Turen gik til Danmark

Det er vidst paa tide jeg faar fortalt lidt om vores Danmarkstur i julen. Vi havde vaeret saa bekymrede om vejret og foeret og jeg var paa nippet til en doktorgrad i meteorologi paa samtlige europaeiske sprog inden vi satte kurs mod vores danske jul.

Vi skulle uhyggeligt tidligt op, da vi havde bestilt en billet med Eurotunnel klokken midt om natten. Det var meningen vi skulle vaere i Frankrig klokken syv, men saa blev vi lidt forsinkede paa den engelske side, saa vi naaede foerst frem ved 8-tiden. Som vi holdt i koe til "graensen" eller hvad nu man kalder den, naar man skal med toget, begyndte det at sne som bare pokker og jeg var lige ved at faa nervoese traekninger, for der var stadig MANGE mil, der skulle skubbes under hjulene inden vi ville vaere fremme!

I Frankrig og Belgien laa der kun en lille bitte smule sne og det hele ved siden af vejen, saa foeret var perfekt som det ville vaere paa enhver anden tid af aaret. Det var en STOR lettelse og vi skyndte os at smutte igennem de to lande, mens vi krydsede fingre for foeret i resten af landene!

I Holland var der lidt mere sne, men stadig ikke noget der generede trafikken, saa vi skyndte os at koere videre. Jeg sendte Annette en venlig tanke og spekulerede paa hvor vidt hun havde aendret mening om at koere til DK. Det fandt jeg senere ud af at hun ikke havde (stakkel!), de blev i Holland.

Vi raesede videre mod Tyskland, hvor sneen var tyk som i Holland, men stadig ingen trafikale problemer. Efterhaanden begyndte jeg at tvivle paa min fremtid som flersproget meteorolog, men jeg havde da heldigvis heller ikke faaet sagt op fra mit arbejde inden vi tog afsted.

Vi stoppede ved Rasthof Wildeshausen, som vi plejer. Der var virkelig pyntet op til jul, saadan paa Disneymetoden med overdrevne maengder sne paa juletraeerne. Vi fyldte vommen, fik laant et toilet og saa var vi paa vej igen. Til det tidspunkt havde turen taget den tid den normalt goer og vi var noget overraskede, men var ogsaa forberedte paa hvad som helst!

Omkring Hamburg begyndte det at sne og saa skal jeg ikke sige andet end der var glat! Det var selvfoelgelig det stykke jeg havde valgt at koere... Det gik ikke saa staerkt, som det havde gjort indtil da. Vejen mellem Hamburg og Flensburg var virkelig sej, men heldigvis skulle vi holde og have benzin foer vi naaede saa langt som til Flensburg og saa kom min elskede til rattet - ellers havde vi vidst sat der endnu!

Lige foer Flensburg blev vi smidt af motorvejen, da en eller anden klaphat havde vaeltet en lastbil. heldigvis naaede vi ikke at sidde i koe, men blev i stedet vist ind gennem Flensburgs gader og straeder. Der var saft suseme meget sne og til trods for jeg ikke normalt vaedder, saa turde jeg godt have vaeddet paa at de ville faae en hvid jul!

Vi havde koert hele turen fra Sarf London til Graasten uden nogen for problemer og var ret stolte af os selv, men saa kom vi til kort. Vi kunne lige praecis ikke koere op ad vejen til min venindes hus, hvor der ventede os en balje suppe! Jeg ringede paa hos en tilfaeldig nabo og bad om lov til at spaerre hendes bil inde i en times tid eller halvanden, mens vi afleverede julegaver og spiste aftensmad. Den stakkels kone gloede maabende paa mig og sagde "selvfoelgelig" - hun skulle ingen steder!

Vi havde faaet tilbuddet om en seng for natten, men var enige om at vi ville smutte til Fur tidligst muligt, saa vi havde overstaaet koereriet i et straek. Der var en del sne og isglatte veje fra Graasten og indtil lidt nord for Vejle, men saa gik det bare for fulde gardiner igen og endelig klokken 02.00 holdt vi ved Branden og ventede paa at kunne koere ombord paa faergen. Alt i alt havde turen bare taget 4-5 timer laengere end normalt. Det synes jeg altsaa er ret godt gjort, givet de bekymringer vi havde gjort os paa forhaand!

Den soede juletid

Vi gaar den soede juletid i moede og da jeg lige ville smutte en tur om til St Paul's Cathedral i dag til middag, for at finde ud af hvad for en smuk julekoncert vi skal proeve paa at faa os mast ind til i aar, kom jeg i tanker om den lille slikbutik, som ligger lidt laengere nede af gaden...

Mr Simms Olde Swet Shoppe i Ludgate Hill har lakridser. Ikke danske lakridser, men de hollandske og finske (?) er nu heller ikke saa vaerst, de har da i hvert fald baade salmiak og saltlakrids. :) Oh, og jeg saa ogsaa marcipanbroed af en eller anden slags!

Samtlige vaegge er stoppet med gammeldags slikkrukker og jeg er som et barn, saa snart jeg kommer derind. Jeg har lyst til at koebe en af hver af alting!

Jeg noejedes dog med tre gange 50g lakrids, som ret hurtigt fik ben at gaa paa. Den unge pige i butikken grinede hoejt, da jeg spurgte hvordan de graa smagte. "Jeg kan ikke udstaa lakrids" sagde hun, og gav mig en smagsproeve. :) Den bestod testen!

Naah ja, saa var der det med den soede juletid... Jep, for foerste gang i 15 aar skal vi fejre julen paa Fur, Eurotunnel billetten er bestilt og familien informeret. Vi har ellers altid fejret julen herhjemme hos os selv, bortset fra det ene aar i 1995, hvor vi var afsted hele banden. Min elskede og jeg har snakket om at holde dansk jul laenge og nu skal det vaere. Aah, som jeg glaeder mig!

Ud og se

En af mine veninder er opvokset i Paris i en stor del af hendes barndom og meget af hendes familie bor der endnu. Naar boernene har skoleferie rejser de til Paris og bliver passet hos hos deres moster og onkel, af deres elskede "papaw" (bedstemor) og moster.

Vi har laenge haft en staaende invitation til at besoege familien i Paris og i torsdags satte vi endelig kursen direktion Paris for at tilbringe det meste af paasken der. Vi var liiige ved at komme lidt sent afsted, da vi havde husket afrejsetidspunktet forskelligt, men da vi naaede til the Eurotunnel var der ingen ko paa isen.

Eurotunnel er simpelthen en genial opfindelse! Det er saa lynhurtigt og nemt lige at smutte en tur til Frankrig og saa er det ikke engang dyrt. Paa et tidspunkt havde de £10 dagreturbilletter og vi plejede tit at koere et smut til Boulogne-sur-mer et smut en loerdag eller soendag og faa frokost og koebe lidt vin paa hjemturen. Alletiders udflugt!

Vanen tro drejede vi syd af A16 mod Boulogne. Vi kunne lige saa godt vaere koert mod Lille, men nu var det lige A16 vi var kommet paa, saa vi koerte den vej. Vi blev enige om at nu vi var koert den vej kunne vi lige saa godt tage lejligheden til at snuppe lidt frokost i Le Touquet, som vi for mange aar siden opdagede ved et tilfaelde paa en af vores Boulogne ture.

Byen er vidunderlig og jeg kunne sagtens have mig et lille sommerhus der. Ikke noget stort og flot, bare noget taet ved vandet. Vi fik en laekker frokost, som i mit tilfaelde bestod af en ordentlig balje muslinger.

Jeg lod de andre om at betale regningen og skyndte mig at loebe ned til vandet, som jeg dog ikke kunne roere, da der var en utrolig masse skum, der laa og gjorde stranden levende. Der var godt nok koldt, men jeg ville nu gerne have roert ved vandet alligevel.

Vi skulle videre i teksten og koerte ind i landet over alle de kaempe og flotte marker, der udgoer det meste af landskabet til Paris. Hold da helt fast, hvor landmanden kom op i mig. De andre mener jeg er en bonderoev, men det goer da heldigvis ikke ondt!

Stod et til mig alene, saa var vi stoppet for at tage nogle billeder og gaa en tur, men det gjorde det ikke, saa jeg "noejedes" med de billeder jeg kunne snuppe ud af vinduerne.

Da vi naaede smaa 100km nord for Paris begyndte telefonerne at bippe. Der var nogen der gerne ville hoere om ikke snart vi var ved at vaere ved vejs ende. Der var ikke alverdens trafik, saa vi mente nok snart vi kunne naa frem.

WRONG!!! Da vi naaede til Paris var der naermest kaos! Guderne maa vide hvad de havde gang i, men det saa alvorligt ud. De sidste 50km tog os omkring to en halv time. Der var ikke saa meget at goere ved sagen, skoent vores navigationssystem blev ved med at finde paa fikse ideer til hvordan vi kunne tage alternative ruter. Lige lidt hjalp det!

At vejkortene til tider ser ud som om et barn har haft gang i en roed tus hjalp ikke, men i det mindste naaede vi endelig frem til Ponte D'Ivry, som var den kritiske indre ringvejsbro vi skulle over, for endelig at kunne dreje ind i familiens indkoersel. Ivry-sur-Seine er vel efter en by paa Paris' stoerrelse en forstad, men efter Londonske maaleforhold er det "inner city", da det bare ligger omkring 5km fra centrum.

Vi var godt sultne, da vi endelig naaede frem flere timer senere end forventet. Da vi lige havde faaet tisset af koerte vil til den naermeste Vietnamesiske restaurant, for at faa noget at spise. Orientalske restauranter er ikke svaere at finde, da familien bor i Chinatown - og sikken et udvalg! Jeg vil lige indskyde at det altsaa IKKE er vores bil, der er parkeret paa billedet her. LOL - de parkerer altsaa som de bedst kan i Paris!