Viser opslag med etiketten somerset house. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten somerset house. Vis alle opslag

25 februar 2015

Dagens lunchtime vandring

Jeg har vaeret lidt ude af rutinen med at soerge for at faa en lille gaatur med paa programmet i min middagspause, men i dag kom jeg afsted.


Himlen var temmelig dramatisk med skyer i alle farver og former, men mellem alle skyerne, skinnede solen, saa det var en fryd. Jeg gik langs Strand mod Somerset House. Jeg ville egentlig have gaaet til Blackfriars, men var for langsom og naaede ikke saa langt.


I gaarden ved Somerset House var de ved at goere klar til London Fashion Week, som starter i morgen. Der var tilsyneladende stadig nok at goere, men mon ikke de bliver faerdige; det tror jeg de plejer... 


Paa flodsiden af Somerset House er der en kaempe stor terrasse, som er offentligt tilgaengelig. Jeg elsker at komme der, naar det er lidt varmere i vejret og man kan sidde og slikke en halv times sol med strikketoejet i haenderne.

Udsigten fejler ingenting...


Jeg gik tilbage gennem Victoria Embankment Gardens, hvor mimoserne staar i fuldt flor. I aar skal jeg have sat et par nye buske i haven, saa den kan blive lidt bloedere og lidt mindre betonagtig; jeg kunne godt fristes til at luske en mimosa med ind i mine planer.


Krokusserne titter frem alle steder og man kan lige saa stille maerke foraaret krybe naermere. Jorden er stadig noget klam, men solen havde toerret alle de mange baenke og stole i parken og der var rigtig mange folk der havde taget chancen for at sidde lidt ude.


Efter lidt soegen har jeg fundet navnet paa denne skoenne busk, som har klaser af tungt duftende, gule, voksagtige blomster paa de bare grene. Busken kaldes en 'Papirbusk' og kunne ogsaa sagtens finde et hjoerne i min have. 

Jeg kunne naesten ikke naenne at gaa ind paa kontoret igen, for vejret var bare vidunderligt og som skabt til en meget laengere gaatur. Oh well, jeg maa ud igen i morgen... :)

25 marts 2013

Kampagnen for uld


Det er godt min kaere soester kan holde oeje med hvad der foregaar i London, saa jeg ikke skal gaa glip af naar 'the Campaign for Wool' udstiller nogle hundrede meter fra min arbejdsplads! 


The Campaign for Wool er en kampagne der indvier folk i alle de fantastiske maader man kan udnytte uld. Kampagnen havde fundet et hjem i Somerset House i de sidste smaa fjorten dage, hvor der er blevet demonstreret, tegnet og fortalt i lange baner.


The West Wing af Somerset House var omdoebt 'Wool House' i dagens anledning og allerede ved doeren fik man en ide om hvad man havde i vente.


En haandfuld designere var blevet givet et rum hver, som var blevet udstyret med alt muligt og umuligt lavet i uld. Sovevaerelset her havde for eksempel uld paa vaeggene, i madrassen, dynen og puderne, for ikke at naevne de flotte sofaer, taepper og gardiner.


Jeg synes det var fedt at se at bare fordi ting er lavet af uld, saa behoever de ikke se uldne ud paa den dersens islandske maade. Stoffet paa vaeggene er normalt brugt til jakkesaet. Jeg maa indroemme jeg ikke oensker mig stoftapet, men derfor kan det jo godt vaere flot. :)


Boernevaerelset havde den laekreste uldne seng og en herlig mobile med skyer og regndraaber. Det store faar for fodenden af sengen kan jeg forestille mig et barn kunne have megen sjov ud af.


De fleste ville naeppe taenke i uldne baner, naar praesenteret med et farvestraalende rum som dette her, men med lidt fri fantasi kan uld jo ogsaa se saadan ud. Jeg er helt vild med de farverige fodskamler og kunne sagtens finde plads til en i den helt rigtige farve i min stue; jeg tvivler dog paa jeg kunne faa raad til den, for den slags krafthaandvaerk koster normalt knapper!


Taeppet paa den lange gang hedder 'infinity', uendelig, og fortsaetter saadan ca ogsaa i det uendelige. Det er bare saa flotte nogle bygninger de har haft til at stramme den udstilling an paa, men jeg gad vide hvor saadan et taeppe ender efter endt udstilling. De heftigt lyseroede stole var i oevrigt ogsaa uldne. Der var en version med et bredere saede og lavere ben, som jeg godt gad have et par stykker af.


Jeg tror dette rum er det de fleste mennesker vil forbinde med uld. Der var ogsaa mange flotte ting, men mere i den mere traditionelle og rustikke stil. Laeg isaer maerke til billedet oppe midt i billedet, af en fisker i en af de skoenne gamle soemandstroejer. Min bedstefar gik altid med saadan en troeje og jeg har tit droemt om at strikke en til min elskede, men jeg tror det ville tage mig 30 aar!

Vivienne Westwood var en af de designere der var blevet inviteret til at lave noget til udstillingen. Hendes tilgang til uld er praecis hvad jeg ville haabe paa at se fra hendes haand og bare saa London!


Vi snuppede en hurtig frokost inden vi forlod Somerset House. Der er et par spisesteder og denne her er Tom's Deli, et suveraent spisested i smukke rammer. Der skal jeg nok finde hen igen. 


Efter udstillingen snuppede vi en hurtig shoppetur i Covent Garden, hvor sneen bare tonsede ned hele eftermiddagen. Det blev ikke til alverden paa jorden, men flot saa det ud.