Dagens lunch time vandring

Efter morgenens sindsoprivelser og en del arbejde fra haanden var det tid at gaa ud og fouragere. Min kollega og jeg havde en del ting vi lige skulle have diskuteret, saa vi luskede om til Spitalfields Market, for at aflaegge Leon et besoeg.

Jeg var ganske fristet, men modstod fristelsen til at snuppe en chocolate brownie med mit ellers saa sunde foedevalg. Jeg kunne dog ikke modstaa fristelsen til at snuppe et billede af kagedaasen. Jeg elsker simpelthen deres "shabby chic" sydamerikanske/caribbiske stil og ville elske at have lidt tid og mit gode fotografiapparat ved haanden, for der er bare saa mange "photo opportunities".

Ok, saa billedet blev ikke saa godt, men maden var, som altid, fantastisk, sund, let og laekker. Jeg har en lille raekke spisesteder som laver al det mad jeg allerbedst kan lide, men der er ikke altid tid til at besoege dem - og man skal jo ogsaa have lidt variation engang imellem. Vi fik snakket om det vi lige skulle have ordnet og snart var det tid at begynde at taenke paa at vende snuden tilbage til kontoret.

Spitalfields Market har vaeret under renovation i mindst et aar og endelig begynder stedet stille og roligt at tage facon. Der er kommet en del nye fancy pansy spisesteder og jeg er ret sikker paa at mange af boderne ogsaa bliver mere og mere fancy - og indroemmet, stedet traengte haardt til at blive fikset lidt op, men jeg er bange for det kommer til at miste den gamle charme.

Det er foerste gang jeg har set det overdaekkede market helt tomt, saa vi gik lige den vej rundt, saa vi kunne se hvad der foregik. Det ser virkelig maerkeligt ud, men forhaabentlig er der fyldt igen inden jul. Jeg troede egentlig det ville have vaeret faerdigt til sidste jul, men ehmmm... det blev ikke! Naah, vi maatte videre i programmet og drog tilbage til kontoret med god mad i maven.

Dagens lunch time vandring

Min kollega og jeg gik et smut om til Spitalfields Market i dag, for at se om de endelig er blevet faerdige med at bygge og har faaet nogle nye butikker banket op, men det havde de ikke. Paa vejen der om saa vi lige godt noget jeg aldrig har set foer, nemlig Sorte Slyngel, der lavede en mellemting mellem mavedans og breakdance foran sin bedemaatte, hvor paa hun havde en lille iPod med speakere til at spille noget vildt musik - og en lille pink skaal til at samle penge i!

"What is she doing?" loed der fra min kollega og saa doede vi bare af grin! "That could be taken as being quite offensive, you know" fortsatte han, mens han kiggede paa bedetaeppet - og vi blev lynhurtigt enige om at det var godt at kvindemennesket var uigenkendelig til den almindelige verden, bare i tilfaelde af hun lige havde gang i sit eget lille personlige teenage oproer! Jeg maa huske at vise ham et billede af Sorte Slyngel, det billede vil han elske!

Ovenpaa saadan en omgang snuppede vi en portion Chilli Chicken hos Leon i Spitalfields. Desvaerre var den kutteklaedte forsvundet da vi kom tilbage; vi kunne ellers godt have brugt et par minutter paa at kigge paa hende.

Hos Leon fik jeg spaendende vand, nemlig vand fra Belu, som paastaar at have UKs foerste compostvenlige "plastik"flaske, lavet af majs. Ifoelge flasken og hjemmesiden supplerer firmaet lige saa meget rent vand til folk i noed, som maengden af vand de saelger paa flaske.

En flaske vand er praktisk at have med, men saa vidt muligt drikker jeg nu vandet fra hanen frem for flaskevand. Jeg laeste den anden dag at Houses of Parliament faar deres vand bragt ind fra Hildon i Hampshire og det synes jeg altsaa er noget svineri. Man skulle da mene at man paa offentlige steder og isaer i Parliamentet promoverede vandhanevand! Er vandhanevandet ikke godt nok til de kan drikke det, saa maa de gud hjaelpe mig goere noget ved sagen! Hrmpfff!