I dag markerer hundredeaarsdagen for International Women's Day, som paa dansk synes at have to titler; enten "Kvindernes Internationale Kampdag" eller "International Kvindedag". Jeg kan forestille mig at "kampen" i titlen bliver fjernet for at det skal se lidt mindre aggresivt ud, men faktisk behoever en kamp jo ikke vaere agressiv og en kamp har det vaeret og det bliver det ved med laenge - altsaa kampen for ligestilling.
Da jeg var barn var Kvindernes Kampdag noget temmelig frygtindgydende, der foregik blandt piberygende paedagogger ifoert lilla toej, som over hele hovedet ikke forstod at formidle beskeden paa en maade saa menigmand(!) kunne forstaa at det ikke handlede om at braende bh'er og kaefte op, men om at blive set og hoert - paa ligefod med maend. Det har heldigvis vendt sig nu og baade maend og kvinder verden over kaemper for ligestilling; ikke ALLE maend og kvinder, forstaas, men mange!
I mange lande kaempes der stadig for ting som kvinder i den vestlige verden efterhaanden tager for givet, skoent vores bedste og oldemoedre har kaempet kampen for os. Det kan vaere kampen for at faa lov at stemme (hvordan i alverden fandt kvinder sig i ikke at have stemmeret?), retten til at gaa i skole eller maaske retten til en skilsmisse. Det at mange kvinder ikke har selv de mest basale rettigheder retfaerdiggoer ikke at den vestlige verden ogsaa stadig har mange omraader der skal forbedres, foer man kan begynde at snakke om ligestilling. F.eks. er kvinders loenninger stadig mindst 10% lavere for det samme arbejde i det meste af verden og langt de fleste hoeje stillinger holdes stadig af maend. Der er mange (ogsaa kvinder) der vil vove at paastaa at det fordi kvinder ikke er egnede til saadanne jobs, men dem jeg har moedt i alle mine aar i finansverdenen, som er uhyggeligt staerkt mandligt befolket, har vaeret mindst lige saa gode som maendene. Der er ingen tvivl om at maend og kvinders metoder tit er meget anderledes, men den ene metode er, som tiest, lige saa god som den naeste.
