03 november 2014
En lille aftenvandring
10 september 2014
Vi naaede det vi naaede!
05 august 2014
Alt vel paa vestfronten
Efter endt konsultation havde jeg lovet mig selv en lille udflugt, saa jeg gik ind gennem Hays Galleria, destination Tower Bridge. Til trods for jeg har boet i London i 25 aar, bliver jeg lige begejstret hver gang jeg ser broen aabner.
Denne gang var det et lille sejlskib som skulle igennem, men havde jeg vaeret der lidt senere var det den store hvide cruise liner, som ses midt i billedet, som skulle igennem. Jeg har aldrig set saa stort et skib gaa igennem, men mon ikke det lykkes mig en dag at faa det med ogsaa?
'Blood Swept Lands and Seas of Red', hedder installationen, som bestaar af ikke mindre end 888,246 keramik valmuer, som 'flyder' gennem voldgraven omkring borgen. 8,000 frivillige har hjulpet og fortsaetter med at hjaelpe til med at installere kunststykket, som jeg overhovedet ikke havde hoert om foer i morges da jeg taendte radioen. Den sidste valmue bliver sat den 11 November, som er 'Armistice day'. Valmuerne kommer til salg i morgen og jeg har allerede sat mit navn paa et par stykker.
Har du chancen, saa soerg for at faa en tur rundt om the Tower med paa London programmet i de naeste par maaneder - det er virkelig et besoeg vaerd.
19 november 2012
London til fods
Vi tog DLR-toget til Tower Gateway, hvor vi lige ville slaa en tur ind om St Katherine Docks, hvor Danmarks Radio holdt til under olympiaden. Som en lille bonus blev vi beloennet med udsigt til Dronningens baad, Gloriana. Det var den hun rejste ned ad Themsen paa til jubilaeet.
Turen gik videre op forbi the Tower, hvor vi dog ikke gik ind, da vi havde planer om at se masser af steder paa en dag og det tager altsaa en evighed at se the Tower.
Efter en tur op omkring St Paul's Cathedral gik vi ned over the Wibbly Wobbly bridge og hen langs the South Bank. Themsen stod temmelig hoejt, naesten paa maximum vandstand foer the Thames Barrier bliver saenket, saa der ikke kan komme mere vand ind i floden.
Det er aldrig kedeligt at gaa tur paa the South Bank. Isaer kan jeg godt lide at staa og se paa alle de unge knaegte der koerer paa BMX eller skateboard. Det er saadan en fed facilitet, hvor der er plads til de unge samme sted som hvor resten af familien hygger sig paa en loerdag eftermiddag.
Der er saa meget sjovt kunst langs Themsen. Noget er koennere end andet, men denne her synes jeg er pudsig. Et baobabtrae, hvor man kan taelle alderen paa ringene paa den alternative led. :)
Langs med Themsen var der julemarket. Der var masser af boder med baade vafler og gloegg og hvad ved jeg, men der var saft suseme ogsaa mange mennesker. Vi havde en aftale andetsteds og lod julemarket vaere julemarket.
Snart var vi fremme ved destinationen og der var "curry" paa bordet. Vi gik ikke sultne hjem!
28 juli 2012
Dagens lunch time vandring
Alligevel gik jeg en tur ned til the Tower i min middagspause, for jeg var ret sikker paa der ville vaere noget at kigge paa alligevel. :) Beefeater Mandeville var en af de foerste jeg lagde maerke til i folkeskaren.
Haven omkring the Tower er saa sirlig og paen, med roede blomster som matcher det roede paa Beefeater uniformen.
The Tower er bygget op over en lang raekke aar, hvilket ogsaa ses paa baade arkitekturen og alderen paa byggevaerket.
Paa den modsatte flodbred staar det hypermoderne borgmesterkontor, City Hall, som er borgmesterkontoret for StorLondon - og som i gaar havde flammen paa besoeg fra ved 1-tiden om eftermiddagen, indtil David Beckham foerte den oest paa, via floden - til den Olympiske by.
Kontrasterne mellem gammel og ny er ikke svaere at finde i London, til trods for de mange protester mod at bygge noget som helst nyt - saa sent som for 20 aar siden. Nu springer tegn paa den moderne tidsalder lystigt frem og nogle gamle, traette bygninger, som burde vaere revet ned for MANGE aar siden er endelig blevet fjernet.
The Tower er ikke en af dem og jeg vil gaa ud fra den faar lov at blive staaende rigtig mange aar endnu, som et symbol paa en tid der heldigvis ligger i fortiden.
Bedst som jeg satte fotografiapparatet foran oejet, for lige at snuppe et stemningsbillede, vandrede en dansk familie ind i soegeren. Der er mange danskere i London lige nu, har jeg erfaret. Den anden dag stod der en Pakistanskudseende kone med to boern ved siden af mig. Jeg synes ikke rigtig det loed som om de snakkede noget Asiatisk sprog og saa kom jeg til at hoere efter - de snakkede dansk, med den sjoveste accent jeg laenge har hoert, men jeg har vidst heller aldrig hoert en Pakistaner snakke dansk!
Der er kommet nye vogtere til ved the Tower, og det bekymrer mig faktisk lidt, for saadan nogle kattedyr kunne vel godt finde paa at snuppe en ravn eller to. Antallet skulle jo noedig falde for lavt!
Jeg naaede lige en enklet maskot mere, nemlig Ravens Wenlock - meget apropos, inden jeg maatte vende naesen nordvest paa igen.
Jeg naaede tilbage saadan ca. til tiden... :)
04 juni 2012
Er det dig der er dronning?
I the City blev jeg snart klar over at jeg ikke var den eneste der havde ifoert mig de blaa/roede/hvide farver - faktisk var en af de foerste jeg moedte, dronningen selv, i selskab med en flok blaa/roede/hvide folk. :)
Jeg kunne ikke helt blive enig med mig selv om hvor vidt jeg skulle blive ved London Bridge og vente med taalmod til jeg evt. kunne se noget - eller gaa videre mod Tower Bridge, hvor hele seancen skulle slutte.
Jeg besluttede mig for at gaa mod Tower Bridge. Jeg var ikke den eneste der havde faaet den gode ide...
Ved the Tower beregnede jeg at jeg kunne faa et lille udsnit af floden i mit udemaerkede mobilbilledferingsapparat, saa jeg ventede med taalmod paa at kunne snige mig mod floden.
Jeg blev ikke skuffet. Til trods for det ringe vejr, kunne jeg sagtens se et stykke vand. Der kom nogle skibe forbi og var et lebend uden lige. Pludselig begyndte folk at gaa og jeg gik ud fra at jeg var gaaet glip af dronningens fine baad. "Hun er altsaa ikke kommet forbi endnu", hoerte jeg en ung mand sige, "naar dronningen kommer vil der da blive hujet og raabt hurra". "Manden har ret", taenkte jeg ved mig selv og blev staaende...
Jeg naaede ogsaa at faa en hurtig lille video af skibet. Det er maaske ikke saa flot en video, men den er fra min egen rystende haand, optaget under megen skubben og masen. :) Lidt har ogsaa ret.
Jeg kunne ikke lade vaere med at grine ad de sjove "se om hjoerner spejle", som mange havde faaet fat i. "Tak for den ekstra fridag" og "jeg elsker corgi-hunde" stod der paa dem. :) Normalt har vi bank holiday den sidste mandag i maj, men i aar var den flyttet til den foerste mandag i juni - og saa fik vi en ekstra paa tirsdag, i anledning af jubilaet. :) Skoent!
Selv den kraftige regn, der fulgte efter dronningen var sejlet forbi, udloeste ingen form for agression eller utaalmodighed i folk. Alle var taalmodige og venligtstemte og gik i et sagte tempo mod diverse stationer.
Jeg skulle hjem og spise aftensmad med hele familien, da vi for en enkelt gangs skyld havde en foedselsdag i familien, saa jeg smuttede til Tower Gateway, for at snuppe DLR toget hjem. Der var mange mennesker, saa jeg gik mod the Bank, for at snuppe toget der fra.
26 august 2009
Arbejdstempoet i Londinium
I aftes havde jeg en aftale om et moede klokken 18.30, som efter sigende var det eneste tidspunkt alle kunne finde tiden. Kun tre ud af fire moedte op, saa jeg kogte lidt helt fra start.
Vi skulle moedes i Fenchurch Street, hvor en havde et moedelokale vi kunne bruge. Udsigten var fantastisk! Lige ned over the Tower of London, Tower Bridge, floden og Plantation House. Himlen var saa klar at jeg kunne vinke hjem og langt laengere - naesten til Brighton.
Plantation House er ogsaa kendt som "Gotham City", da den minder ret meget om noget fra en Batman film. Jeg synes personligt den minder om Noah's Ark. :)
Grunden til jeg havde tid til at sidde og spekulere i hvad der lignede hvad var arbejdstempoet af en af dem jeg moedtes med. Joesses, hvor skulle jeg have fat i den meget lange rulle taalmodighed. Projektet vi arbejder paa kan loeses paa en eftermiddag, men han insisterer at vi ikke bliver faerdige foer JUL! Jeg overvejer om jeg bliver noedt til at bakke ud af arbejdsgruppen, for jeg kan simpelthen ikke arbejde saa langsomt! Jeg er ny i gruppen og jeg kunne fluks se at det tredje medlem af gruppen var temmelig taknemmelig for min hurtigsnakkende stil. "Vi naaede MEGET i aften" sagde han inden vi gik.
Vi fik lige en hurtig guidet tur af bygningen, eller rettere dens udsigt, inden vi forlod stedet. Jeg gad vide om jeg nogensinde ville faa noget som helst lavet, hvis jeg arbejdede et sted med saadan en udsigt. Jeg droemmer om at sidde paa fyrretyvende sal en dag med London for mine foedder, men saa skal jeg vidst foerst finde mig et job, hvor man kan leve af at tage billeder af udsigten!
The Gherkin kan ses mange steder fra. Den er simpelthen saa flot og jeg tager billeder af den saa at sige hver gang jeg ser den i fuld figur. Det er godt jeg arbejder saa taet paa at jeg naesten ikke kan se den.
Bygningen hvor vi moedtes ejes af et stort forsikringsselskab. Jeg er sikker paa denne inscription har noget med det at goere, men det eneste jeg kan laese er "Londinium", som betyder London! Jeg har fundet frem til at den hele inscription er: "Dies Ivis i Maius MM III" - bare et problem... jeg aner ikke hvad det betyder!
Vi fik os endelig sippet faerdige til at gaa hjem, da solen var paa vej helt ned i nattens mulm og moerke. Da jeg steg ind i elevatoren for at komme ned i gadeplan ringede min telefon. Det var min elskede, han var faa minutters koersel fra hvor jeg var. Han var kommet til Gotham City i sin Batmobile for at hente mig. Ih, som blev jeg glad!