Jeg havde en aftale med min elskede sidst paa eftermiddagen i dag, i London Bridge omraadet. Ergo smuttede jeg ned og tog toget i sydlig retning ved firetiden, saa jeg kunne vaere der til tiden.
Da jeg kom ud fra kontoret slog det mig at solen var for nedadgaaende. Jeg bliver lige overrasket hvert aar, over hvor tidligt det blier moerkt efter vi har stillet paa klokken i Oktober - og bliver saa lige saa overrasket over hvor hurtigt det vender igen.
Lyset sidst paa eftermiddagen er saa smukt og jeg proevede ivrigt at fange det gennem de snuskede togvinduer, paa turen over floden. Knib oejnene lidt sammen, saa ser du hvad jeg mener. :)
Jeg naaede frem saadan ca. til tiden (host host!) og snart var vi parate til at tage hjem igen. Her er blevet (temmelig meget) November koldt i de sidste dage, men vi blev enige om at nu vi var i omraadet ville vi snuppe en lille rask gaatur i det ellers fine vejr. Fra London Bridge gik vi ind gennem Hays Galleria og ud til floden, hvor Tower Bridge stod parat til fotografering.
Det der lokkede os ud i det koelige vejr var naturligvis valmuerne ved the Tower. Naesten alle 888,246 valmuer er nu blevet 'plantet' og voldgraven er fyldt med de flotte keramikblomster. Den sidste blomst bliver plantet paa Armistice day, 'on the 11th hour of the 11th day of the 11th month', som markerer tidspunktet hvor 1. verdenskrig endte.
I weekenden vil vi proeve paa at komme afsted med at se blomsterhavet i dagslys, inden de begynder at 'plukke' dem igen, inden de bliver spredt for alle vinde. Aftenlyset er bare ikke til den slags fotografering!
I de sidste par uger har vi haft besoeg af den Canadiske del af familien. Det var foerste gang i 15 aar de havde faaet sig forvildet paa denne side af Atlanten, saa vi har holdt det ene gilde efter det andet.
Det var vores bestilling at proeve paa at faa London vist frem saa godt som muligt, men det var lidt af en proevelse, for der var ALT for meget de gerne ville, til vi kunne naa det hele.
Oeverst paa oenskelisten stod et visit til the Tower, for at se det store blomsterhav i voldgraven. Der var kommet en hel del flere blomster til, siden jeg sidst var der, men der er stadig mange der skal 'plantes' inden vi naar til 11 November 2014.
Vi stod og kiggede lidt paa Tower Bridge og snakkede om hvor flot den var og pludselig fik jeg oeje paa et sejlskib 'bag' broen. I loebet af nul komme fem loed broaabningssirenerne og snart futtede det lille sejlskib igennem den aabne bro. Jeg elsker naar det lykkes med et hold turister.
Programmet stod i stor stil i flodens tegn, men tiden var saa knap. Vi naaede dog et hurtigt visit ved observatoriet i Greenwich, hvor vi havde udsigt til nogle af de flotte baade, som deltog i 'the Tall Ship Festival', som i aar gaestede byen.
Desvaerre havde vi ikke lejlighed til at deltage meget i festivasen, men vi naaede da et hurtigt aftenvisit, hvor disen laa over floden, som i en gammel gyserfilm!
Canadierne rejste i gaar morges, med deres tunge kufferter pakket med oplevelser og gode minder. Jeg haaber det lykkes os at lokke dem herover igen snart, for uanset hvor skoent det er at besoege dem, er det altsaa ogsaa rart naar de kommer hid.
Turen gik til London Bridge i dag for at se min soede doktor. Sidst jeg saa ham satte han mig kniven for struben, saa jeg var lidt nervoes for at se ham igen i dag, for nu synes jeg efterhaanden jeg er ved at vaere hel igen og jeg havde helt aerligt ikke lyst til endnu en operation. Der var dog ingen grund til nervoesitet, for doktoren havde faaet sine skaerelyster styret og meldte 'it's all good news', da jeg ankom. Operationen var en success og det der blev fjernet var ikke farligt, faktisk var doktorens stoerste bekymring at mit ar ikke bliver synligt. Pyha - jeg maa indroemme arret var min mindste bekymring - han kunne have givet mig et rigtigt piratar, uden han skulle have hoert for det!
Jeg passede Bebsen og Spunken et par timer den anden dag. Deres kaere mor havde forklaret at jeg havde vaeret paa sygehuset og det var derfor de ikke havde set mig i et par uger. Da de ankom stilede Bebsen direkte efter det 10cm lange ar paa min hals. 'Hvad er det', spurgte hun forsigtigt og lidt nervoes. Jeg forklarede at jeg havde faaet en lille operation og hun lyttede intenst og spurgte 'jamen, skar doktoren i din hals med en kniv?' Hmmm... det lyder lidt dramatisk naar man siger det saadan, men det er vel reelt hvad han gjorde. Jeg forklarede at en doktor har en helt speciel slags kniv, som kun doktorer bruger og KUN naar det er noedvendigt. Forklaringer i boernehoejde kraever altsaa en livlig fantasi!
Efter endt konsultation havde jeg lovet mig selv en lille udflugt, saa jeg gik ind gennem Hays Galleria, destination Tower Bridge. Til trods for jeg har boet i London i 25 aar, bliver jeg lige begejstret hver gang jeg ser broen aabner.
Denne gang var det et lille sejlskib som skulle igennem, men havde jeg vaeret der lidt senere var det den store hvide cruise liner, som ses midt i billedet, som skulle igennem. Jeg har aldrig set saa stort et skib gaa igennem, men mon ikke det lykkes mig en dag at faa det med ogsaa?
Jeg krydsede broen, for at gaa til mit udflugtsmaal, nemlig Tower of London. I dag er det 100 aar siden UK gik ind i foerste verdenskrig. Der har vaeret mindehoejtideligheder landet over i dag og aviser, fjernsyn og radio har vaeret fyldt med detaljer fra alle de smukke hoejtideligheder. Ved the Tower er der blevet installeret et midlertidigt mindesmaerke, som skal ses for virkelig at forstaa hvor fantastisk det er.
'Blood Swept Lands and Seas of Red', hedder installationen, som bestaar af ikke mindre end 888,246 keramik valmuer, som 'flyder' gennem voldgraven omkring borgen. 8,000 frivillige har hjulpet og fortsaetter med at hjaelpe til med at installere kunststykket, som jeg overhovedet ikke havde hoert om foer i morges da jeg taendte radioen. Den sidste valmue bliver sat den 11 November, som er 'Armistice day'. Valmuerne kommer til salg i morgen og jeg har allerede sat mit navn paa et par stykker.
Ved lejlighed skal jeg lige have soegt lidt paa kunstneren, Paul Cummins, og designeren, som har soerget for iscenesaettelsen, Tom Piper, for at se om der er nogen symbolik i faconen paa stroemmen. Uanset hvad, saa kan de i hvert fald godt vaere tilfredse med effekten.
Jeg burde egentlig vise billederne i omvendt raekkefoelge, da jeg tror vaerket starter paa det sidste billede, hvor blomsterne flyder ud af et vindue og mod uret langs den vestlige del af the Tower, op over gangbroen og videre soendenom, men nu kom jeg lige fra flodsiden, saa i faar billederne i den raekkefoelge de blev taget.
Har du chancen, saa soerg for at faa en tur rundt om the Tower med paa London programmet i de naeste par maaneder - det er virkelig et besoeg vaerd.
Som saa mange andre storbyer ses meget af London bedst til fods. I gaar saa vi en del af London; til fods. :)
Vi tog DLR-toget til Tower Gateway, hvor vi lige ville slaa en tur ind om St Katherine Docks, hvor Danmarks Radio holdt til under olympiaden. Som en lille bonus blev vi beloennet med udsigt til Dronningens baad, Gloriana. Det var den hun rejste ned ad Themsen paa til jubilaeet.
Turen gik videre op forbi the Tower, hvor vi dog ikke gik ind, da vi havde planer om at se masser af steder paa en dag og det tager altsaa en evighed at se the Tower.
Efter en tur op omkring St Paul's Cathedral gik vi ned over the Wibbly Wobbly bridge og hen langs the South Bank. Themsen stod temmelig hoejt, naesten paa maximum vandstand foer the Thames Barrier bliver saenket, saa der ikke kan komme mere vand ind i floden.
Det er aldrig kedeligt at gaa tur paa the South Bank. Isaer kan jeg godt lide at staa og se paa alle de unge knaegte der koerer paa BMX eller skateboard. Det er saadan en fed facilitet, hvor der er plads til de unge samme sted som hvor resten af familien hygger sig paa en loerdag eftermiddag.
Der er saa meget sjovt kunst langs Themsen. Noget er koennere end andet, men denne her synes jeg er pudsig. Et baobabtrae, hvor man kan taelle alderen paa ringene paa den alternative led. :)
Langs med Themsen var der julemarket. Der var masser af boder med baade vafler og gloegg og hvad ved jeg, men der var saft suseme ogsaa mange mennesker. Vi havde en aftale andetsteds og lod julemarket vaere julemarket.
Snart var vi fremme ved destinationen og der var "curry" paa bordet. Vi gik ikke sultne hjem!
Lunch time vandringen var egentlig i gaar, men det blev den nu ikke ringere af. Jeg havde overvejet at gaa en tur ned til floden, for at se the Gloriana levere flammen til borgmesterkontoret, men arrangoererne kunne ikke lige faa det til at passe med min dag. Tsk tsk!
Alligevel gik jeg en tur ned til the Tower i min middagspause, for jeg var ret sikker paa der ville vaere noget at kigge paa alligevel. :) Beefeater Mandeville var en af de foerste jeg lagde maerke til i folkeskaren.
Haven omkring the Tower er saa sirlig og paen, med roede blomster som matcher det roede paa Beefeater uniformen.
The Tower er bygget op over en lang raekke aar, hvilket ogsaa ses paa baade arkitekturen og alderen paa byggevaerket.
Paa den modsatte flodbred staar det hypermoderne borgmesterkontor, City Hall, som er borgmesterkontoret for StorLondon - og som i gaar havde flammen paa besoeg fra ved 1-tiden om eftermiddagen, indtil David Beckham foerte den oest paa, via floden - til den Olympiske by.
Kontrasterne mellem gammel og ny er ikke svaere at finde i London, til trods for de mange protester mod at bygge noget som helst nyt - saa sent som for 20 aar siden. Nu springer tegn paa den moderne tidsalder lystigt frem og nogle gamle, traette bygninger, som burde vaere revet ned for MANGE aar siden er endelig blevet fjernet.
The Tower er ikke en af dem og jeg vil gaa ud fra den faar lov at blive staaende rigtig mange aar endnu, som et symbol paa en tid der heldigvis ligger i fortiden.
Bedst som jeg satte fotografiapparatet foran oejet, for lige at snuppe et stemningsbillede, vandrede en dansk familie ind i soegeren. Der er mange danskere i London lige nu, har jeg erfaret. Den anden dag stod der en Pakistanskudseende kone med to boern ved siden af mig. Jeg synes ikke rigtig det loed som om de snakkede noget Asiatisk sprog og saa kom jeg til at hoere efter - de snakkede dansk, med den sjoveste accent jeg laenge har hoert, men jeg har vidst heller aldrig hoert en Pakistaner snakke dansk!
Der er kommet nye vogtere til ved the Tower, og det bekymrer mig faktisk lidt, for saadan nogle kattedyr kunne vel godt finde paa at snuppe en ravn eller to. Antallet skulle jo noedig falde for lavt!
Jeg naaede lige en enklet maskot mere, nemlig Ravens Wenlock - meget apropos, inden jeg maatte vende naesen nordvest paa igen.
Lige ved siden af the Tower staar kirken All Hallows by the Tower (Alle Helgene). Det er en gammel svend, dele af den stammer helt tilbage fra det 7. aarhundrede.
Et par minutters gang fra kirken staar Minster Court, som jeg plejer at kigge meget paa, da den er ret flot. I gaar var det den gamle Routemasterbus klaedt paa i den Russiske, olympiske uniform - selv chauffutten havde faaet en bluse i samme design paa.
"Er det dig der er dronning?", var der engang en soed lille pige der spurgte mig. Jeg maatte skuffe hende, men hun tog det nu egentlig meget paent og saa slet ikke spor skuffet ud, naermere lidt mistaenksom, som om jeg maaske ikke havde svaret helt aerligt. I dag gik jeg ud paa jagt efter den aegte vare - nemlig vores diamant dronning, som har siddet paa tronen i 60 aar!
Themsen skulle have besoeg af ikke mindre end 1,000 baade i dag og det kunne jeg da ikke helt lade min naese gaa forbi. Min elskede var ikke opsat paa at begive sig ud i regnen, saa jeg smuttede selv afsted, for at se om jeg kunne se nogle af baadene. Jeg skulle ikke langt hjemmefra, foer jeg saa bevis paa at der var fest i gaden. "The Big Lunch", som koerer paa tredje aar, havde et lille arrangement paa min vej til stationen.
I the City blev jeg snart klar over at jeg ikke var den eneste der havde ifoert mig de blaa/roede/hvide farver - faktisk var en af de foerste jeg moedte, dronningen selv, i selskab med en flok blaa/roede/hvide folk. :)
Jeg kunne ikke helt blive enig med mig selv om hvor vidt jeg skulle blive ved London Bridge og vente med taalmod til jeg evt. kunne se noget - eller gaa videre mod Tower Bridge, hvor hele seancen skulle slutte.
Jeg besluttede mig for at gaa mod Tower Bridge. Jeg var ikke den eneste der havde faaet den gode ide...
Ved the Tower beregnede jeg at jeg kunne faa et lille udsnit af floden i mit udemaerkede mobilbilledferingsapparat, saa jeg ventede med taalmod paa at kunne snige mig mod floden.
Jeg blev ikke skuffet. Til trods for det ringe vejr, kunne jeg sagtens se et stykke vand. Der kom nogle skibe forbi og var et lebend uden lige. Pludselig begyndte folk at gaa og jeg gik ud fra at jeg var gaaet glip af dronningens fine baad. "Hun er altsaa ikke kommet forbi endnu", hoerte jeg en ung mand sige, "naar dronningen kommer vil der da blive hujet og raabt hurra". "Manden har ret", taenkte jeg ved mig selv og blev staaende...
Pludselig var den der, the Royal Barge, og jeg smilede for migselv og glaedede mig over at jeg havde lyttet til den unge mand. "PUT DOWN YOUR BROLLIES" (luk jeres paraplyer) loed der bag mig, og som sagt saa gjort - alle slog paraplyerne ned, saa alle kunne se.
Jeg naaede ogsaa at faa en hurtig lille video af skibet. Det er maaske ikke saa flot en video, men den er fra min egen rystende haand, optaget under megen skubben og masen. :) Lidt har ogsaa ret.
Jeg kunne ikke lade vaere med at grine ad de sjove "se om hjoerner spejle", som mange havde faaet fat i. "Tak for den ekstra fridag" og "jeg elsker corgi-hunde" stod der paa dem. :) Normalt har vi bank holiday den sidste mandag i maj, men i aar var den flyttet til den foerste mandag i juni - og saa fik vi en ekstra paa tirsdag, i anledning af jubilaet. :) Skoent!
Telefonboksen foran the Tower var klaedt ud i dagens anledning, men stod godt nok lidt i vejen for folks udsyn. Den lille krone foroven og "LOVE" skrevet nedenunder, beskrev faktisk dagen ret godt. Det var helt fantastisk saa mange mennesker der var troppet op. Jeg har boet i London det meste af mit liv og aldrig foer har jeg set saa mange folk og oplevet saa fantastisk en atmosfaere.
Selv den kraftige regn, der fulgte efter dronningen var sejlet forbi, udloeste ingen form for agression eller utaalmodighed i folk. Alle var taalmodige og venligtstemte og gik i et sagte tempo mod diverse stationer.
Jeg skulle hjem og spise aftensmad med hele familien, da vi for en enkelt gangs skyld havde en foedselsdag i familien, saa jeg smuttede til Tower Gateway, for at snuppe DLR toget hjem. Der var mange mennesker, saa jeg gik mod the Bank, for at snuppe toget der fra.
Der var lige saa mange folk ved Bank, saa jeg begav mig over London Bridge... Jeg var ikke den eneste der havde faaet den samme gode ide!
Til trods for den uhyggelige menneskemasse paa broen var jeg ret glad for jeg var gaaet den vej. Det sjaskede ned med regn, men det gjorde slet ingenting, for udsigten mod den aabne Tower Bridge var hele besvaeret vaerd. Der var stadig masser af skibe der skulle igennem den aabne bro - og jeg fik en udsigt uden lige!
Ved London Bridge station fik jeg en forsmag paa hvordan det siges transporten kommer til at koere i loebet af Olympiaden. Jeg ventede i koe i EN TIME, foer jeg kunne komme ind paa stationen. Heldigvis var jeg under tag, for jeg var godt nok blevet noget vaad. Folk stod saa taet at jeg stort set var toer da jeg kom hjem, hvor hele familien ventede med aftensmaden.
Jeg tror ikke jeg er den eneste der sover godt i nat, efter alle de km gaaet og al den regn! Selv den gamle dronning maa traenge til en god, lang lur. Hun er ikke nogen groenskolling laengere og har godt nok haft en lang dag!
I aftes havde jeg en aftale om et moede klokken 18.30, som efter sigende var det eneste tidspunkt alle kunne finde tiden. Kun tre ud af fire moedte op, saa jeg kogte lidt helt fra start.
Vi skulle moedes i Fenchurch Street, hvor en havde et moedelokale vi kunne bruge. Udsigten var fantastisk! Lige ned over the Tower of London, Tower Bridge, floden og Plantation House. Himlen var saa klar at jeg kunne vinke hjem og langt laengere - naesten til Brighton.
Plantation House er ogsaa kendt som "Gotham City", da den minder ret meget om noget fra en Batman film. Jeg synes personligt den minder om Noah's Ark. :)
Grunden til jeg havde tid til at sidde og spekulere i hvad der lignede hvad var arbejdstempoet af en af dem jeg moedtes med. Joesses, hvor skulle jeg have fat i den meget lange rulle taalmodighed. Projektet vi arbejder paa kan loeses paa en eftermiddag, men han insisterer at vi ikke bliver faerdige foer JUL! Jeg overvejer om jeg bliver noedt til at bakke ud af arbejdsgruppen, for jeg kan simpelthen ikke arbejde saa langsomt! Jeg er ny i gruppen og jeg kunne fluks se at det tredje medlem af gruppen var temmelig taknemmelig for min hurtigsnakkende stil. "Vi naaede MEGET i aften" sagde han inden vi gik.
Vi fik lige en hurtig guidet tur af bygningen, eller rettere dens udsigt, inden vi forlod stedet. Jeg gad vide om jeg nogensinde ville faa noget som helst lavet, hvis jeg arbejdede et sted med saadan en udsigt. Jeg droemmer om at sidde paa fyrretyvende sal en dag med London for mine foedder, men saa skal jeg vidst foerst finde mig et job, hvor man kan leve af at tage billeder af udsigten!
The Gherkin kan ses mange steder fra. Den er simpelthen saa flot og jeg tager billeder af den saa at sige hver gang jeg ser den i fuld figur. Det er godt jeg arbejder saa taet paa at jeg naesten ikke kan se den.
Bygningen hvor vi moedtes ejes af et stort forsikringsselskab. Jeg er sikker paa denne inscription har noget med det at goere, men det eneste jeg kan laese er "Londinium", som betyder London! Jeg har fundet frem til at den hele inscription er: "Dies Ivis i Maius MM III" - bare et problem... jeg aner ikke hvad det betyder!
Vi fik os endelig sippet faerdige til at gaa hjem, da solen var paa vej helt ned i nattens mulm og moerke. Da jeg steg ind i elevatoren for at komme ned i gadeplan ringede min telefon. Det var min elskede, han var faa minutters koersel fra hvor jeg var. Han var kommet til Gotham City i sin Batmobile for at hente mig. Ih, som blev jeg glad!
