I Skotland har de sne

Man skal ikke have fulgt med her laenge for at indse at jeg har en ualmindelig stor appetit for sne. Mine oejne lyste op som et juletrae, da jeg saa i denne uge at sneen er kommet til Skotland, for saa kan det ikke var alt for laenge inden vi formentlig ogsaa faar et lille daekke. 

Vores sommerferie i aar boed paa en laengere koeretur paa de Britiske Oeer og det meste af tiden blev tilbragt i det smukke Skotland. Der var usaedvanligt varmt da vi var der, men heldigvis var vi ovre myggesaesonen, for myggene i Skotland er paa stoerrelse med en mellemstor hund og de bider som bare pokker!

En dag koerte vi fra Pert (ved den groenne pil) til Newtonmore (roed pil); en ualmindeligt smuk koeretur gennem the Cairngorms National Park.

I parken ligger Glenshee Ski Area, som er landets stoerste skiomraade. Jeg har aldrig vaeret der i skisaesonen, men ville elske at holde nytaar, eller Hogmanay, som de kalder det paa de egne, lige der.

De fleste forbinder nok ikke Skotland med sne aaret rundt, men til trods for de bloede bjerge, er der stadig steder solen ikke kan naa og uanset den utroligt varme sommer vi har haft i aar, laa der stadig sne i August. Ok, saa det var ikke saa meget, men det var der!

Koereturen gennem the Cairngorms var saa fantastisk storslaaet. Vi stoppede flere gange, saa ogsaa chaufutten kunne nyde udsigten og hver gang grinede vi og snakkede om hvor umuligt det var at faa billedtagningen grebet i hold. De lyngklaedte patchwork bakker er bare saa smukke!

Det er nemt at se hvor vaeverne fra Skotland faar deres inspiration fra. Taenk sig at naturen kan byde paa saa bredt et farvespil - i August maaned, som burde vaere den toerreste i hele aaret!

Her var ikke toert i dag. Det der faldt som sne i Skotland, faldt som en tung og saerdeles klam regn hos os i dag. At sige at regnen faldt er faktisk falsk reklame, for her stormede en pelikan og saa kan regnen snart komme i bevaegelse!

Jeg tror ikke denne weekend byder paa sne her i byen, men det ville da ikke goere noget om vi fik et ordentlig lag igen dette aar. Her krydses fingre!

Fra Engeland til Skotland

Paa aarets sommerferie daekkede vi en del kilometer. Det goer vi tit, naar vi holder ferie, for er der noget vi godt kan lide, saa er der udsigt. Vi havde egentlig snakket om at moede mine foraeldre i Skotland, men heldigvis kom de i tanker om at de gerne ville have den lange koeretur med som del af ferien, det tror jeg ikke de har fortrudt.

Paa feriens anden dag koerte vi fra York mod Whitby paa oestkysten. For at komme til Whitby fra York koerer man et paent langt stykke gennem den lavere del af the North York Moors National Park, som dog alligevel kulminerer i denne kaempe bakke, hvor vejen falder 20% over en mile (1.6 km) ned til byen.

Whitby er en meget travl lille by, hvor der er meget svaert at parkere, erfarede vi, saa vi koerte videre med naesen mod Perth i det centrale Skotland. Nationalparken byder paa saa mange udsigtspunkter at man bare bliver noedt til at goere holdt engang imellem.

Jeg toer ikke taenke paa hvor mange billeder vi tog i det hele, for der var fire mobiltelefoner og to fotografiapparater, som synes at knipse konstant...

Naar man kommer et godt stykke nord for Newcastle-upon-Tyne og over endnu en nationalpark, nemlig Northumberland National Park, naar man til den skotsk/engelske graense.

Jeg krydsede fingre hele vejen op for at jeg havde ramt det rigtige sted at krydse. Det er nok tyve aar siden vi sidst har koert til Skotland og jeg kunne bare ikke huske navnet paa lige praecis dette punkt paa 'graensen'. Jeg ramte rigtigt (der var en rimelig chance for at ramme rigtigt, da det er begraenset hvor mange store veje der krydser...) - vi krydsede ind i Skotland ved Carter Bar, som haabet. :)

Graenselandet, eller 'the Scottish Borders', som omraadet nord for graensen hedder, giver et rigtig godt indtryk af hvad vi havde i vente for den naeste uges tid - bakker; og masser af dem. I Skotland kalder man nemlig ikke bjergene for bjerge, men for bakker - til trods for at den hoejeste bakke er omkring en 1,300-1.400 meter hoej!

Til trods for vejrudsigten meldte udemaerket vejr, saa det meget ud som om vi skulle have noget typisk skotsk vejr - nemlig regn. Vi fik en enkelt byge paa turen op, men det var ogsaa det hele.

The Forth Road Bridge ligger ved siden af the Forth Railway Bridge, som er den roede i baggrunden. Jeg maa indroemme jeg helt og aldeles havde glemt hvordan brugen var fordelt og mente jeg var koert over den roede bro for mange aar siden; jeg maa have vaeret med toget. :)

Vi var fremme ved the Station Hotel i Perth ved aftenstide. Vi blev der ikke laengere end hoejst noedvendigt, for det var godt nok laenge siden det hotel havde haft nogen som helst form for charme. Oh well, ud af fire hoteller var det den eneste nitte og vi skulle bare vaere der den ene nat. :)

Home sweet home

Saa er vi hjemme igen og de to sidste hold af sommerens gaester er draget tilbage mod nord. Turen til Skotland var helt fantastisk og jeg har saadan ca. en million billeder med hjem, paa nethinden saavel som paa fotografiapparatet.

Efter en uge i Skotland skulle man mene man har set hvad der er at se af skotter, men lige praecis i dag var det klart at det slet ikke var tilfaeldet. Til trods for jeg har boet i Skotland og har kommet der rigtig meget i snart 30 aar tror jeg da aldrig nogensinde jeg har set saa mange kilte paa et sted som jeg gjorde i dag, da jeg smuttede over paa Trafalgar Square i min middagspause.

Skotland og England skulle spille fodboldkamp i aften og traditionen tro indtog skotterne deres 'pre-match drinks' i Trafalgar Square. Jeg vil gaette paa der var minimum 10,000 hovedsageligt kiltklaedte mennesker paa pladsen i loebet af dagen. Det var ikke allesammen der var lige aedru, og selvfoelgelig skummede springvandene af en blanding af oel, legende boern og opvaskemiddel... :)

De fleste kiltbaerere havde taget traeningssko eller vandresko paa foedderne og en fodbold tshirt paa toppen, men der var ogsaa enkelte der var troppet op i deres fulde nationaldragt og saagar dem der havde taget saekkepiben med; de var ikke blege for at give et lille nummer.

Kampen endte med 3-2 til England, men det skiller ikke skotterne fra en lille fest; der bliver nogle tunge hoveder i morgen!

Aftenens godnatbillede

Et par bonderoeve paa visit I Cairngorms National Park I det skotske hoejland. 

I Skotland har de mange penge!

Da jeg skulle betale i en forretning i dag opdagede jeg at jeg havde et par pengesedler i min pung, som ikke var de almindelige "Bank of England" sedler, som vi faar i pengemaskinen. Grunden til de "fremmede" sedler var jeg lynhurtigt klar over, for dem maa jeg have byttet mig til i Skotland i sidste uge. 

UK er lige saa staedig som DK og de andre Skandinaviske lande og er ikke med i Eurozonen, men beholdt vores egne penge, da resten af Europa kastede sig ud i Euroen i 1999. Jeg maa indroemme jeg har bandet over det mange gange siden, for naar jeg rejser nogen steder, saa er det jo typisk til DK og Irland, hvilket burde betyde jeg ikke skulle bytte penge, men Irland gik med ind i Euroen og DK blev ude, saa jeg bytter penge lige saa tit som jeg gjorde foer! Ok, lige praecis i dag er jeg egentlig meget tilfreds med at vi IKKE har de samme penge som graekerne, men normalt er det altsaa upraktisk ikke at vaer med!

I Skotland bruger man Pound Sterling, som i resten af UK, men i Skotland er der fire forskellige designs af hver pengeseddel, da vi har fire forskellige banker der udsteder pengesedler - og det goer de paa deres eget papir. Foerst og fremmest har vi de "almindelige" Bank of England sedler med et billede af dronningen paa og saa har vi pengesedlerne fra Clydesdale Bank, som i dette tilfaelde er en £10 seddel med et billede af Robert Burns. Det var ham der skrev "Should auld acquaintance be forgot", som Jeppe Aakjaer siden oversatte til "Skjuld gammel venskaw"

dem fra Bank of Scotland, som har et billede af Sir Walter Scott, som er aarsagen til at Skotland stadig har sine egne pengesedler og sidst, men ikke mindst, dem fra the Royal Bank of Scotland, som er den eneste bank der stadig udsteder £1 sedler. 

Det kan virke meget forvirrende for turister, som ikke bare skal laere et nyt saet penge at kende, men risikerer at have pengesedler med fire forskellige designs i pungen, men det er sgi da charmerende. Paa et tidspunkt maa jeg have synes det var forvirrende, men jeg maa indroemme at efter mere end et kvart aarhundrede med de forskellige sedler taenker jeg aldrig over det - foer jeg staar i en butik i London med en udenlandsk kasser, der ikke forstaar vores penge! :)

Turen gik til Edinburgh

Jeg havde aerinde paa vores kontor i Edinburgh i gaar. Jeg burde komme der noget tiere, men har simpelthen ikke haft tid i det sidste aars tid. Det raadede jeg bod paa i gaar og efter sigende skal der klemmes endnu et visit ind inden aaret er omme. Jeg glaeder mig allerede!

Efter en lang dag, som startede med 45 minutters forsinkelse paa flyveren (sgu!), havde jeg lige en times tid til raadighed inden jeg maatte vende snuden tilbage mod lufthavnen. Saadan en time kan man ikke lade gaa til spilde, naar man er mig - og det er jeg jo, saa jeg skyndte mig at gaa oest paa, naermere bestemt mod midtbyen. I loebet af kort tid blev jeg moedt med dette skoenne syn af eventyrslottet paa bjerget. Jeg husker endnu, som var det i gaar, da jeg for foerste gang saa det syn.

Mens jeg gik ned gennem Princess Street Gardens gik jeg sgi da og blev helt nostalgisk. Da jeg i tidernes morgen var au pair i Glasgow kom min soede moar og soester paa visit i efteraarsferien. De skulle naturligvis slaebes med til Edinburgh, saa det ogsaa kunne se slottet og alt det andet spaendende jeg allerede havde fundet der. Ih, som var jeg stolt, da jeg fandt frem til den fish 'n chips shop der solgte fish 'n chips i avispapir, saa de to kunne proeve den aegte vare. Maaltidet blev indtaget i Princess Street Gardens - naesten paa dato for 26 aar siden. For hulen, hvor var det bare en skoen uge!

Himlen er altid meget dramatisk i Edinburgh, paa grund af kombinationen af bjergene i nord, havet i oest og den lille detalje at de har en hel del "vejr" i Skotland. Jeg var au pair i praecis et aar og i hele det aar regnede mindst en lille bitte smule hver evig eneste dag - lige undtagen den uge hvor moar og Irene var paa besoeg - og saa den uge hvor min au pair mor fik solstik! Ja, det kan lade sig goere i Skotland. :)

Edinburgh var virkelig kommet i efteraarstoejet i forhold til London. Jeg vil skyde paa de er en 2-3 uger foran os. Det virker helt utroligt, men det er selvfoelgelig godt 400 mil (omkring 650km) nord for os (paa samme ehmmm... breddegrad??? som Koebenhavn) - 55 grader nord. :)

Der er mange trapper i Edinburgh - rigtig mange trapper. Jeg noedes med at bestige et par stykker af dem, da jeg virkelig kun havde tid til at fraese gennem byen, mens jeg knipsede til hoejre og til venstre og fantaserede mig til et laengere ophold i naermeste fremtid. Maaske min elskede kunne loesrive sig fra husbygning i December maaned og komme med op, saa vi kunne snuppe en weekend i den smukke by?

Ved toppen af det sidste trappetrin - og saa lige lidt laengere oppe til hoejre ligger ekserserpladsen foran the Castle. Den ser ikke saa imponerende ud fra denne vinkel, men naar den er fyldt med saeder og the Edinburgh Tattoo er i fuld sving, saa er den lige praecis det - imponerende. Jeg kunne godt taenke mig at oplevet Tattooet igen engang, for det er bare saa speciel en oplevelse, selv for en militaernaegter som mig.

Billedet her er taget mod vest/syd vest (som den vaagne laeser maaske har gaettet, da de spottede solnedgangen...) For nok godt 20 aar siden boede jeg faktisk lige deromme bag slottet i en 5-6 uger, da jeg var blevet sendt til Skotland med firmaet, for at hjaelpe med at aabne et nyt hotel. Det er en helt anden historie, men for hulen hvor vi havde det sjovt!

Jeg gik (laes: rendte!) ned ad the Royal Mile, for at komme tilbage ned til Waverley Station, hvorfra der gaar en lufthavnsbus. De er igang med at bygge en sporvogn, som blandt andet skal gaa fra midtbyen ud til lufthavnen, men det projekt er virkelig et langtidsprojekt og meget lidt populaert med indbyggerene; ikke fordi de ikke vi have en sporvogn, men fordi det simpelthen har taget en evighed at faa noget som helst gjort.

Jeg naaede lige at sende et blik ned til hotellet, som da det blev bygget var en "Scandic Crown", men nu tilsyneladende er en Radisson SAS. Maaske de kunne finde et billigt vaerelse til et par farende svende, naar en dag vi vender snuden mod nord.

Jeg var lige paa nippet til at blive haengende for laenge, og gemte mit besoeg hos Lickety Splits, som har danske lakridser... til naeste tur til norden. Jeg har lovet at give varsel inden jeg kommer igen og har saa til gengaeld faaet lovning paa der er lakridser paa lager. Det lyder ikke saa ringe. Gad vide om man kan faa skotskternede lakridser? Man kan i hvert fald faa alt muligt andet i diverse tern. Se f.eks. den sexede lille kjole til hoejre i vinduet. Den er sgi da fed!

Brrr...

I weekenden var vejret bare saa fint og lunt; det var det ikke i dag. Huha, hvor var det koldt og vaadt og jeg havde selvfoelgelig ikke faaet vinterfrakken gravet frem fra skabet. Det har jeg nu og jeg glaeder mig til at svoebe den om mig i morgen!

De har problemer med sne i Skotland og min elskede paastaar han ogsaa saa noget der lignede snefnug her i dag. De kan bare komme an, for nu er jeg klar!

Det ligner naesten jul

Jeg er allerede faerdig med at brokke mig over regnen for i dag, for helt aerligt, saa er der da en vis hygge ved at gaa under paraplyen og kigge paa verden. Jeg foeler altid lidt som om jeg er i min egen verden, for folk kan altsaa ikke komme specielt taet paa, naar man gaar med en parasol som den jeg er udstyret med.

Jeg fik helt lyst til at gaa ind i en af forretningerne, eller maaske luske ind paa the Globe og snuppe en lille en og sidde og kigge ud paa den sorte stamme paa traeet og se paa folk skynder sig forbi med en lille skaev paraply i haanden.

Da jeg var ung og smuk boede jeg i et aarstid i Skotland. I Skotland regner der meget. Faktisk regnede det hver dag i et helt aar, lige med undtagelse af den uge hvor min soede mor og Irene kom og besoegte den bortrejste datter/soester. Jeg har sikkert fortalt om det foer, men jeg snupper lige historien endnu engang.

Jeg blev inviteret ud paa en date af en ualmindelig flot fyr (foerste kriterie), som ogsaa synes at vaere ret soed (ogsaa rimelig vigtigt). Som en rigtig gentleman hentede han mig ved doeren og inden jeg kunne traede ud slog han, til min raedsel, sin medbragte golf"parasol" op. Paraplyen var enten blaa eller groen og hvid stribet og jeg synes den var haeslig og lignede en haveparasol. Jeg vidste paa det tidspunkt ikke at man kunne laere meget af den paraply, som med farven viste hvilket fodboldhold han stoettede og dermed hvor vidt han var protestant eller katolik! Jeg naegtede at gaa med ham med den haeslige raedsel, saa den blev hjemme, og vi gik ned ad gaden med min £1,99 sorte paraply i haandtaskestoerrelse... Vi blev hurtigt ret vaade og han brokkede sig naesten ikke, men inden laenge aad jeg min staedighed og laerte at saette pris paa parasollen, som garanteret var mindre end den jeg selv slaeber rundt paa i dag!