En oplevelse for livet

For halvandet aar siden fandt vi en rigtig god yogaklasse faa minutters gang hjemme fra. Vores laererinde, Priscila, er helt og aldeles fantastisk; hun har en engels taalmodighed og er utroligt generoes med sin tid og viden.

Efter min operation i juli snakkede jeg med Priscila, som bad mig bestille en tid hos hendes egen laerer, Glenys, for at faa lidt instruktion om hvilke hensyn man skal tage til halsen efter saadan en omgang.

Dagen for den foerste lektion af fire kom endelig i dag. The Iyengar Institute of South London ligger en lille halvtimes gaatur hjemmefra og da vejret var saa fint, blev jeg enig med mig selv om at gaa derned.

Instituttet ligger i Deptford, som i mange aar har vaeret et meget forsoemt omraade. Som alle de andre forsoemte omraader i det indre London, har Deptford pludselig faaet en renaessance. Blandt alle de gamle og slidte bygninger, dukker nye og moderne bygninger op.

Bydelen er paa et rigtig spaendende stade lige nu. Pludselig begynder alle mulige projekter at dukke op, saa som en lille privat biograf bag denne snuskede facade. Lige pt er der nemlig ingen biograf i denne bydel og det er der nogen der har besluttet sig for at goere noget ved!

Om faa aar tror jeg naeppe vi ha denne slags maerkvaerdige butikker i bybilledet, hvilket er baade godt og ondt, men saadan synes jeg altid det gaar, naar et omraade bliver moderniseret.

Jeg haaber the Deptford Marbles (maleriet paa gavlen) faar lov at overleve moderniseringen, men jeg er ret sikker paa en del af de gamle butiksfacader falder. Nogen af dem traenger ogsaa voldsomt til at blive revet ned, men det goer nu ikke noget om nogle bliver sat i stand ogsaa.

Jeg var naer aldrig naaet frem til Yoga instituttet, da jeg havde alt for travlt med at foelge med i bybilledet og var lige ved at glemme hvor jeg var paa vej hen. Jeg var dog rimelig hurtigt fokuseret saa snart jeg gik ind gennem instituttets laage og var moedt med denne smukke lotusblomst mosaik, som er lagt i havegangen.

Glenys moedte mig i doeren og boed mig indenfor i hendes vidunderlige yogahule. "Du er heldig, for vi har besoeg af Shirly fra Israel", forklarede hun; "og hun er ved at skrive en bog om operationer og yoga" fortsatte hun og saa gik vi igang.

Det var foerste gang jeg var med i Glenys' klasse, men bestemt ikke sidste gang. Jeg forstaar nu bedre hvordan Priscila er blevet saa dygtig en laerer. Shirly viste sig at vaere, om muligt, endnu mere dygtig  og hun brugte lang tid paa at faa min hals til at ligge praecis som hun ville have den.

Efter tre en halv times yoga, vuggede jeg hjem paa en lille lyseblaa sky. Jeg foelte mig saa meget lettere i brystet end jeg har gjort siden Irene blev syg. Det er fantastisk hvor stor en indflydelse det fysiske har paa det mentale og vice versa.

Da jeg kom hjem soegte jeg paa Google, for at laere lidt mere om Shirly og hendes bog. Shirly har adskillige forskellige former for kraeft og har haft det i 25 aar. Hun er et af de mest inspirerende mennesker jeg nogensinde har moedt!

En lille cykeltur paa 35km!

Efter at have okset rundt i gaar for at faa handlet og ordnet en masse ting, var vi enige om vi fortjente en god cykeltur i dag og jeg skal ikke sige andet end vi fik cykeltur for alle pengene!

Noget af turen har vi taget foer, men i dag var vi enige om at snuppe en ekstra 5-10 km med oven i koebet, da vi havde planer om en lille publunch paa en bestemt pub. Vi cyklede ad cykelrute 21 og 4 til floden og koerte saa "fywelangs" hele vejen op til naesten enden af Rotherhithe Street. Udsigten langs floden er altsaa bare skoen - isaer naar det er lavvande og strand!

I London er der adskillige "city farms", hvor storbyboernene kan komme og laere hvor guleroedderne og de smaa grislinger kommer fra og minsandten om ikke der er en dejlig stor city farm lige ved Themsen paa den sydlige Docklands side. Den er oeremaerket til en lunch en gang i loebet af sommeren. :) Laeg venligst maerke til den groenne blomsterkurv, som ogsaa er cykelstativ. Den ville jeg gerne have haft med hjem!

Paa vejen gennem the Docklands krydser man havneindsejlinger hele tiden og af og til er der en sluse der skal aabnes. Det var der i dag og det var bare saa hyggeligt. Det var en lille bitte baad med to hyggelige gamle maend ombord. Det virkede lidt overdrevent at lave alt det arbejde for en lille bitte baad, men der er lige som ikke andre maader at komme ind og ud af havnen paa. Slusemesteren var en hyggelig fyr, som fik sig en snak med maendene i baaden og gik stille og roligt med tingene.

Vi fandt frem til "vores" pub og der var spaekket med folk, saa vi cyklede tilbage til "the Clipper", som vi havde passeret lidt tidligere. The Clipper var leveringsdygtige i en portion cod & chips og en oel til det cyklende folk. Jeg maa sige vi traengte til at hvile baade ben og roev og vi vidste jo at vi havde en tilsvarende tur til gode paa hjemvejen!

Hjemturen gaar blandt andet gennem Deptford, hvor der bliver bygget for alle pengene. Jeg er lidt spaendt paa at se hvad der sker med alle de kunstvaerksteder der ligger i omraadet, naar de dyre lejligheder kommer til? Jeg haaber de bliver der, for det er dem der goer omraadet fedt.

Nu er jeg faktisk helt og aldeles grydeklar. Vi klarede en 35 kms rundtur og er egentlig ret stolte af os selv. Jeg snuppede en times lur i stolen tidligere. Det plejer jeg aldrig at goere, men jeg har opdaget at jeg gaar og faar lyst til det engang i mellem og saa skal man vel ogsaa goere det. :)

Aftenens cykeltur

Jeg er ikke helt parat til at loebe endnu, da mit knae stadig er ret blaat og oejet er heller ikke tilbage til normal endnu og jeg er ret sikker paa det ikke bliver bedre af at loebe, saa i stedet er vi ude paa cyklerne.

I aften synes vi vi ville udnytte lyset og efter vi havde spist fandt vi cyklerne frem og saa afsted. Vi har et fedt cykelrutenetvaerk, som straekker rigtig mange km. I London er der oceaner af toglinier og mange af cykelruterne foelger togbanerne, saa man naesten aldrig skal paa vejen og cykle. Vi koerte nord ad rute 21 og lod ruten bestemme hvor vi kom frem.

Jeg havde proevet ruten en gang foer, til fods, men det var rigtig lang tid siden, saa vi var rigtig kommet paa eventyr. Engang imellem stoppede min elskede, kiggede sig forvirret rundt og spurgte "hvor i alverden er vi?" Det er altsaa ogsaa maerkeligt at se alt bagfra, naar man kun er vandt til at se det fra vejsiden.

Efter nogen tid var vi naaet op til floden, som er et sted vi begge holder utrolig meget af og endelig fandt vi ud af hvad de lejligheder, vi tit har kigget paa fra den anden side af floden, hedder. Selvfoelgelig er de alt, alt for dyre til os, men man har da lov at droemme.

Det er da ikke den vaerste udsigt man kunne sidde og kigge paa hver aften, naar solen gaar ned. Min elskede har fundet en fed lejlighed med en kaempe balkon, to gaestevaerelser osv. Bare et lille problem... vi har ikke lige faaet spillet i lotteriet!