Nytaarsdagstur

Efter en dejlig lang juleferie med god mad, godt selskab, en hel del fjernsynskiggeri og en hulens masse regn, vaagnede vi i dag til en utrolig smuk, hoej, blaa himmel. Vi var enige om at det lignede noget vejr der skulle nydes og efter en lille let frokost tog vi stoevler og frakker paa og begav os ud i den store vide verden for at hilse paa 2013.

Jeg besluttede destinationen, saa min elskede stod for ruten og han var meget resolut; vi skulle ned forbi den braegende elg, som stod hvor han skulle og braegede det nye aar ind.

Den braegende elg staar for foden af denne lange trappe/sti - for fodenden, saa vi fik hjertet op og banke helt fra begyndelsen af turen.

For toppen af trappen staar et af kaempestort abetrae. Jeg synes de er saa flotte, men det er der meget delte meninger om i familien, skulle jeg hilse og sige. :)

Et par minutters gang mere, stadig op ad bakke, og pludselig staar man paa Blackheath, hvor der er saa langt til loftet som der kan blive i en stor by som London. Vi er saa glade for at have Blackheath inden for gaaafstand hjemmefra. Vi har gaaet flere og meget laengere ture siden vi har boet i dette hus end nogensinde foer.

Hver evig eneste gang vi gaar tur deroppe droemmer vi om at koebe et hus med udsigt over Blackheath, men vi skal vidst til at spille i lotteriet, hvis det skal blive en realitet.

Desuden staar det os jo frit at gaa derop lige saa tit som vi lyster fra hvor vi bor - saa det goer vi!

Udsigten fra Observatoriet paa toppen af Greenwich Park er fantastisk. Hvis vejret er en kende bedre naeste nytaarsaften tror jeg sagtens man kunne finde os lige der til fyrvaerkeritid. 

Mens vi stod og kiggede paa det gamle Naval College snakkede vi om at den nye udgave af "Les Miserables" kommer paa det store laerred i naeste uge. Den skal vi have at se, for meget af den er nemlig optaget paa billedet her. :) 

Havde de nu brugt den kulisse for 20 aar siden, saa havde de ikke haft saa meget at viske ud i baggrunden.

Vi snuppede et hurtigt besoeg til 0-meridianen inden vi atter drog hjemad. 2013 ser godt ud - vaer velkommen!

Londons maritime Greenwich

Et par kilometer fra hvor vi bor, ligger det smukke Greenwich, som er som en magnet for mig. Det er et rigtigt spaendende omraade, der er saa smukt og saa ligger det lige ved floden. Det er ikke Limfjorden, men det lugter da lidt af fisk.

For 1,000 aar siden besoegte vore forfaedre ogsaa Greenwich i deres langbaade. Den gang var de vidst ikke specielt velkomne, men det er vi da heldigvis i dag, for der er masser at se og laere paa saadan en tur.

Jeg har besoegt Greenwichs flotte museum og observatorie mange gange foer, men jeg kan ikke huske at jeg har besoegt spisesalen i Greenwich College foer. Det er da ellers helt sikkert et besoeg vaerd!

Jeg kan falde i svime over alle de detaljer der er med i saadan en gammel bygning og ville elske at moede de dygtige haandvaerkere, der garanteret ikke fik ret meget for at udfoere alt det arbejde. Taenk sig hvis man skulle betale nogen for at lave den slags i dag?

Over for the Painted Hall ligger endnu en flot bygning, nemlig et lille kapel, som da egentlig er lige saa stor som mange kirker - og ret meget flottere! Alt fra gulv til loft er fyldt med det flottest taenkelige haandvaerk.

Jeg var isaer fascineret af stukarbejdet i lofterne, som ses bedre paa billederne paa denne side. Jeg troede oprindeligt det miderste var skaaret i trae, men har laest mig frem til at ogsaa det er lavet af gips. Jeg synes det er fantastisk det kan lade sig goere.

I gaarden mellem bygningerne fik vi oeje paa en elefant! Ja, ikke en helt almindelig en af slagsen, men en der ser lidt ud som om den er en statue, der har staaet der rigtig laenge. Det har den saa ikke, for det viste sig at den en del af en scene til den nye filmatisering af "Les Miserables", som har Hugh Jackman i hovedrollen, saa den gider jeg godt se. :)

Greenwich har lagt baggrund til mange forskellige film over aarene og det bliver sikkert til mange flere endnu. Jeg elsker naar man ser en film, hvor man kender kulissen. Det goer det hele lidt sjovere og lidt mere virkeligt.

Det var en del aar siden jeg sidst saa indersiden af det maritime museum og der er blevet gjort en hel masse for at shine udstillingen lidt op - og bringe den op til nutidig standard. Det er gaaet rigtig godt og der er kommet et flot museum ud af det.

Alt det gamle er fattet i lyse, moderne rammer, som viser f.eks. disse flotte glaspaneler praecis som de helst skal ses. Det er fedt naar den slags lykkes.

Vi tog den stejle gaatur op ad bakken til observatoriet, hvor man kan staa med en fod i oest og en fod i vest. 0-meridianen gaar lige gennem parken og er markeret saa alle kan se praecis hvor klokken er 11, naar klokken er 11...

Observatoriet naaede vi ikke at faa med i denne ombaering; vi daffede i stedet hjem og satte et stykke fisk i ovnen. Det tror da pokker vi er saa traette som vi er, naar vi naar til aften!