En dag paa farten

Jeg havde en aftale hos min frisoer, Bev, i dag klokken et. Klokken 10.25 ringede hun og spurgte hvor jeg blev af... Det viste sig hun mente klokken 10, da hun skrev klokken 1 til mig! Oh well, hun bad mig komme 11.30 i stedet, saa det gjorde jeg!

For 18 maaneder siden blev jeg pludselig graahaaret. Ja, det var naturligvis begyndt lang tid foer da, men i loebet af seks uger havde de graa haar pludselig mere end fordoblet og Bev og jeg blev enige om at det ville vaere umuligt at blive ved med at farve og i stedet lagde hun et par lyse striber i toppen, for at jaevne haarfarven lidt ud. Hver evigt eneste gang jeg har vaeret hos hende siden gentager hun at hun aldrig har set noget lignende. Alle har vel hoert om nogen der blev graahaaret natten over og jeg er tilsyneladende en af dem. Oh well, der er stadig plads til et par lyse striber, saa dem beholder jeg lidt endnu og nu er mit haar helt og aldeles rejseklart!

Vi havde et par aerinder i Croydon, hvor vi endte med at bruge det meste af eftermiddagen. Da vi kom ind i Allders maatte jeg have fotografiapparatet op af lommen! Julen er arriveret og en KAEMPE afdeling strammet an med det hele. Jeg er vild med det (ogsaa i September!) og min elskede er saa vandt til mig og min julebegejstring at han ikke saa meget som blinkede, da jeg insisterede paa at gaa gennem hele afdelingen!

Lige midt i Croydon, blandt sporvogne, gaagader, forretninger, kaffehuse og markedspladsen ligger the Whitgift Hospital. Husene er "almshouses", som maaske kaldes aftaegtsboliger paa dansk? "Alms" betyder "almisser" hvis det kan hjaelpe. Husene har lagt der i over 400 aar og er bare saa soede midt i alt det moderne.

Endelig var vi faerdige med at traske rundt og saa blev vi beloennet med den flotteste kop mocha jeg har set i lang tid. En ordentlig skive aebletaerte blev serveret til og saa sad vi og hyggede os i eftermiddagssolen. Hold fast, hvor har vi bare haft det flotteste vejr i hele September maaned indtil videre. De kloge bliver ved med at paastaa at det ikke holder meget laengere, men vi glaedes lige saa laenge som det holder!

Jamen, det blev da en skoen dag

Jeg kom ikke ret meget laengere med strikketoejet, for vi skulle jo lige et smut til Croydon for at handle og ehmmm... det greb om sig!

I dag var det virkelig efteraarsvejr. Det blaeste, regnede og ruskede og jeg var, for en enkelt gangs skyld, glad for at have en bil! Det koster en stoerre formue at parkere i Croydon (ok, ikke saa galt som the West End, men stadig dyrt) og det er naesten helt umuligt at parkere i naerheden af centrum, hvis man ikke er residerende, saa vi maatte i parkeringshuset. Der var nul pladser paa etagerne fra 1-11 og foerst da vi naaede til taget fandt vi en plads. Vi skyndte os indendoere og saa kunne vi naesten glemme alt om vejret.

I Allders var der rigtig gang i juleshoppen og jeg maa aerligt indroemme at jeg skulle tage mig grundigt sammen for ikke at gaa fuldstaendig i selvsving. Som om vi har behov for mere julepynt! Gertrud Sand's "store kas' me' julepynt" er det rene vand i forhold til alle dem vi har!

Til trods for de tusindevis af biler var der faktisk ikke haesligt travlt i butikkerne. Det er selvfoelgelig ikke noget godt tegn, men det er nu altsaa lidt fedt, naar man selv skal handle. For det ikke skal vaere loegn, saa fik vi endda taget hul paa julegaveriet og fik koebt en enkelt julegave. Nu kan jeg godt lige saa stille begynde at faa skrevet en liste over hvad vi skal have koebt og saa naar vi nok det hele.

Efter endt handel gik vi en tur paa Anna's Thai Restaurant, som ligger i the Whitgift centre. Vi har ikke spist der foer, men det passede lige med hvor og hvornaar vi gerne ville spise, saa vi tog chancen. Maden var saerdeles udemaerket. Ikke det mest fantastiske vi nogensinde har nydt, men i den prisklasse kan man ikke klage.

Vi havde lovet os selv en tur i biografen i denne weekend, for at se den nye James Bond film, saa vi koerte omkring biografen i Beckenham paa hjemturen, for at se om der var en forestilling der kunne passe os. Det var der og hold da helt fast, der var fuld knald paa, lige fra starten af filmen og vi blev slet ikke skuffede. James Bond er helt og holdent flyttet ind i det 21. aarhundrede - naah ja, og saa er han da en lille smule laekker... :)