Lort eller lagkage?

For en maaneds tid siden ringede min svigerinde for at hoere om vi ville med i teateret og efter som vi elsker teateret sagde vi naturligvis ja. Hun havde faaet oeje paa at Lenny Henry, som hun er meget forgabt i, skulle spille Othello i Trafalgar Studios i London.

Til trods for Lenny Henrys kaempe store stemme har han en lespen, som goer at han faktisk ikke er saerligt nem at forstaa, isaer ikke naar han snakker Shakespeareengelsk, som trods alt er noget anderledes end det hverdagssnak vi gaar og har.

Jeg har lidt af et love/hate forhold til Othello, da jeg synes han er en forfaerdelig torsk! Min svigerinde var lige ved at doe af grin, da jeg fortalte hende det, men enhver rimelig intelligent mand tror sgi da paa sin kone foer han tror paa det sladder han hoerer ude i byen. Jeg kan simpelthen i den grad hidse mig op over saadan en klaphat, men det goer naturligvis stykket endnu bedre.

Lenny Henry var ikke, for mig, overbevisende i rollen og det hjalp ikke at meget af resten af staben heller ikke var noget at raabe hurra for. Desdemonas far, onkel, faetter (er det ikke det han er?) og hendes tjenestepige (Iagos kone) var rigtig gode, men resten passede ikke rigtig sammen og var ikke saadan rigtig gode til det dersens Shakespearske sprog. De fik det ikke til at flyde, det loed lidt styltet.

Det er bare to aar siden jeg saa Othello sidst og den gang var jeg vildt begejstret, til trods for jeg havde vaeret lidt usikker paa hvor vidt det var noget for mig. Det er det helt sikkert, bare ikke denne production!

Othello - mere lort end lagkage i denne omgang!

Da vi kom ud var jeg paa nippet til at doe af sult, saa vi smuttede en tur paa Pizza Express og slugte en hurtig pizza og en kop kaffe med nogle mikroskopiske figner og mascarpone. UHMMM...

P.S. - der blev ikke sagt et ord om fotoforbud i salen; usaedvanligt, meget usaedvanligt!

Aftenens intivation

Aftenens invitation var til the Professional Women's forum. Vi moedes en gang hver 6-8 uger og faar ordnet verdenssituationen over en middag. I aften skulle det ordnes i Pizza Express i Leadenhall Market.

Jeg indsaa snart at nogen havde lugtet lunten (eller maaske rettere: kendt mig laenge nok til at kunne huske da jeg fyldte 30...). Tjeneren havde meldt sig frivilligt til ballonoppustning og havde naer spraengt den orange da han pustede den op. Den sagde i hvert fald BANG, da vi tog den ned!

Jeg blev begavet til op over begge oererne og fik ikke en chance for at glemme hvad der staar paa daabsattesten! Heldigvis siger vi paa engelsk "Life begins at 40" og det har jeg taenkt mig at leve efter!

Jeg fik besked om virkelig at nyde blomsterne, for jeg har dem kun i nogle faa dage, inden rejsen gaar til DK og blomsterne faar staa alene tilbage. Der er freesier i blandt, saa vi glemmer ikke bukketten i de foerste par dage. Joesses, som de dufter!