Islandsk eventyr

Vores foerste nat paa Island boede vi hos Hronn i Vik Like Guesthouse. Efter et dejligt morgenkomplet og gode instrukser om hvad man boer se, vinkede vi farvel til Hronn og begav os mod nordvest.

Husene paa Island er, som huse er flest, bygget efter omstaendighederne hvor de staar. Rigtig mange af husene er beklaedt med aluminimumsplader - ogsaa paa taget. Aluminimumen graver de op lokalt og saadan et tag braender ikke bare fordi der er lidt vulkanudslip... Man skulle ikke tro husene virkede saerligt solide, men det goer de i allerhoejeste grad - og dejligt varme. De maa have faareuld i vaeggene, for de er ikke saerligt tykke.

Lige ovenfor hvor vi overnattede ligger den lille, beroemte og meget fotograferede Vik kirke. Vi var lige hurtigt oppe og tage i doeren, men der var desvaerre ikke aabent, saa vi snuppede lidt billeder og begav os ud paa dagens udflugt.

Foerste stop paa turen var Reynisdrangar klipperne og Halsanefshellir hulen. Stranden er kulsort, men smuk som bare pokker. 'Sandet' er smaa, bitte stykker lava, der er slebet runde af havet. Jeg kom til at snuppe en lille bitte haandfuld med i lommen og glemte saa alt om det, indtil jeg fandt det den anden dag.

Klipperne er formet som dem der udgoer the Giant's Causeway i Irland og er ligner i allerhoejeste grad ikke noget der er naturligt forekommende, men mon ikke det er. Jeg ville ELSKE at klatre op paa dem, men det tror jeg ikke de anbefaler.

Det blaeste og var overskyet ved stranden, men alligevel var der utroligt smukt; faktisk gjorde vejret kun stranden smukkere. Maaske skal man vaere nord eller vestjyde eller maaske islaending, for at kunne se det smukke i saadan noget vejr, men det var virkelig skoent.

Vi blev enige om at vi godt kunne springe den anden ende af stranden over, hvor der er endnu en ting man burde se, men vi havde andet paa programmet og maatte videre.

Naeste stop paa turen var Myrdalsjoekull, som er gletscheren (st? glacier!) der ligger ved siden af Eyjafjaellajoekull, den der stoppede meget af Europas flytrafik for en 5-6 aar siden. Undervejs kom vi selvfoelgelig forbi endnu en lille beundringsvaerdig kirke. Aah, som er de altsaa bare koenne!

Island har et helt og aldeles fantastisk vejsystem. Alle veje, selv de helt smaa, er noeje nummererede i et system der er lige til at gaa til. Vi kunne se paa kortet hvilken vej ledte op til gletscheren, saa den snuppede vi. Der stod godt nok en 'ikke farbar' advarsel for neden af bakken, men vi er ikke saadan lige at slaa ud...

Efter et stykke vej blev vi enige om det nok var bedst at vende om og opgive gletscheren, da taerraennet var temmelig bulet. Da vi naaede ned paa en asfalteret vej igen moedte vi en af de fartoejer der er beregnet til den slags koersel - og en mand der kunne fortaelle vi skulle proeve den naeste afkoersel i stedet... :)

Vejen op ved den naeste afkoersel var nok saa fremkommelig...

Gletscheren er, efter sigenden, krympet en hel del over de sidste 20 aar. Foer i tiden naaede isen mindst til hvor jeg stod og tog billedet; ogsaa i September maaned, som jo ellers maa vaere det tidspunkt hvor der er mindst is.

Vi snuppede en god kop kaffe, inden vi begav os ud paa naeste etape - med Hekla i baggrunden. :) Mere om det en anden dag, for nu er det sengetid for gamle koner, der skal op og paa arbejde i morgen.

Vi sluttede dagen med en oel!

I nytaarsferien kom vi til at laegge en plan. Planen var en ferieplan og ferien skulle gaa til Canada. Foerst paa aaret begyndte jeg at kigge paa flyvebilletter og de var saa urimeligt dyre at jeg troede ferien blev aflyst - lige indtil jeg kom om ved Icelandairs hjemmeside... 

Icelandair har et genialt koncept, som de kalder 'my stopover'. Icelandairs billetter til USA og Canada er billigere end konkurrenternes og prisen includerer muligheden for at blive paa Island i op til en uge undervejs, uden billetten koster en oere mere. Vi bestilte fluks en haandfuld billetter, som includerede en lille mini-ferie i Island undervejs.

Med det samme man lander paa Island forstaar man historierne om 'lavamarkerne' langs vejen. Det er virkelig sandt, det gror ikke mere end nogle enkelte tuer graes og en del mos - resten er lava saa langt som oejet raekker, i rigtig lang tid. Vi koerte fra Keflavik ned til Grindavik, hvor vi fik lidt sen frokost, inden turen gik mod Vik i det sydligste Island.

Turen langs Atlanten er smuk og forunderlig. Vi fik oeje paa denne lille, hyggelige kirke, Strandarkirkja, da vi havde koert et lille stykke tid og maatte bare ind og se naermere.

Det blev en spoejs affaere, for da vi ankom blev vi antastet af en dame, som var meget optaget af at jeg var paa tur med min mor. 'Jeg er paa alder med din mor og har selv tre doetre, som jeg elsker at bruge kvalitetstid sammen med - det er det i goer nu', sagde damen. Hun inviterede os med ind i kirken, hvor hun og nogle venner skulle have en lille mindehoejtidelighed, for en af deres afdoede venner. Vi gik med ind og kiggede, men takkede nej til resten. Det viste sig fruen er skuespillere, Gudrun Asmundsdottir, og lidt af et klenodie. Ualmindeligt soed var hun i hvert fald.

Efter som man koerer oest paa, bliver landskabet langsomt hoejere paa den nordlige side af vejen og fortsaetter flad som en pandekage i det sydlige. Vik ligger ca. 240 km oest for Keflavik og 40 km efter den beroemte vulkan, Eyjafjallajokull. Det ses tydeligt paa landskabet!

Nu har vi aldrig vaeret bange for en lille koeretur, men turen var lige ved at blive lang, for vi var fristede til at stoppe ved hver anden lygtepael, da der blev ved med at vaere noget smukt at kigge paa. Vi havde bestilt vaerelse paa en Bed and Breakfast i Vik og havde ladet den soede Hronn, som ejer stedet, vide at vi ville vaere fremme ved omkring aftensmadstide, saa vi proevede paa at beherske os...

I Vik koerte vi lige til "Like Vik Guesthouse", takket vaere Islands fantastiske vejsystem og ditto afskiltning. Hronn tog hjerteligt imod med alskens instrukser om lokalomraadet, huset og den (observerede vi den naeste morgen), formidable morgenmad. Vaerelserne er store, paene og RENE, med en god, varm seng, flotte badevaerelser og dejlige opholdsrum. Hronn skyndte sig at anbefale en restaurant, Sudur-Vik, som ligger et minuts gang fra hendes hus, da hun kunne godt regne ud at vi efterhaanden var parate til lidt aftensmad. 

Mens vi ventede paa et bord, bestilte vi en oel. 'Skal den vaere stor eller lille' spurgte den soede servitrice og viste mig menuen. 'Store' svarede jeg og kom saa til at kigge paa menuen og fik oeje paa prisen - GULP!!! Det viste sig at 1,000 kr paa Islandsk ikke er helt saa alvorligt, som paa dansk, men jeg naaede godt nok at spaerre oejnene lidt op, inden jeg huskede vekselkursen - her var tale om 50 dkr... :) Den oel blev min maaelestok for pengeenhederne gennem vores tid paa Island. Mere om det en anden dag - nu: godnat!

Flight radar

Paa denne webside kan man tjekke hvor de forskellige flyvere man ser paa himlen flyver hen.


Det er naesten umuligt at komme paa siden i dag og da jeg gjorde var der en lille enlig flyver paa himlen! Det her kommer til at tage LANG tid at rede ud, jeg kender indtil flere folk der er strandet hvor de ikke hoerer hjemme. Gad vide om vi kan komme til konfirmation i DK i naeste uge?

Updatering: nu proevede jeg lige igen og fandt masser af flyvere - en i England og NUL i Scandinavien!

Aftenens godnatbillede

Vi var blevet lovet en lilla solnedgang i aften, i forbindelse med den famoese askesky, men ehmmm... den var aabenbart aflyst. Oh well, vores normale himmel er nu ogsaa smuk!

Jeg tog et billede - og snuppede lige en video ogsaa. Her var saa stille, det var vidunderligt. Jeg kunne sidde i vinduet i timevis og bare studere himlen!

Og saa var der en der sagde...

Jeg ankom paa kontoret og spurgte mine kolleger om de havde hoert om den store askesky fra Island, hvilket gav den foelgende ordveksling:

Kollega: "Ja, det er i grunden ironisk!"
Mig: "Oehhh... hvad er ironisk"
Kollega: "At det er fra Island; ja, man forbinder vel ikke normalt Island med den slags, vel?"
Mig: "Well, det er da en vulkansk oe..."

Stoenni!

Askeskyer over London

Jeg vaagnede i morges til morgenpressen og troede maaske det var noget jeg droemte. Jeg kunne ikke helt finde hoved og hale i hvad de snakkede om, for jeg var sikker paa jeg havde hoert noget om at alle indenrigsfly var aflyste, paa grund af en vulkan paa Island!

Jeg naaede ikke at hoere yderligere inden jeg gik hjemmefra, men undersoegte sagen lidt naermere under vejs til kontoret. Jeg stod af toget paa London Bridge og gik over broen - jeg ville se om jeg kunne se de famoese stoevskyer fra Island, som aabenbart holder flyverne paa jorden. Der var godt nok noget taaget, men skyerne saa nu meget almindelige ud i mine oejne.

Jeg har lige kigget ind paa City Airports hjemmeside og tilsyneladende er det ramme alvor. Samtlige indenrigsfly i hele UK er aflyst i dag og i de skotske lufthavne er alt lukket! Vi faar da alle oplevelserne med i aar. Sne i tonsevis og i flere maaneder fulgt af vulkansk udbrud. Gad vide om vi ogsaa faar en rekordvarm sommer? Ja, jeg ville da ikke protestere. :)