En lille aftenvandring

Jeg havde en aftale med min elskede sidst paa eftermiddagen i dag, i London Bridge omraadet. Ergo smuttede jeg ned og tog toget i sydlig retning ved firetiden, saa jeg kunne vaere der til tiden.  

Da jeg kom ud fra kontoret slog det mig at solen var for nedadgaaende. Jeg bliver lige overrasket hvert aar, over hvor tidligt det blier moerkt efter vi har stillet paa klokken i Oktober - og bliver saa lige saa overrasket over hvor hurtigt det vender igen.

Lyset sidst paa eftermiddagen er saa smukt og jeg proevede ivrigt at fange det gennem de snuskede togvinduer, paa turen over floden. Knib oejnene lidt sammen, saa ser du hvad jeg mener. :)

Jeg naaede frem saadan ca. til tiden (host host!) og snart var vi parate til at tage hjem igen. Her er blevet (temmelig meget) November koldt i de sidste dage, men vi blev enige om at nu vi var i omraadet ville vi snuppe en lille rask gaatur i det ellers fine vejr. Fra London Bridge gik vi ind gennem Hays Galleria og ud til floden, hvor Tower Bridge stod parat til fotografering. 

Det der lokkede os ud i det koelige vejr var naturligvis valmuerne ved the Tower. Naesten alle 888,246 valmuer er nu blevet 'plantet' og voldgraven er fyldt med de flotte keramikblomster. Den sidste blomst bliver plantet paa Armistice day, 'on the 11th hour of the 11th day of the 11th month', som markerer tidspunktet hvor 1. verdenskrig endte.

I weekenden vil vi proeve paa at komme afsted med at se blomsterhavet i dagslys, inden de begynder at 'plukke' dem igen, inden de bliver spredt for alle vinde. Aftenlyset er bare ikke til den slags fotografering!

Alt vel paa vestfronten

Turen gik til London Bridge i dag for at se min soede doktor. Sidst jeg saa ham satte han mig kniven for struben, saa jeg var lidt nervoes for at se ham igen i dag, for nu synes jeg efterhaanden jeg er ved at vaere hel igen og jeg havde helt aerligt ikke lyst til endnu en operation. Der var dog ingen grund til nervoesitet, for doktoren havde faaet sine skaerelyster styret og meldte 'it's all good news', da jeg ankom. Operationen var en success og det der blev fjernet var ikke farligt, faktisk var doktorens stoerste bekymring at mit ar ikke bliver synligt. Pyha - jeg maa indroemme arret var min mindste bekymring - han kunne have givet mig et rigtigt piratar, uden han skulle have hoert for det!

Jeg passede Bebsen og Spunken et par timer den anden dag. Deres kaere mor havde forklaret at jeg havde vaeret paa sygehuset og det var derfor de ikke havde set mig i et par uger. Da de ankom stilede Bebsen direkte efter det 10cm lange ar paa min hals. 'Hvad er det', spurgte hun forsigtigt og lidt nervoes. Jeg forklarede at jeg havde faaet en lille operation og hun lyttede intenst og spurgte 'jamen, skar doktoren i din hals med en kniv?' Hmmm... det lyder lidt dramatisk naar man siger det saadan, men det er vel reelt hvad han gjorde. Jeg forklarede at en doktor har en helt speciel slags kniv, som kun doktorer bruger og KUN naar det er noedvendigt. Forklaringer i boernehoejde kraever altsaa en livlig fantasi!

Efter endt konsultation havde jeg lovet mig selv en lille udflugt, saa jeg gik ind gennem Hays Galleria, destination Tower Bridge. Til trods for jeg har boet i London i 25 aar, bliver jeg lige begejstret hver gang jeg ser broen aabner.

Denne gang var det et lille sejlskib som skulle igennem, men havde jeg vaeret der lidt senere var det den store hvide cruise liner, som ses midt i billedet, som skulle igennem. Jeg har aldrig set saa stort et skib gaa igennem, men mon ikke det lykkes mig en dag at faa det med ogsaa?

Jeg krydsede broen, for at gaa til mit udflugtsmaal, nemlig Tower of London. I dag er det 100 aar siden UK gik ind i foerste verdenskrig. Der har vaeret mindehoejtideligheder landet over i dag og aviser, fjernsyn og radio har vaeret fyldt med detaljer fra alle de smukke hoejtideligheder. Ved the Tower er der blevet installeret et midlertidigt mindesmaerke, som skal ses for virkelig at forstaa hvor fantastisk det er. 

'Blood Swept Lands and Seas of Red', hedder installationen, som bestaar af ikke mindre end 888,246 keramik valmuer, som 'flyder' gennem voldgraven omkring borgen. 8,000 frivillige har hjulpet og fortsaetter med at hjaelpe til med at installere kunststykket, som jeg overhovedet ikke havde hoert om foer i morges da jeg taendte radioen. Den sidste valmue bliver sat den 11 November, som er 'Armistice day'. Valmuerne kommer til salg i morgen og jeg har allerede sat mit navn paa et par stykker.

Ved lejlighed skal jeg lige have soegt lidt paa kunstneren, Paul Cummins, og designeren, som har soerget for iscenesaettelsen, Tom Piper, for at se om der er nogen symbolik i faconen paa stroemmen.  Uanset hvad, saa kan de i hvert fald godt vaere tilfredse med effekten.

Jeg burde egentlig vise billederne i omvendt raekkefoelge, da jeg tror vaerket starter paa det sidste billede, hvor blomsterne flyder ud af et vindue og mod uret langs den vestlige del af the Tower, op over gangbroen og videre soendenom, men nu kom jeg lige fra flodsiden, saa i faar billederne i den raekkefoelge de blev taget.

Har du chancen, saa soerg for at faa en tur rundt om the Tower med paa London programmet i de naeste par maaneder - det er virkelig et besoeg vaerd.

Stilhed i Trafalgar Square

Morgenen boed paa den aarlige to minutters stilhed, for at minde de faldne i de utallige krige verden over. Jeg er temmelig sikker paa vi plejede at holde et minuts stilhed for nogle aar siden, men nu er det altsaa to!

Stilheden foregaar klokken 11, den 11. dag af den 11. maaned, som, efter sigende, er det tidspunkt foerste verdenskrig endte (i 1918, forstaas). Jeg smuttede ned paa Trafalgar Square lidt i 11, da jeg havde set en stor scene blive strammet op der i loebet af morgenen.

'The last post' blev spillet og saa blev der stille - helt stille. Som jeg foer har skrevet om, saa deltager jeg altid i de to minutters stilhed, for man kan naa at taenke meget paa kort tid. I aar sendte jeg mine tanker til alle de uskyldige der blev draebt i Croatien for 20 aar siden, da Jugoslavien blev til en raekke nye lande.

Jeg havde ikke lige lagt maerke til hvem der stod paa scenen, altsaa lige ud over manden med trompeten, men det fandt jeg snart ud af - da Paul Potts blev praesenteret og stod frem og sang Nessun Dorma! Waurv, det var ikke lige det jeg havde forventet. :)

Efter sangen blev der drysset valmueblade i springvandene og saa dryssede jeg tilbage til mit kontor - en oplevelse rigere!

Til middag smuttede jeg lige en tur ned til the Cenotaph, som er det mindesmaerke hvor dronningen og mange andre lage en krans i gaar paa 'Remembrance Sunday'. Kransen er den der haenger i centrum.

Der var mange skoleboern paa udflugt i dag og ogsaa rigtig mange folk i militaere uniformer - flere af dem i rullestol, grundet manglende ben. GULP! Jeg lagde maerke til denne mands beret. Paa den staar der 'UK Member, proud to be American'. Jeg kan ikke komme i tanker om hvor jeg har set ham foer, men maaske var det et andet aar paa Armistice day. Jeg har soegt lidt paa skriften paa bereten, men kan ikke lige umiddelbart finde noget. Mystisk!

Mange forskellige lande sender kranse til Remembrance Sunday og alle baerer de praeg af hvor de kommer fra. De flotte baand paa laurbaerkransen med bare den ene lille blomst fangede mit oeje - det med baand paa kransene er ikke noget vi bruger her, men jeg kender et sted hvor man goer… :)

Det er en spoejs tradition at bruge uaegte blomster, men saadan er det og nu kan det naermest ikke vaere anderledes. 

Jeg gad vide om nogen nogensinde laerer noget af al den stilhed. Krige er der i hvert fald ikke blevet faerre af og de er bestemt heller ikke blevet mindre brutale - desvaerre!