Hastings ligger ca. 60 miles syd for hvor vi bor, saa vi satte os i kareten og begav os ud til hovedvej A21, destination Hastings. David har egentlig ingen interesse i hvor vi koerer hen, men elsker bare at koere tur. Jeg protesterede fra bagsaedet, da jeg havde en mening om min elskedes koersel og fluks forsvarede David sin faetter: "He's a very good driver you know, he's an EXPERT!" Med saadan en faetter kan jeg lige saa godt passe mit strikketoej og nyde udsigten!
Jeg er ene om at have hvad jeg vil kalde et "behov" for at roere ved vandet, naar jeg kommer i naerheden af saltvand. Jeg lod maendene sidde paa en baenk, mens jeg gik ned og fik mig en snak med maagerne. De kunne godt se at saadan en fjordmaage som mig ikke var den store trussel, saa jeg fik lov at gaa og pjaske lidt rundt uden forstyrrelse fra de flotte fugle, som jeg ellers har en rimelig respekt for.
Ud over maagerne var jeg helt alene paa stranden og jeg noed at lade mig blaese igennem af den friske havluft. Jeg havde forestillet mig der ville vaere rigtig koldt, men hvis det var, saa aensede jeg det slet ikke, jeg havde alt for travlt med at nyde duften af saltvand.
Stranden i Hastings og mange andre steder langs sydkysten er stenstrand. Man behoever ikke vaere bange for at faa sand i skoene her! Naar vi bader tager vi altid til Camber Sands, da jeg maa indroemme jeg foretraekker at gaa i bare taer paa sand, men naar strandturen foregaar med sko paa, saa rager det mig en hoestblomst, saa laenge jeg kan komme til vandet!
Hvis ikke der var saa filans langt til arbejde ville jeg bo i en af de her pastelfarvede huse med udsigt over havet. Vejret ville naturligvis altid vaere smukt og jeg ville vaere hjemme klokken 17.30 senest, saa jeg kunne nyde det smukke sted. Jeg tror mit hus skulle vaere det lilla. :)
Kystsikringen langs marinaen er imponerende og omfattende. Jeg har ikke helt regnet ud hvorfor i alverden gruset er taarnhoejt paa den ene side og lavt paa den anden, men nu er jeg naturligvis heller ikke nogen kystsikringsekspert! Paent er det da i hvert fald!
Slaget ved Hastings foregaar i dag ved the Hastings pier. The Pier, som er den lange bro, der gaar ud i vandet, blev lukket for nogle aar siden og de lokale kaemper for at faa kommunen til at overtage den og aabne den for offentligheden igen. Jeg kan forestille mig livet i Hastings er noget anderledes uden the Pier og jeg haaber saa inderligt de faar noget gjort ved sagen, saa man atter kan tage til Hastings og spise chips paa the Pier.
Foreloebigt er jeg meget tilfreds med bare at kunne gaa ved vandet og dufte salten, men naeste gang haaber jeg paa fish and chips. :)
