Se se; i aftes moedte jeg lysekronen over alle lysekroner og minsandten om ikke der var adskillige af slagsen i lokalet, som var stort, meget stort. Efter sigende er der plads til 1,200 siddende gaester og man kan ikke leje lokalet til mindre end 400 siddende gaester. Lysekronenerne haenger i the
Millennium suite i City Pavilion, som specialiserer i asiatiske bryllupper, som er noget stoerre end det gennemsnitlige europaeiske bryllup!
Brylluppet i aftes var et jeg havde set frem til laenge, faktisk i flere aar. Min soede hoejre haand gennem en aareraekke skulle giftes med sin kaereste som han har elsket siden de gik i skole sammen. Problemet er at deres kultur ikke tillader dem at have kaerester - og man kan ikke bare lige blive gift med hvem som helst, det er noget hele familien skal blandes ind i.
Jeg har i aarevis snakket med den unge mand om at han burde tage sig en snak med sin far, naar nu han vidste hvem han ville have og hun ogsaa ville have ham, men saa nemt er det ikke. Langt om laenge tog han sig sammen og gik igennem de rigtige kanaler for at faa kommunikationen aaben og i Juli blev de to forlovet og en bryllupsdato blev sat. Festen var planlagt til den den sidste detalje og intet var overladt til tilfaeldighederne. Ja, det er faktisk loegn, men der er en lille kulturel detalje som goer at visse ting bare ikke kan planlaegges som vi ville goere det, for skoent der kun stod to navne paa vores invitation, saa kunne vi sagtens vaere troppet ti personer op. Det er LIDT svaert at planlaegge siddearrangementet til saadan en fest! Der var daekket bord til 650 og inden aftenen var omme var der mindst 700 der var blevet bespist!
Gommens bedste ven blev sendt ned til vores bord for at forklare lidt om hvad der foregik, eller rettere for at fortaelle hvad der skulle foregaa. Foerst skulle vi lige have selve bryllupsceremonien overstaaet. Gommen sad paa scenen sammen med sin far og sine broedre, brudens bror (hendes far er doed), en imam og et ocean af maend rundt omkring ham. Imamen messede en hel masse paa arabisk og maendene loeftede deres haender til ansigtet og mumlede med paa visse steder. Da imamen var faerdig kom tjenerne ud med tallerkener med figner som blev budt rundt. Vi namskede ideen og snuppede en figen. Figner er traditionelt det man bruger til at slutte fasten. Jeg maa huske at spoerge gommen om de havde fastet eller om man altid spiser figner efter en boen eller en velsignelse? Bruden havde vi endnu ikke set, men nu var hun gift!
Maden kom paa bordet og vi havde allerede regnet ud at den ville vaere kommet fra
Pride of Asia, som vi selv brugte da vi holdt kobberbryllup for snart et par aar siden, saa det er ikke helt uden aarsag at tallerkenerne var rene - HELT rene efter spisning. :) Forretten bestod af kebab, foraarsruller, kyllingestykker og salat og hovedretten kom med ris, groentsager i karry og kylling og lamme ditto. For hulen hvor laver de bare en god curry. Det er ikke uden aarsag der er rift om deres service.
Desserten blev vi noedt til at skulle tage skalabilleder af, for vi var lige ved at falde af stolen, da vi saa stoerrelsen paa det stykke kage der blev sat for os! Kagen var rigtig god. Der var kokoscreme inden i og frugt ovenpaa, med en laekker gele. Det mindede mig meget om en slags kage jeg har faaet i Frankrig - i hvert fald var den god!
Efter spisning skulle der tages billeder - MANGE billeder... Gommen med alle hans kammersjukker skulle naturligvis foreviges. Mange af de unge maend var blevet sendt ned en for en for at forhoere sig om vi fik nok at spise, sad godt, kunne se, fik nok at drikke, morede os og om vi manglede noget. Der er ingen tvivl om at til trods for at gommen ikke kunne bruge en masse tid med os, saa ville han vaere helt sikker paa at vi havde en god aften. Det gjorde vi!
Da billedet var taget stimlede alle kammeraterne rundt om sofaen. Jeg kunne ikke lade vaere med at grine for migselv, da jeg huskede vores eget bryllup, hvor min elskede naturligvis blev hevet op og fik sokketaeerne klippet af, men det kunne umuligt vaere det de havde planer for her, for man har bare taer i det traditionelle kostume som gommen havde paa.
Vi fattede snart hvad der foregik, for pludselig hang gommen oppe mellem himmel og jord og floej op og ned mens alle gutterne grinede og hujede. Det maa vaere den Bangladeshiske version af at klippe sokkerne! :)
Billedtagningen fortsatte i en evighed med forskellige forsamlinger som f.eks. alle soestre, svigerinder, kusiner og andre hukoensvaesner i de smukkeste sarier man kunne forestille sig. De tre ens sarier er gommens svigerinder ifoert. Udsmykningen paa de tunge dragter var simpelthen fantastisk. Dem ville jeg gerne have haft lejlighed til at billedfere i noget bedre lys!
Mens alle de tonsevis af billeder blev taget af gommen og alle gaesterne gik vi paa jagt for at faa den smukke brud at se og vi blev godt nok ikke skuffede. Hun straalede som en lille sol, men var dog ikke bleg for at afsloere at det havde vaeret en lang og haard dag. Der venter hende en haard uge forude, hvor hun skal igennem en hulens masse traditionelle "proevelser" (jeg er ikke sikker paa de vil beskrive dem saadan, men jeg synes det er et stort pres paa et nygift par). I dag skal gommen f.eks. ud og koebe en stor fisk, som bruden saa skal forberede for den nye sammenbragte familie mens de alle iagtager hende. Hendes mor har uden tvivl laert hende lige praecis hvad hun skal goere, men der skal en del selvtillid til, naar man skal staa paa parade paa den maade.
Om en uges tid kan de rejse afsted paa bryllupsrejse i fjorten dage. Jeg tror det bliver en haardt tiltraengt ferie og glaeder mig simpelthen saa meget paa deres vegne. Aah som er de smukke, soede og endelig sammen. Jeg bliver sgi da helt roerstroemsk - IGEN! Der er altsaa ikke noget som et bryllup!
