Hvis London havde en strand, ville jeg vove den paastand at det var det bedste sted i verden at leve. Tidligere Londonere delte den mening med mig og de gjorde noget ved sagen og doebte Brighton "London by the sea" og skoent vores strand ligger lidt langt vaek, naermere bestemt omkring 80 km, saa er det bare saadan et dejligt sted.
I eftermiddag blev vi enige om at der maatte staa vores navn paa en portion fish & chips paa Brighton Pier, saa vi satte os i kareten og pegede snuden syd paa.
Englaendere er helt pjattede med "the seaside" og saa snart solen skinner kommer liggestolene frem. I loebet af foraaret har vi altid en eller anden solbeskinnet dag, hvor folk pludselig begiver sig til stranden og slikker solskin. Jeg laerer gud hjaelpe mig aldrig at bare mig i bikini, hvis der er mindre end 25 grader varmt - og det var det bestemt ikke i dag; snarere -25! :)
Brighton Pier er en af de mange gamle forlystelsessteder, som hoerer hjemme i saa mange britiske byer ved havet. Forlystelsesparken ude paa broen var noget stille til aften. Der havde vaeret maraton i Brighton i dag, saa mon ikke der havde vaeret en del folk i loebet af dagen?
Den eneste forlystelse jeg har i tankerne, naar jeg kommer til Brighton er deres fantastiske fish & chips og det skal indtages i the Palm Court Restaurant, for ellers er det ikke den aegte vare. :) I dag var ingen undtagelse og fisken var, som altid, kaempe og frisk.
Fra restauranten er der den flotteste udsigt ud til begge sider og i dag tog vi det vestvendte vindue, saa vi kunne foelge solnedgangen over the West Pier, som dog desvaerre nok aldrig bliver til andet end pindebraende igen, da den for smaa ti aar siden braendte for 117 gang og denne gang saadan rigtig for alvor.
Jeg har altid svaert ved at loesrive mig fra en solnedgang, men ehmmm... det var ikke just varmt at staa paa the Pier og slikke solskin og vi skulle egentlig ogsaa efterhaanden til at vende mod nord, saa jeg knipsede et par billeder mere og saa afsted.
