Tour Europa

Loerdag morgen startede i Belgien, hvor vi indhalerede en hurtig morgenmad, foer vi begav os ud paa en laengere tur gennem Europa.

I Belgien er der en del bakker, skulle jeg hilse at sige. Normalt koerer vi bare gennem det aller nordligste af landet, hvor der er meget flat, men naar man naar i den sydligere del er det en helt anden sag. For hulen, hvor er der bare paent!

Vi synes selv vi var saa opfindsomme, da vi blev enige om at koere over Luxembourg, for der havde vi jo aldrig vaeret foer, men naar man studerer kortet lidt naermere viser det sig at det er helt logisk, naar man skal til Italien. Der er ogsaa mange bakker i Luxembourg og saa er de meget begejstrede for farver. Husene er saa fantastisk farverige, men det maa I droemme jer til, for jeg fik ikke rigtig taget nogle brugbare billeder der.

Fra Luxembourg koerer man ind i Frankrig, for at komme til Svejts. Den del af Frankrig maa virkelig vaere landets broedkurv, for for hulen nogle marker de har der. Jeg faldt i svime i flere ombaeringer, man er vel opvokset paa landet!

Efter Frankrig kommer Svejts. I Svejts tager de penge meget alvorligt - ergo maa man slippe €40 for at faa lov til at koere paa deres veje. Umiddelbarn efter vi havde givet slip paa vores haardt tjente euroer rendte vi ind i et stoerre uheld og blev sendt ind igennem Luzern. Det var faktisk lidt fedt, for saa faar man jo ogsaa lidt af byen at se. Det var maaske ikke den paeneste bydel vi havde fundet ind i, men det blev oplevelsen ikke ringere af. :)

Svejts er et utroligt flot land at koere igennem. Der kunne vi sagtens bruge en uge eller to og bare koere fra by til by. Det ene fantastiske bjerglandskab efter det andet faldt vi i svime over, mens vi proevede paa at skubbe lidt kilometer bag os.

Vi koerte igennem bjergtunnel efter bjergtunnel og hver gang vi kom ud, blev vi moedt med et endnu skoennere syn.

Jeg havde bemaerket paa kortet at vi skulle igennem Gotthard tunnellen og gulpede lidt for mig selv. Jeg kunne huske at have hoert om et forfaerdeligt uheld i den tunnel for nogle aar siden, hvor adskillige mennesker blev draebt. Jeg holdt min viden for mig selv og lod min elskede koere i fred, uden at bekymre ham om den slags. Han er en exceptionel chauffoer og jeg synes ikke han behoeves at bekymre sig, naar han havde mig med til den slags.

Naar man kigger paa vejene paa kortet er det ret tydeligt hvorfor nogen fik den geniale ide at bygge en 17 km tunnel lige der. Tunnellen ligger omkring 1,100m over havets overflade og det larmede lidt i bihulerne, men for hulen hvor var det da en oplevelse vaerd at tage med.

Da vi kom ud paa soendersiden af tunnellen manglede vi bare lige at faa saadan ca. det halve af Italien koert tynd og saa var vi fremme. Jeg vidste halvdelen af svigerne ville bekymre sig i lange baner, hvis vi lod hoere fra os, saa vi sagde ikke et ord. Da vi var 100 miles fra destinationen forhoerte de sig, da de var bekymrede for at vi skulle ankomme i moerket. "Bare rolig" sagde den ene svigerinde, "Han koerer og hun laeser kort og de koerer lige til doeren" - et par timer senere holdt vi uden for huset. :) Jep, min svigerinde kender os - det var lige saadan det hang sammen. :)

Turen gik til Danmark

Det er vidst paa tide jeg faar fortalt lidt om vores Danmarkstur i julen. Vi havde vaeret saa bekymrede om vejret og foeret og jeg var paa nippet til en doktorgrad i meteorologi paa samtlige europaeiske sprog inden vi satte kurs mod vores danske jul.

Vi skulle uhyggeligt tidligt op, da vi havde bestilt en billet med Eurotunnel klokken midt om natten. Det var meningen vi skulle vaere i Frankrig klokken syv, men saa blev vi lidt forsinkede paa den engelske side, saa vi naaede foerst frem ved 8-tiden. Som vi holdt i koe til "graensen" eller hvad nu man kalder den, naar man skal med toget, begyndte det at sne som bare pokker og jeg var lige ved at faa nervoese traekninger, for der var stadig MANGE mil, der skulle skubbes under hjulene inden vi ville vaere fremme!

I Frankrig og Belgien laa der kun en lille bitte smule sne og det hele ved siden af vejen, saa foeret var perfekt som det ville vaere paa enhver anden tid af aaret. Det var en STOR lettelse og vi skyndte os at smutte igennem de to lande, mens vi krydsede fingre for foeret i resten af landene!

I Holland var der lidt mere sne, men stadig ikke noget der generede trafikken, saa vi skyndte os at koere videre. Jeg sendte Annette en venlig tanke og spekulerede paa hvor vidt hun havde aendret mening om at koere til DK. Det fandt jeg senere ud af at hun ikke havde (stakkel!), de blev i Holland.

Vi raesede videre mod Tyskland, hvor sneen var tyk som i Holland, men stadig ingen trafikale problemer. Efterhaanden begyndte jeg at tvivle paa min fremtid som flersproget meteorolog, men jeg havde da heldigvis heller ikke faaet sagt op fra mit arbejde inden vi tog afsted.

Vi stoppede ved Rasthof Wildeshausen, som vi plejer. Der var virkelig pyntet op til jul, saadan paa Disneymetoden med overdrevne maengder sne paa juletraeerne. Vi fyldte vommen, fik laant et toilet og saa var vi paa vej igen. Til det tidspunkt havde turen taget den tid den normalt goer og vi var noget overraskede, men var ogsaa forberedte paa hvad som helst!

Omkring Hamburg begyndte det at sne og saa skal jeg ikke sige andet end der var glat! Det var selvfoelgelig det stykke jeg havde valgt at koere... Det gik ikke saa staerkt, som det havde gjort indtil da. Vejen mellem Hamburg og Flensburg var virkelig sej, men heldigvis skulle vi holde og have benzin foer vi naaede saa langt som til Flensburg og saa kom min elskede til rattet - ellers havde vi vidst sat der endnu!

Lige foer Flensburg blev vi smidt af motorvejen, da en eller anden klaphat havde vaeltet en lastbil. heldigvis naaede vi ikke at sidde i koe, men blev i stedet vist ind gennem Flensburgs gader og straeder. Der var saft suseme meget sne og til trods for jeg ikke normalt vaedder, saa turde jeg godt have vaeddet paa at de ville faae en hvid jul!

Vi havde koert hele turen fra Sarf London til Graasten uden nogen for problemer og var ret stolte af os selv, men saa kom vi til kort. Vi kunne lige praecis ikke koere op ad vejen til min venindes hus, hvor der ventede os en balje suppe! Jeg ringede paa hos en tilfaeldig nabo og bad om lov til at spaerre hendes bil inde i en times tid eller halvanden, mens vi afleverede julegaver og spiste aftensmad. Den stakkels kone gloede maabende paa mig og sagde "selvfoelgelig" - hun skulle ingen steder!

Vi havde faaet tilbuddet om en seng for natten, men var enige om at vi ville smutte til Fur tidligst muligt, saa vi havde overstaaet koereriet i et straek. Der var en del sne og isglatte veje fra Graasten og indtil lidt nord for Vejle, men saa gik det bare for fulde gardiner igen og endelig klokken 02.00 holdt vi ved Branden og ventede paa at kunne koere ombord paa faergen. Alt i alt havde turen bare taget 4-5 timer laengere end normalt. Det synes jeg altsaa er ret godt gjort, givet de bekymringer vi havde gjort os paa forhaand!

Turen gik til...

Fredag aften havde vi bestilt plads paa Eurotunnel toget, for at koere en tur oest og nordover.

Jeg gik tidligt fra arbejde og saa skyndte vi os til Folkestone, saa hurtigt som vi kunne, da Eurotunnel er flink til at saette os paa et tidligere tog, hvis der er plads. Det var der, saa vi vandt en halv times tid.

Loerdag morgen vaagnede vi i Belgien, naermere bestemt Antwerp, hvor vi havde lejet os ind paa et tilfaeldigt hotel. Det var ikke det flotteste hotel vi nogensinde har boet paa, men der var rent og paent og saa serverede de det flotteste morgenbord taenkeligt. Vi havde selskab af det belgiske basketball landshold til morgenmaden og jeg skal ikke sige andet end de var nogle lange baengler!

Vi droenede videre paa tvaers af det sydlige Holland (Annette, saa du som vi vinkede?), drejede til venstre omkring Dusseldorf og snart sad vi i en filans lang koe igennem Tyskland. Det var lykkedes os at vaelge lige praecis den dag hvor samtlige danske campingvogne skulle returnere til DK fra industriferie!

Vi snuppede en overnatning hos nogle gode venner i Aarhus. De emigrerede til DK for et aar siden og var flyttet i eget hus. Det var skoent at se dem igen og isaer at se at de alle var faldet godt til i det danske. Soendag middag drog vi laengere nordpaa, naermere bestemt til Skive.

Vi naaede lige at holde ind om min soede moster og onkel, som tilfaeldigvis havde min kusine og hendes mand paa visit. Man kan vaere saa heldig! I Skive blev vi moedt af en kaempe flok nevoeer og niecer til eftermiddagskaffe. Der var ingen ende paa herlighederne - heldigvis. :)

Det lykkedes os at finde en seng i Skive og snart vil vi drage laengere nord paa og snuppe faergen til Fur. Ja, vi kan ikke sige andet end vi naar noget, naar vi saadan kommer paa farten!

Saa er det nu!

Vi bliver hentet om faa minutter og saa gaar turen til La Rochelle...

Vejret tegner godt!