Smadret til atomer!

Cyklen blev luftet i dag og nu sidder jeg her og foeler mig saa traet som et helt alderdomshjem, der har vaeret paa udflugt i fjorten dage, men for hulen hvor er det da bare en dejlig fornemmelse at vaere fysisk traet, man sover saa godt.

Jeg skulle have handlet et par smaating og besluttede mig for at cykle en tur til Bromley. Jeg overvejede ruten lidt og endte med at tage den lange rute, som blandt andet gik igennem Beckenham Place Park, som er et sted vi har brugt rigtig megen tid da boernene var smaa. Parken er paa 96 hektar og er som at gaa/cykle tur ude paa landet. Det er et vidunderligt sted og jeg kunne ikke modstaa fristelsen til at snuppe en tur derind.

Da jeg ankom i Bromley begyndte det at regne. Jeg fandt en cykelparkeringsplads og tog mig god tid i forretningerne, saa da jeg kom ud igen var bygen ophoert. Jeg havde dog ikke den store tillid til at jeg ikke ville blive vaad, men heldigvis er jeg jo ikke lavet af sukker, saa jeg drog alligevel hjemad.

Paa hjemturen tog jeg stiruten, som gaar ind gennem en del kolonihaver. Kolonihaverne i London er doedcharmerende, i det de her stadig udfoerer den funktion de oprindeligt var udtaenkt til. Her kan man ikke bo i en kolonihave, eller holde ferie der, man kan bygge et lille skur af forhaandenvaerende materialer til at opbevare ens ting og sager, eller til at give en ly, hvis der kommer en byge og saa kan man plante og saa alt det man kan faa til at vaere paa det lille stykke jord. Skuret ovenover er ikke helt faerdigt, paa bagsiden mangles der stadig et lille stykke, men det kommer vel, naar han har lidt pind i overskud.

Jeg var lige ved at glemme det, men nogle naboer havde fortalt mig noget jeg lige skulle se med egne oejne. Kommunerne stiller land til raadighed til sigoejnere (ahemmm... nu haaber jeg altsaa stadig de hedder saadan og at jeg ikke lige har fornaermet et helt folkefaerd!) eller travellers/gypsies, som vi kalder dem her. Gypsies bor i campingvogne hele aaret rundt og bor som regel i store grupper med al deres udvidede familie. Af og til er der en gruppe der slaar sig ned paa noget land, som de ikke har ret til. Der laa en stor cricket club ikke langt fra os, men for efterhaanden mange aar siden braendte den ned og siden har jorden bare staaet tom. Det goer den ikke laengere, for nu er der en gruppe gypsies der har raget et stykke af stakittet ned og flyttet ind!

De kunne ikke have valgt en stoerre kontrast fra deres tilfaeldige levevis til den der foregaar paa den anden side af vejen, hvor folk bor i paene, store enkelthuse og vasker bil om loerdagen. De fastboende er ikke tilfredse og er gaaet rettens vej, for at faa the travellers ud. Jeg kan da godt se at det ikke kan nytte de bare snupper et stykke privat jord, men for hulen, det har staaet tomt saa laenge at jeg selv har vaeret fristet til at besaette det!

Gypsies har vaeret i Sarf London i mange aar. Traditionelt har det arbejdet ude i Kent i sommeren, hvor de har plukket humle, baer, aebler og hvad ellers der gror der, for at tjene til dagen og vejen. Mange gypsies er fastboende i huse, men en stor procentdel af dem foretraekker en campingvogn (deluxe!) over et hus. Det er mig ufatteligt, men det maa de jo om!

Jeg kom toerskoeet hjem og blev moedt af min elskede og David, alle mine soede boern og den lille Bebs, som alle var kommet til spisning. Soendag er og bliver min yndlingsdag!

Alletiders undskyldning

Jeg havde et aerinde i Penge i morges. Ja, altsaa ikke Von Ands pengetank, men bydelen i Sarf London, som lyder det fede naven "Penge". Solen skinnede gennem en skyet himmel og saa synes jeg jo naesten ikke at jeg havde noget valg...

Frem med cyklen og saa afsted. Her hvor vi bor er der endda indtil flere cykelstier, saa jeg maatte ud og oeve mig i at cykle uden fodbremse. Det gik faktisk helt fint, jeg koerte slet ikke ind i nogen eller noget!

Paa pubben kunne jeg se de var klar til aftenens fodboldkamp, som spilles lige nu. GULP, for hulen, jeg kan bare ikke baere hvis England (eller noget andet land) skal tabe til USA - de spiller jo ikke fodbold!

Jeg cyklede videre ned gennem et villakvarter, eller hvad nu man kalder saadanne gader i London fyldt med raekke og/eller tvillingehuse, paa dansk? Der var saa at sige ikke et menneske paa gaden. Jeg tror allesammen havde travlt med at saette flag oppe og pudse tv-skaermen!

Indtil for omkring ti aar siden laa der en cricket club paa denne plaene. Jeg ved ikke hvad der gik galt, men i hvert fald gik den i forfald og nu er klubhuset helt vaek. Mange har proevet paa at faa lov til at bygge paa pladsen, men der er vist ingen der kan blive enige om hvad man kan faa lov til at bygge. I det mindste er det gamle og raadne, halvudbraendte klubhus nu vaek og i stedet staar der en stor plaene. Taenk sig om man kunne bygge et lille bitte hus der. :)

Jeg kom i tanker om "bomuldstraeet" og cyklede ned for at se om jeg kunne hitte ud af hvilket trae bussemaendene kom fra. Det kunne jeg godt, jeg tror de hedder poppeltraeer paa dansk. Jeg kunne simpelthen godt taenke mig at vide om nogen har spundet og strikket dem?

Paa sportspladsen bag aaen og bomuldstraeerne ligger der endnu et cricket klubhus. Nogle naboer arbejder for firmaet der ejer klubhuset og har inviteret os til party deromme i Juli maaned. Jeg elsker ideen om at kunne gaa eller endda cykle hjem og kunne finde paa at takke ja af bare den grund. :)

A day at the cricket

Hvorfor i alverden er der aldrig nogen der har fortalt mig at jeg er helt vild med cricket? Jeg kunne have sat hele dagen mutters alene og fulgt med i endagskampen mellem England og New Zealands landshold. Gud, hvor var det fedt og hvor var jeg bare ved at krepere over at skulle gaa foer kampen var omme!

Jeg ankom ved 12.30-13.00-tiden og kom lige som ham der havde inviteret var et smut i baren... Ikke saa galt et tidspunkt at ankomme paa. :)

Kampen var godt igang og spaendingen var begyndt at stige. I halvlegen (eller hvad nu det hedder, naar man er midt i en kamp) var der en masse boern der kom ind og spillede lidt cricket. Det var ret morsomt, men lige til at foelge med i for en nybegynder...

Jeg havde heldigvis to taalmodige sidemaend, som ikke havde det fjerneste imod jeg spurgte om alting hele tiden og konstant ville have at vide hvad der nu blev klappet for? Hovedsageligt tror jeg bare de var glade for jeg ikke er bredere end jeg er, for jeg skulle sidde mellem et par ordentlige klepperter og der var ikke vildt meget plads i raekkerne!

For efter tiden vil jeg soerge for at sige JA TAK, hver gang jeg bliver inviteret til en corporate day og saa vil jeg soerge for jeg ikke har deadlines og andre arrangementer paa samme dag, saa jeg kan blive og se det hele!

For oevrigt - New Zealand vandt; efter sigende paa den sidste bold! Det er en kamp der er vaerd at se!

Dagens invitation

Jeg er simpelthen jordens heldigste person!


For et par uger siden blev jeg inviteret til en cricket kamp paa the Oval, som er en af Englands store internationale cricket grounds. Jeg plejer altid at sige nej, men efter min elskede endelig fik reglerne saa nogenlunde banket ind i hovedet paa mig besluttede jeg mig for at sige ja naeste gang jeg fik buddet. Der er vel ingen skade til at gaa til en enkelt cricket kamp?

Jeg har lige modtaget billetten og ved 12-tiden drysser jeg til the Oval. Jeg har lige kigget paa hjemmesiden og gud hjaelpe mig om ikke det er en one day international! England mod New Zealand. Jeg kender nogen der bliver saare misundelig, nemlig en New Zealand semi-professional cricketer, som sidder oppe i Nord England og knurrer!


Hep England, HEP!

Billedet har jeg laant her fra.

Loerdagsvandring

Vi snakker om at faa sat nye vinduer i paa forsiden af huset og jeg vil gerne have dem lavet som de originale vinduer, men vi kan ikke helt blive enige om hvordan saadan nogen ser ud!


Jeg ved der er tre huse i gaden, der stadig har de originale vinduer og jeg har vist dem til min elskede ADSKILLIGE gange, men af uvisse aarsager blev vi noedt til at skulle ud og studere dem igen i gaar.


Efter vi havde kigget paa de tre saet vinduer gik vi paa maa og faa og beundrede vinduesfag i huse af et andet design end vores. Jeg maa nu indroemme jeg kiggede mest paa blomster og traeer, men gik, det gjorde vi. :)

Der er mange skoenne steder i omraadet, hvor vi bor. Vi har adskillige store sportsklubber, tilhoerende de store banker i City og mange flotte groenne omraader. Engang hoerte denne del af London ind under Kent, som er kendt som Englands have.

Det kan man stadig se spor af, for her er lidt bedre plads end hvad man normalt ser i SydLondon. .
Et sted vi gik forbi var forhaven lagt ud i "vilde" blomster. Jeg vil saa gerne have saadan en sektion i min have, men synes ikke rigtig vi har det rigtige sted til det.

Denne plakat fangede mine oejne. Foerst troede jeg det var en vaskebjoern eller en ulv der var efterlyst, men efter naermere efterforskning opdagede vi at det var en kat... Jeg haaber de finder den.

Vi dryssede ind og ud af gaderne og der summede af liv alle steder. Dagen var en rigtig haekkeklipningsdag. Lidt overskyet, men dejlig lunt og godt.

Vi naaede saa langt som til Clock House i Beckenham og blev enige om at snuppe lidt lunch, nu vi var der, for i Clock House ligger der nemlig en rigtig god gammel "Greasy Spoon Caff". Der har vaeret Cafe der i over 50 aar og servitricen som vi snakkede med har arbejdet der i 19 aar! Det er godt nok laenge i saadan et job!

Efter spisning, gik vi med "the Green Chain walk" (en slags Margueritrute til fods) tilbage til vores egen matrikel.

Undervejs moedte vi denne lille graadige fyr. Han havde gang i et ualmindeligt surt aeble, som snart blev smidt til jorden. Man skulle tro egernerne var kloge nok til at vide hvornaar frugterne kan spises, men aabenbart ikke!

Denne udbraendte bygning tiltraekker stor opmaerksomhed i nabolaget. Vores residents association koerer kampagne for at faa skidtet ryddet og noget nyt bygget op, men stedet er privat ejet og det tager lang tid at tvinge folk til at goere noget. Sidste aar var nogle buddistmunke lige paa nippet til at koebe stedet, men saa faldt handlen igennem og problemet blev haengende. Det bliver spaendende at se hvad der sker!

Disse laekre bussemaend ligner bomuld til forveksling, men de kommer fra traeerne ved den lille aa der loeber parallel med vores vej. De er saa laekre at roere ved og udgoer garanteret redefoer i mange fuglereder i omraadet.

Det lykkedes endelig min elskede at faa forklaret mig reglerne i Cricket. Vi stod godt nok ogsaa laenge og kiggede paa og jeg blev enig med mig selv om at jeg vil sige JA TAK naeste gang jeg er inviteret med til en kamp. Det er altsaa saadan en hyggelig sport!

Vi gik videre langs aaen og grinede endnu engang af "mandarintraeet" der staar langs stien. Jeg gad vide om det er de samme mandariner der sidder der paa siden sidst vi var der?

Vi saa bare en enkelt STOR brun rotte og ingen roerhoens denne gang. "It's the size of a CAT!" udbroed Lloyd, da han fik oeje paa den og jeg maa indroemme den var fuldvoksen, men maerkeligt nok gik der slet ikke panik i mig, for den var hvor den skulle vaere - hjemme hos sig og ikke hos mig!
Vi havde efterhaanden gaaet omkring 5km, saa vi dryssede hjem gennem industrikvarteret, som var lige saa farverigt som det plejer at vaere. Dejlig tur.