Viser opslag med etiketten oversvoemmelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten oversvoemmelse. Vis alle opslag

10 december 2011

Vandstandsrapport

Hvis man har nogen som helst interesse i vejr, saa skal jeg ikke sige andet end man kan faa plejet sin hobby i disse dage i Limfjordslandet. Vandstanden er ca. 1.5m over normale vande og Fur er krympet en hel del i disse dage.


Normalt starter stranden der hvor man kan se den yderste raekke graes paa billedet, men i dag var stranden helt forsvundet og marken der normalt adskiller strand og vej var under en hel del vand.


Groeften hen langs vejen var fyldt til randen og vandet skulle ikke stige meget inden det ville staa over vejkanten. Det gik ikke saa galt paa lige den straekning, men det gjorde det til gengaeld andre steder, hvor man skulle koere nogle ret store omveje for at komme frem.


Vinden havde lagt sig lidt i dag, men det tog vandet ikke nogen notits af, det blev hvor det var. Det var lige foer folk skulle svoemme til og fra faergen for at kunne komme frem, som ses paa videoen paa dette link.


Som i gaar skiftede vejret den ene gang efter den anden og fra knaldblaa himmel og genskin paa fjorden blev vandet pludselig helt groent og himlen en kunstig svovlblandet farve.


Mellem diverse familiekomsammener og julefrokoster kunne man godt lige naa ud i det maerkvaerdige lys og snuppe et par billeder. Man kunne fristes til at tro at der var noget galt med mit fotografiapparat , for gruset og sivene er da ikke normalt orange, men fotografiapparatet fejler intet - det er bare vejret det er galt med. :)

Som blaest...

Fredag "morgen" ringede vaekkeuret klokken 4, da det var paa tide at komme et smut til Fur paa juletur. Joesses, hvor var det tidligt, men jeg overlevede og min elskede koerte mig til lufthavnen, hvor jeg godt nok var liiige ved at komme noget sent ud til flyveren, da jeg ikke var helt vaagen, men jeg naaede det da og snart begyndte vi indflyvningen til Billund. Det var en haarrejsende affaere - vi var i hvert fald ikke paa noget tidspunkt i tvivl om at vi ville komme ned, men lige praecis hvordan var ikke soleklart. Det lykkedes uden knubs, men joesses hvor det blaeste!


Vi koerte op gennem MidtJylland og for en enkelt gangs skyld tog vi den nye motorvej, som jeg ellers normalt springer over, men der er graenser for hvor mange traeer der staar paa den rute og i saadan noget vejr er det rarest at koere der hvor der ikke ligger alt for meget paa vejen. Ved Fur-faergen skulle der ikke haeldes ret meget mere vand i fjorden foer det ville gaa hen og blive kritisk, men vi bjaergede os da hjem.


Det stormede helt vildt og himlen skiftede fra kraftigt overskyet til noget mystifistisk solskinsvejr hele dagen og vandet steg og steg.


Der er altsaa ikke noget som elementernes rasen, men jeg maa indroemme jeg var glad for jeg havde et hus at gaa ind i, for vejret var ikke just indbydende til solbadning, uanset hvor meget solen skinnede!


Det blaeste saa kraftigt paa fjorden at toppen blev blaest af boelgerne og stod som en stor lodret vand/stoevsky der rejste med hoej hast mod oest. De maa godt nok vaere blevet vaade i oestersiden af fjorden.


Da vi skulle have eftermiddagskaffe blev vi ret hurtigt enige om at det ok ikke var i dag vi skulle ned til fjorden og sidde og hygge os ved bordet dernede, men med den hastighed vandet steg, saa skulle vi nu heller ikke gaa ret langt inden vi var ved vandkanten.


Hele eftermiddagen skiftede vejret i den grad og da der blev lidt lyst igen skyndte vi os at koere en tur i bakkerne, for at gaa en rask tur. Det blaeste ikke mindre paa nordkysten end i syd!

18 januar 2011

Lukket grundet oversvoemmelse!

Paa den lokale togstation skal man under skinnerne, for at komme fra den ene perron til den anden. Det er normalt ikke noget problem, men vi har haft en del nedboer i de sidste dage (isaer mandag!) som desvaerre er faldet som regn. Havde det nu bare vaeret sne...

Det er ikke foerste gang det er sket, men det er laenge siden sidst at vi ikke har kunnet gaa under skinnerne paa stationen. Heldigvis er der en cykel og gangsti under skinnerne lige udenfor stationen, saa det er ikke nogen lang omvej for at komme videre, men hold fast, hvor ville det irritere mig ikke at naa toget paa grund af oversvoemmelse i tunnellen!