Dagens lunchtime vandring

Dagens lunchtime vandring gik ned gennem Whitehall. Jeg skulle lige ned og se om flyttevognen holdt parat uden for 10 Downing Street i anledningen af dagens parlamentsvalg.

Whitehall var spaekket med folk; aldrig har jeg set saa mange skolegrupper paa et sted. Jeg elsker at skoleboernene faar en ide om hvordan valgprocessen virker.

Der var ingen tegn paa flyttefolk, men der var i stedet en hulens masse journalister, som tilsyneladende har til sinde at blive staaende til i morgen aften engang, naar de sidste valgurner er toemt.

Det gode vejr lokkede mig ned paa Parliament Square, hvor en hulens masse flag var strammet an - jeg fandt bare aldrig ud af hvorfor. Dannebrog kan lige skimtes bag traeet til hoejre.

Valget er et af de mest spaendende i mands minde, da der ikke eksisterer andet end gaetvaerk og oensketaenkning til at give en ide om hvem vinder.

Jeg var et smut ved stemmeurnen paa vejen paa arbejde i morges. Da jeg kom ud, stod der en og delte valgpropaganda ud for det Groenne parti. Lidt af en selvmodsigelse; jeg ville have troet de havde holdt sig fra at spilde papir paa den slags!

Himlen saa truende ud, da jeg naaede tilbage til toppen af Whitehall, det goer valgresultaterne ogsaa!

Et historisk oejeblik

I sommeren 1989 flyttede jeg til London. Det er efterhaanden snart 25 aar siden og der er sket rigtig meget paa den tid - ikke bare paa det personlige plan, saa sandelig ogsaa paa et internationalt plan.

Da jeg havde boet her i ni maaneder begyndte en kaempe konflikt med IRA - ja, konflikten var naturligvis gammel og jeg ved faktisk ikke hvad gjorde at konflikten blev trappet op paa lige det tidspunkt, men det gjorde den - og det sagde BANG! Det tog faktisk overraskende kort tid at vaenne sig til at bo i en konfliktsituation, hvor bomberne kunne ramme hvor det skulle vaere, naar det skulle vaere. Jeg maerkede naturligvis kun bomberne i London, men IRA var jo ikke alene om konflikten - it takes two to tango...

I gaar havde jeg lejlighed til at overvaere et lille stykke verdenshistorie; et stykke verdenshistorie som jeg har oensket mig at se i mange aar. Lidt over middag gik jeg ned til Downing Street og strammede mig an sammen med alle turisterne.

Jeg stod og holdt oeje med den hoeje betjent i billedet her, for det var hurtigt klart at han var bossen. "Jamen, jeg har slet ikke faaet at vide de er koert' sagde han til en anden betjent og saa blev vi hunset ud til siderne, mens der blev floejtet hoejt i betjentenes floejter.

Fem outriders (motorcykelbetjente?) dukkede op, skarpt forfulgt af den Irske President Higgins og en flok sikkerhedsvogne. President Higgins er paa statsbesoeg, som den foerste Irske president nogensiden. Processen startede for et par aar siden, da dronningen foretog sit foerste statsbesoeg i den Irske Republic og nu har hun saa et returbesoeg her til lands.

Jeg fyrede et par billeder af, da folk begyndte at stroemme ud af bilerne og se lige hvem jeg fangede...

Jeps, hvis man zoomer ind kan man se Statsminister Cameron og President Higgins give haand! Jeg er simpelthen saa glad for det endelig er lykkedes. Det er maaske svaert at forestille sig hvor meget saadan noget betyder, hvis man ikke selv har levet igennem den tid, men jeg lover det er stort!

Da jeg gik tilbage op mod Trafalgar Square foelte jeg naesten som om jeg svaevede lidt over fortovet.   Det var helt klart at mange af de turister der stod ved Downing Street slet ikke havde nogen anelse om hvad de lige havde overvaeret, men vi var et par stykker, der gav hinanden et vidende nik og et kaempe smil.

Fred tager tid - men det er vaerd at vente paa!