I aften skal min elskedes foedselsdagsgave indloeses. Det er egentlig en familiegave, men han er rigtig glad for den, saa den detalje springer vi lige over. Bob Marley's gruppe "The Wailers" skal spille paa the Jazz Cafe i Camden og vi har seks billetter til forestillingen klokken 19.00.
Ok, der er godt nok flere maaneder til jeg fylder aar, men en eller anden undskyldning for at oenske sig noget skal man jo have, saa jeg bruger min foedselsdag! Proev lige og spoerg om jeg kunne taenke mig at komme til Michael Jackson koncert, uanset hvor DYBT maerkelig han er?
Vi havde aftalt at moedes uden for the Empire, for saa at gaa i Westfields, et kaempe nyt shopping centre, som aabnede for et par dage siden, for at finde noget at spise. Vi ville have spist i det gamle mejeri, som vi plejer, men de var lukkede for ombygning. Jeg ville have vaeret hjemmefra et par timer tidligere, men jeg snuppede et par runder paa mit strikketoej i stedet, mens jeg noed en kop kaffe med min elskede.
Da jeg ankom til the Empire var regn og blaest glemt fuldstaendig da jeg saa TV2s navn paa bygningen. Mens jeg stod og ventede kom der en meget maerkelig mand og stillede sig klods op af mig, skoent der var masser af plads til at staa alskens andre steder! Jeg flyttede mig og han flyttede sig med, saa jeg bad ham temmelig bestemt om at skride. Han skred og kort tid efter ankom resten af flokken og vi var parate til at starte aftenen.
Jeg havde ikke taget mit gode fotografiapparat med, da jeg ikke gad have en masse at slaebe paa. Jeg var lige ved at fortryde det, da min mobiltelefon praesterede dette billede! Heldigvis var det et tilfaelde af midlertidig sindssyge, som rettede sig med det samme. Phew!
Vi stod i garderobekoeen i oceaner af tid, og pludselig tonede "Bornholm, Bornholm, Bornholm" ud gennem hoejtalerne og vi vidste at vi kunne havde et oejeste blik foer Steffen & Co steg paa scenen. De naaede paa scenen foer vi fik frakkerne lagt, men stedet er heldigvis saa lille at man sagtens kan foelge med i hvad der foregaar paa scenen, uanset om man staar i frakkekoeen! 
Alle de danske bands der kommer til London og giver koncert er smarte nok til at varme os op med alle de gode gamle travere, for saa at lade os hoere lidt af deres nyere materiale, som i oevrigt blev rigtig godt modtaget. Det er tre aar siden vi sidst har set TV2 og jeg var noget spaendt paa at se Steffen Brandt, for han saa ikke godt ud sidst han var her. Saa vidt jeg kunne forstaa havde han dengang vaeret rigtig syg og pludselig var han blevet helt hvidhaaret. Vi grinede noget, da en mindede mig om trommeslagerens kaelenavn: "Sven Savl". Han er sgi da lidt laekker. 
Da vi lakkede mod enden begyndte folk at taende stjernekastere og mine oejne var paa sikkerhedsvagten med det vuns. De plejer at vaere saa umuligt hysteriske, men denne gang havde vi den soedeste unge mand, som vejrede stemningen og lod stjernekasterne braende. Det var en perfekt afslutning paa en helt fantastisk aften - i selskab med verdens lykkeligste fans og verdens lykkeligste band. FEDT - det kan jeg leve hoejt paa laenge.
Jeg moedtes med en af mine danske veninder og hendes soen og niece foer koncerten og fik en hurtig dinner paa Bush Bar and Grill, hvor vi tit spiser inden koncert i Shepherd's Bush Empire.
Stemningen var i top og det var klart at se/hoere at indtil flere af publikum var danskere der var rejst til London for at hoere Kim Larsen. Det er saa sjovt at staa midt i en hel sal fyldt med danskere, som alle kender ordene til en meget stor del af sangene der blev sunget.
Man kan lynhurtigt faa oeje paa hvem der har boet i udlandet hvor laenge. Der er rigtig mange der kan alle de gamle Gasolin numre udenad, men som ikke engang kender melodien til de nyere sange. Det lagde Kim Larsen vidst ogsaa maerke til. Jeg mener det var efter "Kvinde min" han sagde til publikum: "tak for sangen!".
Anyhow, bandet er saa fantastisk professionelt og Kim Larsen har naaet en alder hvor han egentlig ser helt godt ud. Da han var ung saa han oldgammel ud, men nu ser han faktisk rimelig ung ud af sin alder. Han holder sig meget godt af saadan en gammel rocker at vaere. :)
Det maa efterhaanden vaere omkring 15 aar siden vi foerst var til dansk koncert i London og det var med Shubidua. Siden har de vaeret her mange gange og det har ogsaa TV2, Kim Larsen og Lis Soerensen, mener jeg det var. Der har ogsaa vaeret andre, men dem kan jeg ikke lige komme i tanker om og mange har jeg ikke gaaet til, da jeg ikke kender musikken (det er dem der er EOL...). Det fedeste ved disser koncerter er naesten at jeg saa at sige hver gang har mine tre "aeldste" venner i London ved min side. Lone (siden 1990), Dan (ditto) og Bente (siden 1993). Vi moedes hver gang paa vores faste staaplads. Ingen arrangementer er noedvendige; det er en fast aftale, som folk kan more sig meget over.
Vi goer det igen i November; for da kommer TV2. JUBIII!
Billedet har jeg laant fra deres webside.
