Ikke helt efter planen

For ualmindeligt lang tid siden begyndte jeg paa at strikke en cardigan til migselv. Garnet hedder Lucca og er noget jeg reddede mig i Duddines Vaevestue paa Fur. Opskriften skulle vaere en "February Lady Sweater" a la Elizabeth Zimmermanns og dem findes der rigtig mange variationer af. Jeg synes specielt godt om den paa linket her og jeg er ogsaa ret sikker paa at jeg startede paa samme maskeantal som den i opskriften, men lige praecis det med at foelge en opskrift har aldrig vaeret der hvor jeg har haengt mig alt for meget i detaljerne. 

Jeg tror maaske mine vilde ideer er hvad der har faaet projektet til at tage saa hulens lang tid, for hvis nu jeg bare fulgte opskriften, saa var det jo bare et spoergsmaal om at strikke og laese. Nu jeg selv ville til at bestemme skulle jeg pludselig ogsaa baade taenke og regne og ehmmm... der gik jeg saa i staa!

Langt om laenge har jeg igen fundet den roede traad og i eftermiddags fik jeg kroppen strikket faerdig, saa nu skal der bare et par aermer til. Monstro ikke det lykkes? Jeg tror det - og har allerede en ide til andre fiksfakserier jeg skal have afproevet, maaske paa en lidt mindre model - for eksempel en model "Bebs", inden jeg gaar igang med endnu et umuligt projekt!

Jeg har lige tjekket paa Ravelry - jeg startede i maj 2009!

Flittige haender

Mens maendenes flittige haender var beskaeftiget paa loftet i gaar, havde min travlt i laenestolen ogsaa. Jeg har lovet mig selv at jeg skulle vaere faerdig med fire par vanter i denne weekend og lige paa siddende roev ser det ud til at det lykkes at faa de tre faerdige. Det fjerde par er af noget finere garn og faar vente!

Piratvanterne er til to skoenne knaegte jeg kender og de skal med posten med det vuns. Jeg faldt pladask for moenstret, som jeg dog ikke har fulgt til punkt og prikke, da begge par helst ikke skulle vaere helt ens. Der er lidt stoerrelsesforskel, men moenstret er ogsaa lidt anderledes, saa de skulle forhaabentlig kunne kende forskel paa dem.

Jeg er helt grebet af at strikke i to traade. Det ser saa kompliceret ud, men saa laenge man kan holde strikkefastheden er det faktisk snydelet - og saa bliver det da paent, hvis jeg skal sige det selv. :) Jeg droemmer om en dag at strikke mig selv saadan en rigtig flot norsk cardigan, men det bliver vidst naar jeg bliver pensionist, hvis den skal strikkes i det helt fine uldgarn - og det skal den vel?

Jeg har gang i et tredje par til en voksen. De skulle gerne blive faerdige i dag ogsaa. Moenstret jeg har brugt er saadan ca. Elizabeth Zimmermans "Norwegian Mittens". Vanterne er godt lange, saa de raekker op under frakkeaermet. Jeg skal have lavet et par til mig selv, men ikke foer jeg er faerdig med par nr. fire, som ogsaa skal med posten paa et tidspunkt. Det er sgutte min skyld hvis Royal Mails oekonomi ikke har det saa godt!