Da solen gik ned saa himlen rimelig lovende ud. De flotte farver maatte vidne om en klarere himmel end hvad vi havde set tidligere. Jeg krydsede fingre, stillede fotografiapparatet parat og studerede lige praecis hvilken retning man skulle kigge i, for at vaere heldig nok at se maaneformoerkelsen.
Det kaempe store trae foran vores hus gjorde ikke sky-situationen bedre end den var, men pludselig saa jeg et gennembrud. Jep, det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det, men det lille stykke orange paa billedet ER en delvist formoerket maane!
Med det samme formoerkelsen havde lagt sig, poppede maanen op paa det stykke af himlen som vi kunne se. Den er nu flot med eller uden formoerkelse, men naeste gang vil jeg gerne udbede en maaneformoerkelse lidt laengere oppe paa himlen, hvor vi kan se den!
