Det skulle vaere et skarn, der ikke satte pris paa det vejr vi er beloennet med i disse dage og den fantastiske blaa himmel som foelger med.
Jeg fik lokket min kollega med et smut op paa "mit" tag i dag. Jeg har ofte fortalt hende om stedet og endelig fik vi chancen for et lille visit. Hun var solgt til stanglakrids i loebet af et halvt sekund og har allerede planer om at vi godt kan smutte op og faa en lille foedselsdagsdrink i forbindelse med hendes foedselsdag, som er i morgen.
Mens vi stod og kiggede ud over, fik jeg pludselig oeje paa en storvinkende kongefamilie paa facaden af Seacontainers House. :) Der begynder at vaere en hel del tegn paa at vi snart skal fejre dronningens diamantjubilaeum.
Jeg blev enig med mig selv om at gaa til London Bridge for at fange toget, i stedet for at staa paa ved Cannon Street, som jeg har gjort i nogen tid. Det blaeste som bar pokker og var virkelig hoejvandet, da jeg gik over. Der sejlede en faerge under broen, mens jeg stod og kiggede. Der var to passagerer paa oeverste etage; en mand og en kvinde. Kvinden dansede lidt, mens manden spillede guitar og sang af karsken baelg. Forsommeren er over os!
Ved London Bridge station had de travlt. The Shard star efterhaanden i al sin magt og vaelde og taarner over hele byen. En anden bygning, the Place, ved siden af tager ogsaa facon. Den bygning faar et noget stoerre fodspor end the Shard, men kommer altsaa over hovedet ikke naer saa langt op i luften.
Allerede nu kan man staa inde paa stationen og faa en fornemmelse af hvordan den nye station kommer til at se ud. Jeg er nok ikke den eneste der glaeder mig til stationen staar faerdig, for de har godt nok arbejdet paa den laenge og den har traengt endnu laengere!
I loebet af ingen tid var jeg hjemme og endelig var det weekend. Jeg synes godt nok den har ladet vente paa sig i denne uge, men nu er den her og det skal nydes!
