Soendagsudflugt

En pludselig indskydelse sendte os mod Southampton paa soendagsudflugt i gaar. Det var hundrede aar og en sommer siden vi havde vaeret paa udflugt og nu skulle det bare vaere. Hvorfor Southampton er jeg egentlig ikke sikker paa, det var bare den by min elskede kom i tanker om, da jeg sagde at jeg traengte til at komme en tur til vandet.

Nu er der ikke lige nogen af os der er kendt i Southampton, men vi blev enige om at saette GPSen til den naermeste marina og i loebet af ingen tid stod vi paa havnen i Hamble-le-Rice, som ligger lige ved siden af Southampton - og sikken en havn!

Vi havde haabet paa at faa noget at spise paa havnen, for vi var faktisk skrupsultne, men der var desvaerre ikke noget at komme efter paa denne tid af aaret. En venlig bartender forklarede hvor vi kunne finde en pub, som serverede mad hele dagen, saa vi hoppede i bilen igen og koerte op gennem de smaa, snoede gader og straeder.

Hamble-le-Rice er fyldt med skoenne gamle, skaeve huse. Min far har altid advaret alle sine boern mod at koebe saadan en gammel roenne, da vi selv er vokset op i en af slagsen - og han mener der er en del arbejde med dem. Han har selvfoelgelig ret, men ikke desto mindre er det nyeste hus vi har ejet fra 1936 - der er altsaa en vis charme ved et aeldre hus. :)

Det er ikke sidste gang vi har besoegt Hamble, faktisk har jeg planer om et par dage der, med en indbygget tur til the Isle of Wight; jeg ved lige hvem vi skal have slaebt med... ;)

Pubben, Ye Olde Whyte Harte, er en gammel svend. 1563 staar der over doeren, saa den har staaet paa stedet i over 450 aar. De serverer god mad og tilbyder bed and breakfast. Jeg glaeder mig allerede!

Vores foerste English Heritage tur

"Let's go for a walk along the river today" sagde Lloyd i morges og fluks gik min fantasi i sving. Jeg syntes en udflugt var en rigtig god ide (hvornaar goer jeg ikke det?), men havde lyst til at tage et sted hen hvor vi ikke har vaeret foer.

Efter mindst et par sekunders overvejelse foreslog jeg at vi skulle udnytte vores medlemskab af "English Heritage" (som lige skulle betales up to date foerst...) og tage til Leeds Castle i Kent. Jeg vidste det er en English Heritage site og har haft lyst til at tage der ud i aarevis.

Vi blev saa gladeligt overraskede, da vi naaede frem. Indgangsbilletten er £15 - og med 10% medlemsrabat blev det til £13.50 per snude. Det lyder maaske af meget, men saadan koster de fleste sevaerdigheder her. Dog er der en lille forskel paa Leeds Castle, for naar foerst du har betalt, saa er dine billetter gyldige i et helt aar! Det er da vild god service, synes jeg. Der er saa meget at se og det er virkelig en dejlig dag ud, og isaer hvis man har smaa boern, som kun kan tage den slags i smaa doser, synes jeg det er fedt man saa ikke skal spilde en stoerre formue paa at komme ind og saa slet ikke kan naa at se en tiendedel af stedet.

Slottet er ikke kaempe stort, men det sidder i 500 acres (efter sigende omkring 200 hectar) parkland og der er masser af fede gaature paa stedet. "Are those rhubarbs" spurgte Lloyd og selvfoelgelig grinede jeg og sagde "don't be silly", men ehmmm... de ER gigantiske rabarber. Der skal vidst en del til at spise en rabarberkage lavet af bare en enkelt!

Vi gik lidt rundt i parken og fandt frem til slottet, som er en blanding i stil, da den er bygget om og til siden det 12. aarhundrede. Faktisk er slottet et af de aeldste slotte i England og den er naevnt helt tilbage i det 9. aarhundrede i "the Domesday book". Den mur her er fra omkring det 12-13. aarhundrede, saa ikke helt nybygget.

Inden i slottet besoegte vi baade gamle og nyere dele og alle dele var lige charmerende, i hver deres stil. Jeg var isaer betaget af den "nyere" del, hvor stuerne stod som da de var beboede - og vi blandt andet fik en af damernes paaklaedningskamre at se. Tjek lige de sko!

Paa et tidspunkt var jeg ved at tage et billede og jeg kunne ikke forstaa hvorfor midten af billedet var saa taaget. Hmmm... mon ikke der var en lille prinsesse pilfinger der havde haft fingrene paa linsen i gaar og havde efterladt et stort fedt fingeraftryk lige i midten. LOL - mange af mine billeder ser virkelig ud som der spoeger paa slottet!

I parken omkring slottet er der en fantastisk masse fugle. Mange af dem er fantastisk flotte og en enkelt slags er en art gaas, der naesten var uddoed, men som er blevet avlet paa Leeds Castle og derved bevaret.

Jeg er rigtig glad for vores billetter, som jeg tror vi faar en del glaede ud af. Vi snakker allerede om hvor flot det ville vaere at tage der ud om en maanedstid, naar loevet skifter farve paa traeerne. Monstro vi kan finde en weekend med saadan noget fantastisk vejr som vi har haft i dag? Naeppe, men mindre kan sandelig ogsaa goere det, for i dag har altsaa vaeret helt fantastisk!

Man skal ikke altid koere lige hjem

Min allerkaereste veninde, som jeg har kendt siden kort tid efter jeg flyttede til London flytter til Danmark. De skal koere i morgen tidligt, saa i dag var der sat et par timer til side, saa vi kunne se hinanden.


Vi havde aftalt at gaa paa "the White Bear" og spise lunch, saa vi havde tid sammen, hvor vi ikke skulle staa i koekkenet det meste af tiden, men vores planer aendrede sig med dagen og det taetteste vi kom paa the White Bear var at koere forbi den.

Paa grund af de aendrede planer fik vi lejlighed til at koere en lille omvej paa vejen fra hid til did og to saa chancen for at komme et smut ned omkring "St Mary the Virgin kirken" i Farleigh Hall. Jeg fandt en lille artikel om kirken, som simpelthen er saa smuk og nuttet - og saa er den oldgammel.

Der er ikke plads til mange paa kirkegaarden, men det er der vidst heller ikke behov for, da den faste congregation er paa omkring 25 personer. Vi moedte kirkebetjenten, som var saa aergerlig over vi ikke var kommet lidt foer, da de serverer "tea and cake" til tilfaeldigt forbipasserende i sommermaanederne.
Kirken er, efter sigende, bygget i 1062, men vaabenhuset blev tilfoejet i "nyere" tid, nemlig omkring det 17. aarhundrede, mener jeg han sagde. Der er godt nok ikke plads til de helt store armbevaegelser derinde.
De soede smaa kors er lavet af lokale kvinder og man kan samle en op gratis, som et lille minde om kirken. Vi snuppede en enkelt, da man da altid kan bruge et bogmaerke. Mine venner og kolleger faar spat af at jeg altid laver aeseloerer i al ting, men jeg synes da det er saa praktisk. De falder f.eks. ikke ud...
Der er mange smaa sjove detaljer i kirken, som i hoej grad viser som den har udviklet sig over aarene. Denne kirkeboesse er i hvert fald ikke fra hverken i dag eller i gaar, men jeg synes simpelthen den er saa soed og var saa irriteret over jeg lige havde lagt min eneste moent i "the tea fund caddy".

Nederst i hoejre hjoerne kan man se en "Virgin and Child" figurine paa en lille hylde. Kirken har mange katolske levn - f.eks. navnet, men det er altsaa en ganske almindelig "Church of England" kirke. Jeg spurgte kirkebetjenten om den var "High Church" (saadan lidt indre missions agtigt), men han bedyrede paa det kraftigste at den bare var ganske normal og Church of England.

Knaelepuderne er garanteret broderet af kvinderne i landsbyen og er alle forskellige. Jeg lagde maerke til de mange psalmeboeger der laa for hver person, men naaede ikke lige at faa dem studeret naermere. Jeg er ellers nysgerrig efter at se hvad de skal med saa mange boeger.

Doebefonten er en lille soed sag, som er muret ind i vaeggen. Stoerrelsen er lige tilpas til kirkens rum, men det maa godt nok vaere noget besvaerligt at faa barnet taet nok paa vaeggen!

Kirken er saa lille bitte at der kun er blevet plads til to vinduer bag alteret, skoent man traditionelt har tre. De har saa sat et lille bitte billede af "Virgin and Child" op mellem vinduerne og jeg gad vide om de skal udgoere den tredje del. Aller foerst troede jeg bare det var et lille stykke kunst og paa afstand ligner det et billede af en TROLD!

Som sagt kommer der fast op til 25 personer til en almindelig kirkegang, men der er godt nok heller ikke plads til de bringer ret mange med sig, for jeg vil skyde paa der er siddeplads til mindre end 100 personer - vidst naermere 75. :)

Vi var blevet helt vaek i al den historie vi havde omkring os og havde helt glemt tiden, indtil maendene ringede for at hoere hvor i alverden vi blev af! "Ehmmm... vi er inde og se en kirke" loed der spagt og saa hoppede vi paa hesten og skyndte os tilbage til der hvor vi skulle vaere. Vi fik slet ingen skaeld ud, skoent alle var helt vildt sultne, men jeg tror godt de vidste vi lige skulle have lidt tid sammen til bare at vaere os, inden vil skal bo i hvert sit land!

Gad vide om man kan finde en Havhingst?

Vi var tidligt oppe i morges, har faaet ordnet alt muligt inden middag og besluttede os derfor for en lille udflugt. Udflugten gaar til Lowestoft, paa den Engelske oestkyst, hvor vi har opdaget at Havhingsten fra Glendalough ligger og venter paa der skal blaese lidt op, saa de ikke skal ro hele vejen hjem.

Det var oprindeligt Irene der satte mig paa sporet af Havhingsten (fik du den overhovedet at se?), som har overvintret saadan ca. i hendes baghave. Jeg synes det var lidt sjovt at den skulle sejle fra Irene, forbi mig, gennem Limfjorden til Far og Mor og saa videre til Nordsjaelland, hvor en del af familien bor og havde derfor besluttet at besoege den paa et tidspunkt. Vi var naer ved at glemme det, eller rettere var tiden lige ved at smutte fra os, saa vi tager den paa den sidste Engelske post. Fotografiapparatet og badebukserne (man kan aldrig vide) er pakket og jeg haaber paa at kunne bringe billeder fra Lowestoft paa et tidspunkt.

En anden aarsag til at koere et smut til Lowestoft - der har vi aldrig vaeret foer og vi elsker simpelthen at tage paa udflugt!