Tandlaegen fik mig paa besoeg igen i eftermiddags, efter jeg havde faaet repareret en tand for et par uger siden. Reperationen var faldet af, saa tandlaegen maatte proeve igen. Han kiggede opgivende paa mig og brokkede sig over at der er mere plombe end tand og at det er svaert at reparere paa. Saadanne taender er der rigtig mange i min alder der har og det kan goere mig saa rasende!
Mine egne boern ejer ikke saa meget som en plombe til deling. De er opdraget med akkurat den samme mundhygieine som migselv: tandboerstning minimum morgen og aften (faktisk har jeg boerstet taender mere end de fleste, i det jeg gik med boejler hele min barndom). De har garanteret faaet mere slik, juice og sodavand i deres barndom end jeg har og stadig har de ikke saa meget som en plombe. De er vokset op med almindeligt supermarked foede, ikke med oekologisk koed og groent som mig og saa er de vokset op med en ordentlig tandlaege - ikke saadan et baest som man var belemret med da mor var knaegt.
Jeg baerer normalt ikke nag, men jeg maa aerligt indroemme at hvis jeg en dag ramler ind i ham den skovl, der oedelagde de fleste af mine (og rigtig mange andres) taender, som garanteret ikke fejlede en pind, saa tror jeg virkelig jeg skal styre mig for ikke at pande ham en. Jeg burde sagsoege ham, men gad vide om man saa mange aar senere kan goere det? Grrr... det kan da goere mig saa rasende!
EN god ting kom der ud af turen til tandlaegen, nemlig betoed det jeg var tidligt hjemme og kunne snuppe et par TIMER i solen, med foedderne oppe og haekletoejet i skoedet. Jeg havde jo en tand der skulle hele - og indtil da kunne jeg ikke indtage min aftensmad. Jeg maatte i hvert fald ikke tygge i den side, saa jeg maatte noejes med en sval oel. :)
