Det smuldrer endnu

Man kan selvfoelgelig ikke forvente at en situation som den vi staar i lige nu gaar over paa 24 timer, men allerede i morges begyndte Twitter at snurre og snart var der en oprydningsaktion sat igang. 

Hvis ikke jeg var noedt til at gaa paa arbejde, saa var jeg ogsaa hoppet paa min kost og var floejet til Lewisham, for at hjaelpe til, men ehmmm... der er jo lige som et lille finansmarked, der ogsaa traenger til lidt omsorg!

Der har vaeret en meget stor polititilstedevaerelse alle steder i dag og folk har vaeret lidt nervoese. Politifolkene gaar mindst parvis rundt og er meget opmaerksomme paa alt og alle.

Vores lokale supermarked var lukkede sidst paa eftermiddagen. Normalt har de aabent til midnat. Der var blevet smadret et par vinduer og politiet havde anbefalet dem at lukke, slukke og gaa hjem. Indkoebsvognene var trukket indenfor i dagens anledning. Det tror jeg ikke jeg har set foer!

Mit kontor ligger lige over for en politistation med en ret stor hestestald og hele dagen har der vaeret en livlig aktivitet, da der bliver brugt hestepoliti over alt. Det er saa smart, for de fleste mennesker har en del respekt for saadan et stort dyr.

Den store polititilstedevaerelse ser ud til at virke. Min elskede havde haft David paa besoeg hele dagen og da vi havde spist koerte vi ham hjem. Hjemturen gaar gennem nogle af de haardest ramte omraader af i gaar og hele byen var som en spoegelsesby. Der var flere betjente end civile tilstede paa gaderne flere steder. Kun de gamle haerdede alkoholikere sad det samme sted hvor de altid sidder - og diskuterede situationen hoejlydt!

Nu vi alligevel var ude og foejte, smuttede vi lige ned om Croydon, for at se hvordan tingene stod til der. Croydon var et af de haardest ramte omraader i aftes og billederne fra Reeves Corner tror jeg folk kan genkende verden over. Det var i hvert fald dem vi saa mest af paa nyhederne her. Reeves moebelforretning er/var den "hvide" bygning midt i billedet. Den 80-aarige ejer, som har overtaget forretningen fra sin far og bedstefar blev interviewet paa nyhederne til aften. Det var soergeligt at se ham kigge paa de soergelige rester. Der staar faa stykker mur tilbage - og da vi koerte forbi 24 timer efter branden stod der stadig et par brandmaend og sproejtede vand paa osen.

I aften saetter de ild i Manchester og andre byer - min elskede og jeg har aftalt at de bliver faerdige med det pjat inden weekenden!

Farveloes eller farverig?

I lang tid har jeg haft intentioner om at gaa ned og tage nogle billeder af en skorsten, som ser ud som om den ikke kommer til at staa der ret meget laenger. Jeg elsker fabrikker - og har slet ikke noget imod de ser lidt forhenvaerende ud; det giver saadan nogle gode billeder. :)

Dyes of London, eller, som I maaske bedre kender den "DYLON" fabrikken ligger lige ved siden af den tog station jeg bruger hver morgen. Jeg elsker DYLON og blev simpelthen saa glad da jeg opdagede hvor fabrikken laa. Irene laerte mig i tidernes morgen at lave batik med DYLON kapsler. Ih, hvor vi makkede og eksperimenterede og lavede en hulens svineri. Jeg kan over hele hovedet ikke huske andet end vi fik at vide at vi selv skulle goere rent efter det og saa fik vi ellers frit loeb. Ved naermere eftertanke har Mor garanteret lusket os til at lave svineriet ude paa terrassen, saadan var hun saa klog. Vi troede vi fik lov til alt og det gjorde vi saadan set ogsaa, men paa Mors premisser. Saa klog en mor har jeg aldrig vaeret. Jeg hader svineri og blev simpelthen noedt til at forlade koekkenet naar boernene bagte, for ellers havde jeg helt sikkert haandkvaerket dem hver og en!

Irene lavede alskens flotte projekter og det lykkedes mig at lave et pudebetraek og saa farvede jeg ellers alt det jeg kunne finde, som kunne farves. Vi havde to farver: lyseroed og lilla, saa alt blev de to farver. LOL - hvor har vi altid eksperimenteret med alt muligt.

Grunden til jeg begyndte at laegge maerke til fabrikken igen, var at jeg syntes det var begyndt at se lidt tilfaeldigt ud dernede og saa er skorstenen ved at gaa i forfald. Det viser sig firmaet er blevet koebt af "Spotless Group" og fabrikken er nu til salg, til en latterlig lav pris. Den er kaempe og den koster det samme som et almindeligt lille familiehus her i omraadet. Den er lejet ud lige nu til nogen der saelger moebler, men det skulle ikke undre mig om en property developer har oeje paa den. Der kunne godt nok blive mange boliger paa saadan et sted og det ligger helt fortrinligt og i et paent omraade. Vi faar se hvad der sker.

Indtil videre vil jeg glaede mig over at jeg naaede ned og tage billeder paa en rimelig paen dag - og inden skorstenen falder; jeg elsker de falmede farver paa skorstenen. Min elskede troede helt klart jeg havde mistet besindelsen, men han sad da taalmodigt og ventede paa mig mens jeg loeb rundt og fandt vinkler.

Efter endt billedtagning koerte vi et smut i supermarkedet, da fryseren efterhaanden var ved at vaere noget tom. Der var en hulens aktivitet og masser af gode foer-jul smagsproever af alt fra vin til ost og forskellige snacks. Jeg er ret vild med ost og har altid en hulens masse forskellige i alskens forskellige farver i koeleskabet.

Castello er en af mine mange yndlings og nu ved jeg at den slet ikke bliver ringere af at vaere farveloes. Den er virkelig bloed og laekker og forhaabentlig bliver den en success i nabolaget, saa de bliver ved med at foere den i butikken.