Vi har en raekke sene aftener paa kontoret i denne uge, men i aftes blev det ikke helt saa sent som forventet, da der var en fodboldkamp der trak maendene "tidligt" hjem. De blev ikke skuffede over resultatet; England bankede Croatien 5-1 i kvalifikationsrunden til verdensmesterskabet. Saadan!
Jeg gik ned over London Bridge, men inden jeg var naaet saa langt havde jeg snakkede med min elskede, som loed meget som om han var i bilen. Det var han, han var paa vej op for at se om han kunne hjaelpe - og evt. bringe lidt mad. :) Det blev saa slet ikke noedvendigt, for jeg var jo allerede paa vej hjem. Solen skinnede paa Tower Bridge i oest og reflekterede smukt i de lyse bygninger omkring den.
Naar jeg kiggede mod vest var der den smukkeste aftenhimmel med alskens flotte farver paa baade skyer og himmel, mod moerke silhuetter af bygningerne. Jeg kiggede paa taarnene paa Cannon Street station og taenkte paa hvor smukt det ville vaere at se solnedgangen fra haven paa taget. SUK, hvor var der altsaa fedt!
Da jeg naaede over London Bridge kom jeg i tanker om det maaske ville vaere en fornuftig ide at gaa paa den anden side af gaden, for prinsen i den sorte karet maatte vaere temmelig taet paa efterhaanden. Vejen ved London Bridge er saa kaotisk og den er svaer at goere noget ved, paa grund af alle de togbroer der krydser lige der.
Paa den anden side af vejen ligger Southwark Cathedral. Jeg har tit beundret den udefra, men jeg tror faktisk aldrig jeg har vaeret inde i den. Det tror jeg jeg skal have noget gjort ved!
Jeg blev staaende et oejeblik og beundrede den smukke bygning. Jeg vidste jeg havde et par minutter foer jeg skulle vaere ved det aftalte moedested. Jeg ankom praecis som kareten holdt ind til siden og var hjemme i loebet af nul komma fem. Gosh, hvor var jeg sulten, men heldigvis stod maden paa bordet. Jeg har en god mand!