Great Barrier Reef - til fods

Sidste aar var det 10 aar siden bombespraengninger i London den 7. Juli. I den anledning blev folk opfordret til at 'walk together', altsaa at 'gaa i samlet flok'. Forslaget gik ud paa at man stod af toget et stop foer man normalt ville og saa gik resten af vejen, sammen med saa mange andre.

Mit tog stopper bare en enkelt gang inden endestationen, hvor jeg arbejder og da jeg elsker at gaa, synes jeg ikke det var helt nok at skare et kvarterstid til ture, ergo besluttede jeg mig for at gaa hjemmefra og til arbejde. Det gik saa godt foerste gang at jeg ikke kunne lade vaere at goere det igen - og igen og igen... Jeg vil skyde paa det er blevet til omkring 40 ture i loebet af det sidste aar og den anden dag fik jeg en email fra 'Fitbit', som er et stykke software jeg har paa min telefon, ifoelge dem har jeg gaaet hele laengden af Australiens 'Great Barrier Reef' paa det aar!

Som den vaagne laeser maaske har lagt maerke til, saa er jeg meget glad for naturen, flora saa vel som fauna, men isaer flora. Det er ikke alle storbyer, der er meget givende paa den front, men i London er man aldrig langt fra en blomst eller et trae.

Selv i den aller inderste by, sniger der sig baade blomster og traeer ind og paa det sidste har jeg lagt maerke til det er blevet moderne med haver hele vejen op ad muren.

Her, lidt taettere paa - Babylons haengende haver er det naeppe, men jeg synes det ser fedt ud og saa kan det da kun goere godt for luften, saa vel som oejnene.

London er ogsaa kendt som verdens stoerste landsby og det maerkes naar man gaar. London har ikke kaempe motorveje, der gaar ind midt i byen (jeg tror ikke vi har 70 km motorvej i det hele, inden for the M25, som er Londons ydre ringvej) og vi har ikke mange veje med flere end to spor i hver retning. Selv den indre ringvej, er visse steder bare et spor i hver retning.

Det er blevet meget moderne for alle Londons kommuner og mange bydele at vise deres identitet, som f.eks. her i Waterloo omraadet. Ideen med olietoenderne er god nok, men maaske de kunne goere sig en lille bitte smule mere umage med beplantningen!

The South Bank har virkelig haft success med at etablere sin identitet, som er maerket af kunst i alle afskygninger. Faktisk er the South Bank nu blevet saa populaer at omraadet omkring 'Strand' paa den anden side af floden har lanceret sig som 'the North Bank'. De proever ihaerdigt at tiltraekke nogen af alle de mange besoegede paa sydsiden, men de har lang vej endnu...

Nordsiden af floden mangler noget sydsiden har, nemlig plads hele vejen ned til floden - paa nordsiden gaar der en vej, det er en skam!

Vejret i dag var ikke nogen skam - tvaert i mod. Da jeg naaede paa arbejde var temperaturen godt over 20 grader. I eftermiddags ramte termometeret 30 grader og i morgen skulle blive endnu hedere. 

Gad vide om min chef vidste noget, da han bookede ferie i denne uge... :)

Morgenudflugt

Siden juli sidste aar har jeg saadan ca en gang i ugen gaaet paa arbejde. Det taget lidt tid, men jeg nyder hver en meter. Naar jeg naar frem til kontoret kan jeg blive helt skuffet over der ikke er flere km der skal traves. Man taenker saa godt, naar man gaar.

Det er allerede lyst ved syvtiden om morgenen paa denne tid af aaret og de handlende paa markedet kan stramme boderne an uden alt for meget lys. Markedet fylder 100 aar i aar og jeg gad egentlig vide om det skal fejres paa nogen maade?

Paa min vej kan jeg naa at kigge paa mange ting og som tiest kommer der ogsaa et billede eller to med paa vejen. I morges gik jeg og kiggede paa telefonbokse. Heldigvis faar mange af de ikoniske, gamle telefonbokse lov at staa og mange har faaet nyt arbejde, efter mobiltelefonen overtog deres hovedformaal. Denne her agerer bibliotek, paa mikrostadet. :)

Projektet er udtaenkt af en lokal mand, som koebte boksen for £1 paa sin beboerforenings vegne. Han skoed selv £500 i projektet og biblioteket har nu fungeret i et par aar. Ideen er genial!

I dag fangede endnu en telefonboks mit oeje nogle faa hundrede meter fra mikrobiblioteket. Taenk sig, nogen har lavet endnu et bibliotek - og denne gang med specialinteresse...

Jeps - et styks boernebibliotek. Begejstringen vil ingen ende tage! Jeg ville elske at slaebe mine boern med hen og bytte boeger der. Da vores boern var smaa, var biblioteksbesoeg en af mine yndligsudflugter med dem.

Det er ikke bare telefonboksene, der fanger min interesse under vejs; naturen goer i hoej grad ogsaa. Til morgen var det ret koldt, som det har vaeret om morgenen i et par uger efterhaanden. Det kan godt vaere blomster og blade fortryder lidt at flytte foraaret helt saa meget frem...

Der var utroligt stille paa vejen den foerste halvdel af turen i dag. Jeg var lige ved at komme i tanker om jeg maaske var kommet en time for tidligt op, men kom saa til at kigge paa dagslyset og blev enig med mig selv om at det nok bare var resten af verden, der var kommet lidt sent afsted...

Telefonboksene bliver ikke alle lavet om til biblioteker, der er ogsaa dem der huser pengeautomater. Det er faktisk slet ikke nyt at huse automater i telefonboksene, kan jeg laese mig frem til. Allerede i 1924 blev der designet en telefonboks, som ogsaa agerede frimaerkeautomat og postboks!

Da internettet for alvor begyndte at slaa igennem og 'smartphones' blev hvermandseje, begyndte teleselskaberne at installere wifi-signal i mange telefonbokse. Hvis ikke jeg tager meget fejl, nyder vi godt af det endnu - dog med lidt bedre signal end dengang. :)

Vejret var vidunderligt til morgen, koldt og klart, akkurat som jeg kan lide det. Jeg kunne sagtens have gaaet dobbelt saa langt, men det havde jeg ikke tid til. Alt det billedferen tager jo ogsaa tid og jeg har, trods alt, ogsaa et job der skal passes...

Jeg luskede over broen og op paa min pind - kold og glad.

Forandring fryder

For tre uger siden var det ti aar siden 52 folk mistede livet under et terroristangreb mod London. Paa dagen var der indtil flere tiltag for at mindes ofrene og der var en der specielt fangede min interesse, nemlig 'walk together' kampagnen. Kampagnen gik ud paa at hele London skulle 'gaa sammen' den morgen, ergo stod jeg tidligt op og gik paa arbejde. Der er knap 7 miles, saa omkring 11 km. 

Som den vaagne laeser maaske har regnet ud, er jeg meget glad for at gaa. Da jeg var barn var jeg aktivt medlem af Fodslaw og optjente mange km paa den konto. Mange weekender i loebet af aaret stod i Fodslaws tegn og opslagstavlen var fuld af medaljer. Mon ikke jeg har dem endnu, hvis jeg gaar i gemmerne?

Min elskede paastaar at jeg ikke gaar, men loeber! Det passer over hele hovedet ikke, jeg gaar, men jeg gaar raskt til. Dog gaar det aldrig hurtigere end jeg har tid til at laegge maerke til det jeg kommer forbi og til fods faar man oeje paa meget. F.eks. at der engang var offentlige toiletter under vejen. For nogle aar siden var der en kvinde, der koebte nogle lignende toiletter i Crystal Palace og lavede en underjordisk lejlighed ud af dem. Genialt, hvis du spoerger mig!

Turen gennem Lewisham kommune, hvor vi bor, viser meget om en storhedstid, som ligger 100 aar tilbage i tiden og lige saa stille er paa vej tilbage igen. Mange af de flotte, gamle bygninger er under ombygning og bliver lavet til boliger, mens andre, ringere bygninger lader livet og nye kommer til.

Goldsmith's college er en af de bygninger, der aldrig er gaaet i forfald, tvaert imod er der blevet udviddet mange gange over aarene. Skolen har et rigtig godt ry og tager sig ogsaa rigtig godt ud i gadebilledet.

Det undrer mig altid at flere bygninger i det centrale London faar lov at sygne hen, som denne her, men saa laenge butikslokalerne paa nederste etage er lejet ud, gider ejerne tit ikke have besvaeret med privat udlejning af boligerne. Det bliver dog ikke ved med at gaa, for kommuner er begyndt at tvinge ejerne til at leje boligerne ud, eller betale store afgifter til at have det staaende tomt. Jeg er ret sikker paa ejerne ved hvad de goer, for venter de laenge nok, saa kommer der en koeber - som ikke skal have boevlet med at faa lejerne ud, naar de koeber...

Turen tager omkring 1 1/2 time og man kan naa en del forskelligt vejr paa den tid, skulle jeg hilse at sige. Efter foerste tur den 7/7, blev jeg enig med mig selv om at staa tidligt op hver mandag morgen og gaa ind. Foreloebigt er det lykkes tre uger i traek. Jeg er meget stolt af migselv og haaber jeg kan holde det ved lige vinteren over.

Skoent jeg kender turen per bil, har jeg foreloebigt gaaet tre forskellige ruter, da der simpelthen er saa meget byggeri alle steder at man liiige skal regne ud hvilken side af vejen, det er mest praktisk at gaa i, saa man ikke skal krydse alt for mange gange.

Ved Elephant & Castle er der et stort 'subway' system (underjordisk gangsystem), som normalt faar en under vejen paa ingen tid. Lige pt er mange af gangene lukkede og det er alt andet end nemt at komme over paa den anden side af vejen!

I mandags var jeg kommet hjemmefra i lidt god tid, saa jeg snuppede en lille omvej; det kan man nemlig godt, naar man gaar - og man skulle jo noedig komme til at gaa og kede sig. :)