Vi protesterer!

Den anden dag var der stort roere i dagens avis. I en aareraekke havde vi Florence Nightingale paa bagsiden af £10 sedlerne og siden 2002 har vi haft Elizabeth Fry paa £5 sedlerne. Om et par aar skal der nyt design paa alle sedlerne og i den forbindelse var der en eller anden genial person der var kommet til at glemme at finde bare en enkelt lille kvinde til mindst en af sedlerne; i stedet skulle vi have Winston Churchill paa, hvor Elizabeth Fry havde siddet!

Det faldt ikke i god jord og fluks var der strammet en protestgruppe an. Protestgruppen fik the Bank of England overbevist om at der godt kunne blive plads til bare en enkelt lille kvinde paa en af sedlerne og Jane Austen skubbede Winston Churchill ud af billedet.

The National Portrait Gallery henvendte sig til the Bank of England, da de har et billede, som siges at vaere det billede der har den bedste lighed til Jane Austen. Banken bestemte sig for at bruge billedet og alle var glade...

Alle var glade - lige indtil det endelige billede kom frem. Fruen er blevet forskoennet; i mellemsvaer grad! Da jeg saa billedet i avisen blev jeg simpelthen noedt til at smutte paa the National Portrait Gallery i min middagspause for at kigge paa originalen, som er det lille fotografi i guldrammen ovenfor.

Jeg haaber saadan den naeste generation bliver dem der siger 'nej tak' til at alting skal forskoennes i den grad og isaer at kvinder skal portraetteres som smaa nydelige tingester. Jane Austen var ikke billedskoen, men hun var lynendes intelligent og en fantastisk forfatter. Taenk sig at det ikke er 'nok'! Oh well, i det mindste slipper vi da for at se paa Winston Churchill hver gang vi skal betale med papirpenge! :)

London til fods

Som de fleste andre storbyer, ses London bedst til fods. Til trods for jeg gaar hver dag, kan jeg blive ved med at finde skoenne steder at nyde, naar jeg kommer afsted til fods - ogsaa paa den saedvanlige tur, som jeg har taget saa mange gange foer.

Jeg havde et moede i Aldersgate i the City hen under aften og da vejret var perfekt gaavejr besluttede jeg mig for at gaa de smaa 2 km ned til London Bridge, for at faa lidt frisk luft og lidt guld til nethinderne ogsaa.

Turen gik forbi mit gamle kontor, saa jeg kunne ikke modstaa fristelsen til at skraa ind over Guildhall Yard, som saa mange gange foer.

Der skulle vaere gilde i the Guildhall i aften og aabenbart skulle de have fine fremmede; i hvert fald skulle der truttes naar de ankom.

Jeg gik videre ned mod the Bank of England, hvor Ariel stod og glimtede i solen, mod den blaa himmel. Jeg burde egentlig finde ud af betydningen af statuen, men skal jeg vaere helt aerlig, saa synes jeg bare hun er paen og saa betyder det vel egentlig ikke saa meget hvad hun betyder?

I en aareraekke skete der intet paa bygningsfronten i the City, men saa gik det pludselig op for the Corporation of the City of London (deres kommune) at hvis ikke de oppede sig, saa ville alle finansfirmaerne flytte ud af the City til the Docklands og saa kom der gang i byggeriet. Bag the Royal Exchange ses the Pinnacle, som skulle staa faerdig i aar. 

Fra Bank kan man se the Walkie Talkie, som er under konstruktion i Fenchurch Street. Det er endnu en spoejs bygning, hvor de har proevet paa at lave noget som faar firmaerne til at blive i the City. Efter sigende skulle der blive en kaempe have paa toppen, saa jeg vil gaette paa huslejen kommer til at koste knapper!

Lige inden London Bridge staar the Monument, som slet og ret er: et monument! The Monument har staaet der og blomstret i over 400 aar. Det er et mindesmaerke over storbranden i London i 1666. Det siges at hvis man laegger den ned, er den lang nok til at naa til Bread Street, hvor branden broed ud. Jeg har ikke proevet... :)

Jeg stoppede paa London Bridge et kort oejeblik, for lige at indsnuse 'soeluften'. Der blaeste en hel del, men det har nu aldrig holdt mig fra at nyde lidt vandudsigt.

London Bridge omraadet gaar igennem en kaempe renovation lige nu og bliver efterhaanden helt mondaent. Vores David voksede op i London Bridge/Tower Bridge omraadet og det var bestemt ikke nogen droem. Det bliver naeppe boern som ham som vokser op der for fremtiden. Dengang var det hovedsageligt socialt boligbyggeri i det omraade, nu om stunder er det i hoej grad luksuslejligheder i en helt anden prisklasse.

Det var meget kontroversielt da der blev givet byggetilladelse til the Shard, men jeg tror selv de haardeste kritikere efterhaanden har faaet oejnene op for hvor meget saadan et bygningsvaerk kan goere for et omraade. Hele stationen er igang med en kaempe renovation og der kommer butikker, restauranter og hoteller til i stride stroemme. London Bridge station er en af verdens aeldste og den har vaeret saa forsoemt i rigtig mange aar - det faar en ende nu!

Jeg kan faa saadan en rask lille gaatur til at vare rigtig laenge. Jeg vidste min elskede skulle arbejde sent, saa jeg havde sagtens tid til at stoppe et oejeblik og nyde aftensolen og saa hjem!

I Skotland har de mange penge!

Da jeg skulle betale i en forretning i dag opdagede jeg at jeg havde et par pengesedler i min pung, som ikke var de almindelige "Bank of England" sedler, som vi faar i pengemaskinen. Grunden til de "fremmede" sedler var jeg lynhurtigt klar over, for dem maa jeg have byttet mig til i Skotland i sidste uge. 

UK er lige saa staedig som DK og de andre Skandinaviske lande og er ikke med i Eurozonen, men beholdt vores egne penge, da resten af Europa kastede sig ud i Euroen i 1999. Jeg maa indroemme jeg har bandet over det mange gange siden, for naar jeg rejser nogen steder, saa er det jo typisk til DK og Irland, hvilket burde betyde jeg ikke skulle bytte penge, men Irland gik med ind i Euroen og DK blev ude, saa jeg bytter penge lige saa tit som jeg gjorde foer! Ok, lige praecis i dag er jeg egentlig meget tilfreds med at vi IKKE har de samme penge som graekerne, men normalt er det altsaa upraktisk ikke at vaer med!

I Skotland bruger man Pound Sterling, som i resten af UK, men i Skotland er der fire forskellige designs af hver pengeseddel, da vi har fire forskellige banker der udsteder pengesedler - og det goer de paa deres eget papir. Foerst og fremmest har vi de "almindelige" Bank of England sedler med et billede af dronningen paa og saa har vi pengesedlerne fra Clydesdale Bank, som i dette tilfaelde er en £10 seddel med et billede af Robert Burns. Det var ham der skrev "Should auld acquaintance be forgot", som Jeppe Aakjaer siden oversatte til "Skjuld gammel venskaw"

dem fra Bank of Scotland, som har et billede af Sir Walter Scott, som er aarsagen til at Skotland stadig har sine egne pengesedler og sidst, men ikke mindst, dem fra the Royal Bank of Scotland, som er den eneste bank der stadig udsteder £1 sedler. 

Det kan virke meget forvirrende for turister, som ikke bare skal laere et nyt saet penge at kende, men risikerer at have pengesedler med fire forskellige designs i pungen, men det er sgi da charmerende. Paa et tidspunkt maa jeg have synes det var forvirrende, men jeg maa indroemme at efter mere end et kvart aarhundrede med de forskellige sedler taenker jeg aldrig over det - foer jeg staar i en butik i London med en udenlandsk kasser, der ikke forstaar vores penge! :)