyggelig maade at annoncere foedslen paa, i disse internet tider og saa kan jeg saa godt lide at det stakkels barn ikke er blevet belemret med et navn endnu. Taenk sig, i nogle lande havde de ikke faaet lov til at tage ham med hjem fra sygehuset foer han havde faaet et navn!

Guderne maa vide hvor/dan de unge mennesker faar fred til at vaere nybagte foraeldre, men man faar da haabe der er plads til et oejebliks normalitet og til at nyde deres fine nye lille soen. Jeg var ellers overbevist om de skulle have en pige, men der var naturligvis ogsaa 50% chance for at gaette rigtigt - eller forkert! :)

Det er ikke svaert at gaette hvem der er paa forsiden af hele verdens aviser i morgen!

Officielle flagdage i Juni

Normalt har vi, her i landet, tre officielle flagdage i Juni. Den 2. Juni, som er dronningens jubilaeum som dronning, den 10. Juni, som er Prins Philips foedselsdag og saa en loerdag i Juni, som er dronningens officielle foedselsdag. 

I aar har vi simpelthen haft saa meget at fejre, at jeg godt kunne forestille mig at flagalleen foran Buckingham Palace blev haengende hele sommeren. Det kan selvfoelgelig ogsaa vaere de tager dem ned og saetter dem op til hver lejlighed, for at holde folk i arbejde!

I gaar gik jeg en tur i the West End med min soede veninde, som ankom onsdag aften og lige er rejst hjem her til aften. Vi ville se om alle flagene stadig hang alle steder, for det er sgi da saa festligt. Ved St James Palace, som er hvor Prins Charles bor, hang alle flagene fra the Commonwealth, som er alle de lande dronningen er dronning over. 

Vi gik op over Piccadilly og igennem Mayfair, til Oxford Street. Paa det straek ligger der en masse gallerier og dyre forretninger og i Albemarle Street ligger en af David Linleys forretninger. David Linley er dronningens soestersoen. I vinduet ved siden af, fandt jeg dette lille billede. :) Lidt morsomt, lige ved siden af dronningens nevoes butik! :)

Oxford Street var ogsaa stadig i festtoejet og den store Selfridges butik isaer skuffede ikke. Vi gik ind gennem St Christophers place, som saa ofte foer, men der var slet ikke pyntet op. Det overraskede mig, saa vi gik da bare videre til Selfridges, hvor vi ville se om vi kunne finde en kop kaffe.

Selfridges har ofte et tema i butikken og i aar er temaet "all things British". Der var et vindue med Pearly Kings and Queens, som er et helt unikt London faenomen. Der er saadan ca en Pearly King og Queen for hver af Londons 33 kommuner og sammen skraber de penge sammen til velgoerende formaal. Man kan se paa ryggene her, hvor de forskellige kommer fra.

Inde i forretningen observerer de vidst samtlige flagdage i historien af Storbritannien og hvor er det bare festligt. Vi snakkede lidt om at det er sjovt at man kan lave flaget i f.eks. gult og stadig genkende hvor det er fra. Nu vil jeg saa lige tilskynde, at jeg synes ikke det gule flag er den paeneste variation!

Efter vi havde fundet en kop kaffe, kom vi i tanker om at vi nok skulle til at vende snuden hjemefter, da der garanteret ventede en meget sulten mand, som ulig vi andre to havde puklet dagen lang. Vi besluttede at stikke ned gennem Regent Street, som heller ikke skuffede paa flagalleplan.

Vi stoppede lige hurtigt paa Trafalgar Square, for at se paa klokken, der taeller ned til Olympiaden, som starter om 48 dage, eller - som der stod paa klokken, om 83! Jeg kommer pludselig i tanker om at det kan vaere den varierer mellem at vise hvornaar Olympiaden starter og hvornaar the Paralympics starter, for det kan da egentlig godt passe med dagene? Oh well, det er heldigvis ikke mig der skal passe klokken, jeg skal bare glaede mig.

Foreloebigt vil jeg glaede mig til flagdagen i morgen, naar jeg fylder firkantet, saadan for alvor og saa gaar jeg ud fra de flager paa alle de offentlige bygninger. :)

Pomp og pragt

Det er naeppe gaaet nogens naese forbi at vi havde et lille bryllup der skulle fejres her i landet - og i dagens anledning havde vi faaet en ekstra fridag. Min elskede korsede sig, da han hoerte hvad jeg ville bruge dagen paa, altsaa at tage til bryllup, men jeg kunne sgi da ikke dy mig!

Jeg tog toget til Waterloo og gik over Westminster Bridge, hvor jeg saa snild lige ville smutte over til Westminster Abbey, for at se hvem og hvad jeg kunne faa oeje paa. Jeg blev klogere - MEGET klogere!
Det er nogle aar siden jeg sidst et taget afsted til saadan et gilde og der er sket ting og sager paa sikkerhedsfronten siden da - ikke en positiv udvikling, hvis du spoerger mig. Jeg er slet ikke tilhaenger af saa meget "sikkerhed", men saadan skal det aabenbart vaere nu om stunder.

Der var en 20-50 meters "exclusion zone" (ehmmm... et stykke ingenmandsland) mellem de der var staaet noget tidligere op end mig og var blevet "lukket ind" og saa os der er lidt mere mageligt anlagt!

Jeg opgav Westminster og begav mig (sammen med tusindvis af andre) langs floden op til Trafalgar Square, hvor jeg lige ville smutte ind og stille mig parat til kareten med det nygifte par kom forbi.

Igen blev jeg klogere for ogsaa her var der et stort stykke ingenmandsland mellem pladsen og den naeste gruppe tilskuere. Her fra kunne jeg dog se storskaermen - altsaa ud over at der var nogen der havde stillet en hest i vejen!

Der gik et sus gennem skaren, da den smukke brud dukkede op paa skaermen og folk udbroed spontane hurraraab og generel begejstring for den smukke kjole, som var et kaempe hit hos hele skaren.
Der blev helt stille, mens vi stod paa taeer for at hoere naar der blev sagt "I do".

Da hoejttalerne annoncere at nu var de smukke unge mennesker "husband and wife" var der ikke et oeje toert! 

Paa Trafalgar Square blev der skudt konfettikanoner og folk vinkede og flagede saa det var en fryd. Stemningen var ubeskrivelig og jeg blev helt roert; det var jeg ikke alene med!

Paa skaermen kunne vi se kareterne begynde den lille tur omkring Parliament Square og op ad Whitehall, inden de svingede ind gennem Horseguards Parade, for at koere op ad the Mall til Buckingham Palace. Jeg var nok klar over at det var helt umuligt at naa frem til balkonkysset, saa i stedet begav jeg mig op gennem gaderne, for at se paa alle de fremmoedte.

Jeg blev ikke skuffet - der var Union Jack flag over alt og folk var klaedt paa til det helt store bryllupsgilde. I England er der tradition for at kvinder baerer hat til et bryllup og rigtig mange havde taget hat paa i dagens anledning, mens alle de smaa piger var iklaedt prinsessekjole og tiara.

I Regent Street stoedte jeg paa det smukke unge par - der lynhurtigt havde faaet skiftet til noget lidt mere afslappet...

Der er en BOSE forretning lidt oppe ad gaden og jeg blev opmaerksom paa der var en del mennesker stimlet sammen om den. Der var naturligvis fjernsyn taendt i vinduet - med store hoejttalere, saa vi kunne hoere da det sagde smask, da de nygifte kyssede paa balkonen. SUK - endnu engang var der dug paa oejenvipperne!

VROOOOOM loed der over os og saa kom flyverne der skulle lave "the fly past" susene over os. Fedt, saa fik vi ogsaa det med. Jeg troede maaske "the Red Arrows" ogsaa ville vaere med, men to hold flyvere blev det til.

Jeg stoedte paa det nygifte par igen i Leicester Square, hvor de sad og fik en lille is og en kop kaffe hos Ben & Jerry. Maskerne har bare vaeret saa populaere og de er simpelthen saa livlige at det er helt maerkeligt at se paa folk med dem paa.

Jeg dryssede tilbage ned til Trafalgar Square, som nu var aabnet for gennemgang igen. Paa scenen foran stoerskaermene stod der ti brude, som skulle deltage i Londons stoerste brudebuketskastningesevent. Blandt andet var der en brud, som kaldte sig "Camilla from Cornwall". :)

Jeg overvejede om jeg skulle gaa en tur ned til Westminster Abbey, men blev enig med mig selv om at gaa ned til Buckingham Palace foerst. Jeg synes der er saa flot paa the Mall, naar der er pyntet op til fest og fra Buckingham Palace er der kun faa minutters gang tilbage til the Abbey, saa kan man jo lige saa godt faa det hele med.

Gaaturen op langs the Mall, med St James' Park til den ene side og the Mall Galleries og Clarence House paa den anden side er altid skoen, men naar der er pyntet op med flag og der er heste i gaden synes jeg altsaa den er ekstra flot.

Jeg blev staaende og kiggede paa tilskuerne i et stykke tid. Mine foedder var efterhaanden godt slidte og jeg synes det begyndte at vaerke lidt i kroppen, for efterhaanden var der gledet godt 10 km under fodsaalerne og det i et adstadigt tempo - paa asfalt.

Var jeg blevet staaet et kvarters tid siden havde jeg faaet noget med der ingen var der havde regnet med - nemlig det unge par, der koerte afsted i farmands bil. Det synes jeg altsaa var et pudsigt indslag i dagens program - og jeg fangede det paa fjernsynet, da jeg kom hjem; saadan ca. 25 gange paa en aften!

Hjemturen gik ned over Parliament Square, hvor det kongelige flag stadig hang paa toppen af Westminster Abbey. Der var ikke mulighed for at komme indenfor, men for hulen, hvor ville jeg elske at have vaeret inde og se de flotte traeer og blomster i kirkesalen. Traeerne synes jeg bare var et genialt indslag. Saa flot!

Udenfor kirken fik jeg oeje paa disse tre flotte Norske kvinder i fuld ornat. De stod og snakkede med et par politibetjente og jeg kunne ikke lade vaere med at grine for mig selv, for betjentenes uniformer var garanteret lige saa eksotiske for de norske kvinder, som deres dragter garanteret var for betjentene. Jeg kan saa godt lide de Skandinaviske traditionelle dragter. De er altsaa bare saa flotte og saa elsker jeg at de virkelig bliver brugt i Norge.

Paa det modsatte hjoerne af Parliament Square kan man krydse over Westminster Bridge og over til Waterloo Station. Jeg stoppede paa broen og snuppede en is, som blev nydt mens jeg slentrede over broen sammen med en hel del andre traette folk.

Jeg fik oeje paa disse tre skoenne kvinder, som havde strikket tre ens kongekroner i dagens anledning. Englaendere er virkelig gode til ikke at tage sig selv for hoejtideligt, naar det gaelder udklaedning. Jeg kan lige forestille mig de tre gamle tudser sidde og udpoense et moenster til en strikket kongekrone!

Det havde vaeret lidt overskyet i loebet af dagen, men i Waterloo skinnede solen paa de alternative flag, der hang fra trae til trae og mindede os om dagens begivenheder. Jeg havde bedt min elskede optage BBC1 mens jeg var afsted - der var saadan ca. 6 timers materiale at gaa igang med. Jeg naaede at se det hele!

Maa de leve lykkeligt til deres dages ende!

Paa fint besoeg

Jeg havde et par timer paa Amager i fredags, da jeg skulle vente paa Irenes flyver ankomme til Koebenhavn. Der var et par aerinder der skulle rendes, saa jeg drog ind mod byen, for at se om jeg kunne finde nogle forretninger. Jeg er meget lidt kendt i Koebenhavn, men tog med undergrunden et stykke vej og krydsede saa fingre for at jeg ville finde noget naar jeg kom op paa gadeplan igen.

Jeg blev ikke skuffet overhovedet, for jeg var endt i Christianshavn og sendte fluks en tanke til den skoenne flyttemand Olsen og co, mens jeg smuttede ind i Brugsen og fik handlet det jeg skulle have handlet. Brugsen er og bliver altsaa leveringsdygtige i naesten alt!

Jeg kom pludselig i tanker om at jeg havde Mariannes telefonnummer i min mobil, saa jeg sendte hende en sms, bare for at sige hej.

Da jeg forklarede at jeg havde fundet en Brugs regnede hun hurtigt ud praecis hvor jeg var og inden laenge havde Marianne overbevist mig om at jeg sagtens kunne naa en kop kaffe hos hende i de par timer jeg havde til raadighed. I loebet af kort tid stod jeg af paa den naermeste undergrundsstation og fandt snart vejen frem.

Da jeg ankom var jeg slet ikke i tvivl om at jeg var kommet til det rigtige sted, for der stod nemlig Buckingham Palace paa doeren. :) Jeg fik jordens stoerste knus fra Marianne og hendes smukke datter Mille og skyndte mig ogsaa at give dem adskillige igen, for jeg synes lige som de traengte mere end jeg gjorde. Marianne og Mille, jeg siger tak for kaffe og lift tilbage til lufthavnen og haaber bare jeg kunne goere jeres liv bare en lille bitte smule lettere i den times tid. Jeg ved da i hvert fald at Marianne fik sig et billigt grin, da vi steg i bilen og NEJ, jeg vil ikke koere, jeg vil koeres!