Viser opslag med etiketten indkoersel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten indkoersel. Vis alle opslag

21 april 2013

Smadret til atomer!

Jeg kan godt maerke det er lang tid siden jeg har lavet haardt fysisk arbejde. Det siges at vaere saa godt for sjaelen og jeg skal ikke sige andet end det ogsaa er godt for sovehjertet. Jeg har i aften praesteret at falde i soevn foran fjernsynet og det der med at 'sove fjernsyn' er bare ikke noget jeg dyrker; jeg gaar i seng i stedet - altsaa indtil i dag!

I loebet af ugen havde vi faaet leveret noget jord til bedet i vores indkoersel og i dag var min elskede henne og hente lidt mere hos en i nabolaget som havde en del til overs fra et haveprojekt. I alt havde vi tre tons jord der skulle fordeles - og det per haandkraft! (Min elskede paastaar der skal mere paa, men mon ikke liiige han ordner det mens jeg er paa arbejde...) :)


Det ender da med at komme til at se helt haederligt ud. :) Der skal saettes noget stakit op mellem os og naboen, men min elskede skal lige have det lavet; det kommer naar han har tid og energi til det. Det haster ikke mere end det jager.


De lange paele ved skraldespanden skal danne en lille pagode (kommer pludselig i tvivl om hvad de hedder, men saadan et traestativ til haven?) saa vi faar et 'groent' tag over skraldespandene. Vi har adskillige klatreplanter, som snart skal daekke dem, saa de ikke er det foerste man ser naar man kommer til huset. Vi er lige ved at snakke med kommunen om hvor vidt vi skal have tilladelse til at have dem saa hoeje eller hur. At bedoemme efter deres hjemmeside skal man ikke, men det er altid bedre at vaere sikker inden man bygger.


Naar foerst vi faar lidt til at gro i beddet og vi engang faar sparet sammen til at faa nogle nye vinduer i og faar malet huset ender der sgi da med at se helt haederligt ud.

07 april 2013

Weekendarbejde

Min svigerinde havde inviteret mig med paa udflugt i dag. Jeg luftede ideen for min elskede i loebet af ugen og han kunne ikke faa mig skubbet ud af doeren hurtigt nok, for saa mente han nok han kunne arbejde i dag, uden alt for store protester fra hans fru kone. Aftalen endte med at blive aflyst, men det gjorde arbejdet selvfoelgelig ikke. :)


Indkoerslen var parat til at faa lagt belaegning og det arbejdende folk kunne naesten ikke vente til at faa lov at gaa i gang. De har brugt saa meget tid paa forberedelser og udregning til hvad der skal have hvilken kurve og nu er det 'bare' at faa finishen i orden. Det er et yderst tilfredsstillende punkt at vaere naaet til, naar man laver noget.


Indroemmet, der er meget der skal regnes ud, naar fruen insisterer paa rundede bede og firkantede belaegningsblokke, som skal laegges i sildebensmoenster, men det bliver da bare saa paent, naar det er faerdig.

Vores naboer er ved at revne af nysgerrighed, da de ikke kan regne ud hvad de hoeje bjaelker paa hver side af skraldespandene skal bruges til. :) Der skal saettes noget op, saa vi kan plante nogle klatreplanter, som kan daekke de grimme skraldespande. 


Et par smaa knaegte, som vidst nok bor lidt laengere henne paa vejen, stod og holdt oeje med maendenes fremskridt i dag, da jeg kom hjem fra at have vaeret ude paa min handel. 'Skal du hjaelpe', spurgte de mig nysgerrigt, 'eller er det dit hus?'. 'Det er mit hus', svarede jeg. 'This house will be well nice' udbroed den ene og kiggede beundrende paa. Jeg vil gaette paa ungerne er omkring 10 aar gamle og synes altsaa det er lidt sjovt at de gaar op i hvordan der ser ud i deres nabos indkoersel!

Jeg er slet ikke i tvivl om drengene har ret - her bliver 'well nice' og meget snart kan jeg begynde at plante bedene til. Ih, hvor er det spaendende!

21 marts 2013

Med en Bobcat i indkoerslen

Ikke bare bor vi i hvad fra ydersiden suveraent er gadens grimmeste hus, vi har ogsaa den mest alternative indkoersel, som faktisk slet ikke er nogen indkoersel, det er bare en tilfaeldig samling graestotter, en del mudder og en fuchsiabusk!


Eller retter - det var det, lige indtil jeg vaagnede i gaar morges og der stod en Bobcat i indkoerslen. Der stod den ikke laenge inden den begyndte at grave.


Der var nok at grave i og ifoelge min elskede er der nu forsvundet to lastbilfulde af Sarf Londons klinede ler. Bobcatten er ogsaa for laengst forsvundet, saa nu skal der igen gang i rugbroedsmotoren hos det arbejdende folk.


For nogle uger siden fik jeg ordre paa at tegne en plan over hvordan jeg ville have indkoerslen til at se ud. Nu er der ikke de vildt store muligheder for udskejelser i en lille indkoersel som den vi har, men lidt skulle de smaa graa da i omdrejninger for at faa plads til baade parkering og pynt.


Da jeg kiggede paa min telefon i eftermiddags kunne jeg se mine instrukser saadan ca. blev fulgt. Der er lang vej endnu, men jeg har en forhaabning om at det kommer til at se noget bedre ud end det gjorde foer den lille Bobcat kom paa besoeg.