Aertesuppe

For mange aar siden var London kendt for sin utrolige taage; i 1952 blev taagen saa tyk som aertesuppe og London fik et oegenavn, som haenger ved endnu: "The big smoke". 

Jeg er nok klar over at aertesuppen i 1952 var saa tyk at man ikke kunne se meget mere end en meter frem, men jeg synes nu nok ogsaa her var taaget i morges!

Da toget koerte over floden i morges, kunne man kun lige ane London Bridge i baggrunden, hvor solen var begyndt at braende igennem skyerne. Det lykkedes - vi naaede op paa naesten 20 grader i eftermiddags!

Lyspunkter i moerket

Det er godt nok moerkt om morgenen nu. Jeg taenkte lige over det i sidste uge, hvor det lige praecis naaede at blive lyst inden jeg forlod huset, men i denne uge er det ovre med det show, her er moerkt!

Billedet her er taget i gaar morges, hvor det ikke bare var moerkt, men ogsaa ret taaget. Jeg hygger mig altid saadan med de moerke aftener, men har altsaa ikke specielt nemt ved at staa op naar det stadigvaek er moerkt. Mine oejne er indstillet til foerst at aabne sig naar dagslys bryder frem. Det er godt jeg ikke bor i DK, hvor folk staar op midt om natten (laes: meget foer kl. 7!).

Aftenmoerket generer mig over hele hovedet ikke; tvaert imod, saa synes jeg det er hyggeligt. Det kan jeg selvfoelgelig sagtens sige, naar nu man tager i betragtning at der naesten er dagslys paa vjene hjem fra stationen, hvor julehuset lyser op saa det er en fryd. Jeg kan se repertoiret er blevet udviddet en lille smule igen i aar og der er flere nye stykker "pynt" paa huset. Det er energispilde saa det batter, men de samler en masse penge ind til velgoerende formaal hvert aar og bringer saa meget glaede til smaa boerneoejne (og mine...) at jeg synes det er fuldt ud acceptabelt. Det lyser sgi da op i landskabet.

Det er taage Aage!

Taage over Tower Bridge. 

Taagen har spist den oeverste halvdel af the Shard!

Det er taage Aage!

Jeg stod lidt senere op end normalt i dag, da far og David skal rejse her til morgen og jeg gerne lige ville sige farvel til dem inden jeg gik.

Min elskede var bekymret over vejret paa vejen til lufthavnen, saa maendene var tidligt oppe. David var ikke noget problem at faa op, for han var fuldt paaklaedt naesten inden han var ude af sengen. I aftes var han og jeg ude for at koebe nogle nye bukser til ham og saa fik han oeje paa et jakkesaet str 12 aar. Han spurgte om han maatte koebe det for sine egne penge og det kunne jeg jo ikke se nogen grund til at sige nej til. Han havde praecis de £32 i lommen som jakkesaettet kostede og da vi saa naaede til kassen tog de 25% rabat af prisen - saadan; et styk jakkesaet til £24 og et styk meget stolt lille knaegt! Jakkesaettet ville han rejse hjem i, saa alle kunne se hvor smart han er. Han saa simpelthen bare saa godt ud, det lille skidt - og han straalede som en lille sol. :)

Jeg drog ud i taagen, mens min kaere fader rystede paa hovedet over sin datter. "Taenk sig", sagde han til David, "hun har en ny bil staaende i indkoerslen og saa insisterer hun paa at gaa til stationen og bruge offentlige transportmidler for at komme frem!"
For det foerste gider jeg ikke koere paa arbejde og for det andet synes jeg da det var noget nemmere at jeg lod bilen staa, saa Lloyd kunne koere de to i lufthavnen.

Jeg gaar som regel op ad St Swithin's lane om morgenen og i myldretiden er der bare pakket med mennesker. Vejen er ensrettet, men befaerdet til trods for bredden og af og til maa fodgaengerne vige for en lastbil eller en taxa. Skraldebilen kan lige praecis have hjulene mellem kantstenene og taxaerne koerer paa de gule linier, saa der er ikke meget overladt til tilfaeldighederne!

I Threadneedle Street kunne jeg se at taagen var ved at lette, for jeg kunne ane toppen af Tower 42. Naar foerst taagen letter skulle dagen blive lige saa smuk som de sidste mange dage har vaeret. Det er simpelthen fantastisk; hver gang far kommer her over har vi det flotteste vejr taenkeligt. Gad vide om han kunne taenke sig at flytte her over permanent?

Den store foraarsrengoering var gaaet igang for an the Royal Exchange. Statuen traengte aabenbart til at faa fjernet det vaerste duelort!

En taage saa tyk som aertesuppe!

I gaar skulle vi jule hos min svigerinde i Kent. Vi plejer at vaere hos dem mellem jul og nytaar, men i aar blev det, af flere forskellige aarsager, til lillejuleaften. Vi drog hjemmefra i tyk taage og vidste af erfaring at det bestemt ikke ville blive bedre i Kent. Det maa have noget med landskabet at goere, for de faar altid en kraftig taage.


I gaar var ingen undtagelse - tvaert imod. Vi kunne godt nok ikke se ret langt frem i verden, men heldigvis kender vi da vejen - og har lys paa bilen. :)

Vi havde en rigtig dejlig og hyggelig dag, med masser af god mad, god vin, godt selskab og et hus fuld af folk, der bare snakker og griner og hygger helt vildt. De store faetre (i tredieverne) banker stadig de smaa (i tyverne!), hunden kigger forvirret paa, mens alle vi andre suser rundt og flytter glas, krus, kopper, juletingeltangel - saa ingenting gaar i stykker.

Da vi droppede David af i Deptford stod maanen fuld paa himlen, mens et let skydaekke susede forbi med lynets hast.


Taagen havde naesten lettet - og jeg var klar til at tage hjem og koge risengroed. Lige om meget snart er det endelig juleaften. :)