Industrien baerer frugt

Over aarene har jeg taget og vist et arsenal af billeder fra industrikvarteret hvor jeg gaar igennem for at komme til stationen. Jeg har altid elsket industri og synes ikke en stor osende fabrik er grim; tvaert imod synes jeg den er flot. Den minder mig om hvor fantastisk en skabning mennesket er. 

De fleste dage henter min elskede mig ved toget, men i aften var han optaget, saa jeg tog chancen for at gaa den lidt laengere vej hjem end den saedvanlige. Mange forskellige stoerre og mindre firmaer har hjemme i omraadet. Der maa vaere en eller anden form for forening, som de alle er medlem af, for til trods for der er en del tungere industri der er der faktisk rigtig paent. Traeer og buske er trimmet flot og der er selv frugt traeer i blandt.

Omkring da vi flyttede ind i vores nuvaerende hus blev der bygget et nyt rensningsanlaeg i industriomraadet. Vi spekulerede meget over hvad i alverden det var de var ved at bygge og jeg mobbede min genbo med at jeg troede han skulle have et atomkraftvaerk i baghaven. Han saa helt forstyrret ud, indtil jeg forklarede hvad det var jeg mente og at det med atomkraftvaerket bare var en vits!

Jeg ville elske at kunne komme ind bag hegnet og gaa og tage billeder derinde. Der er saadan nogle skoenne kontraster i farver og faconer paa alle beholderne, som garanteret ville give nogle flotte billeder.

Hele vejen op mellem industriomraadet og kolonihaverne er der frugt og baer lige ved haanden. Det ser ud til i aar er et rigtig godt frugt og baeraar, men vi havde ogsaa en meget haard vinter.

Jeg kan huske jeg tog billeder af de hersens maerkvaerdige tingester sidste aar ogsaa. Jeg fandt vidst aldrig ud af hvad det egentlig er, men imponerende ser de ud.

I aften opdagede jeg noget jeg aldrig har lagt maerke til foer - nemlig et blommetrae magen til det vi har i haven. Uhmmm... jeg tror jeg skal have en plastikpose med i lommen og paa "aeblerov". :)

Sommer i London

Min elskede ser Formel 1 (GAAAB!!!) fra Nurburgring i Tyskland. Der er tilsyneladende pivendes koldt, helt nede i en 12-14 grader. Vi har haft det koldt og vaadt her i det meste af Juli, men dog ikke saa koldt, omkring 17 grader, som i mine oejne er minimum 5 grader for koldt i Juli maaned. 

Da vi stod op i morges konstaterede jeg at det endnu ikke har vaeret undertroejevejr denne sommer og jeg har slet ikke faaet noget sol paa skuldrene og benene.

Vejrguderne maa have hoert mig, for saa sent som i gaar blev jeg noedt til at have en cardigan paa, naar jeg var i skyggen; det havde jeg ikke behov for i dag.  I eftermiddags var her saadan rigtig sommervarmt, med solvarme brombaer og hvad ved jeg.

Hygge er ikke noget vi goer i lige for tiden, da vi langt det meste af vores moeblement er flyttet ud og koeleskabet er saa godt som tomt. Heldigvis var der raad for det, for man kan da altid koebe sig til en sandwich og en enkelt oel kan man da altid drive op. Da vi sad der paa vores raa traemoebler og gnaskede paa en toer sandwich sagde min elskede pludselig: "det her minder mig om da vi flyttede ind". Han huskede nu lidt forkert, for dengang have vi ikke andet en en trappe at sidde paa - desuden fik vi fish & chips, men hyggen, den var der!

Aah - og mht temperaturen, saa froes vi bestemt ikke i dag!

Luksustur

Jeg havde et moede "ude af huset" der sluttede klokken 17.30, ret taet paa stationen... Der skal ikke mange undskyldninger til for at jeg snupper den paene rute hjem og perfekt Septembervejr og tidligt hjem var lige den undskyldning jeg manglede...

Jeg gik hjem via kolonihaverne, som jeg holder saa meget af. Jeg har altid droemt om selv at faa saadan en lille have passet, men vi har vidst rigeligt at se til uden det og jeg kan sagtens nyde andres indsats uden at skulle smage. :)

Som jeg vidst tidligere har naevnt, saa har vi et lille skraldeproblem paa stien og jeg maa indroemme jeg synes liiige de har taget dumpingen til et lidt ekstremt punkt. Jeg troede et oejeblik jeg skulle begive mig ud i bjergbestigningskunsten inden jeg naaede hjem!

Der var dog en lille sti, hvor man godt kunne komme forbi, uden at blive revet i tusinde stykker af brombaerrankerne, men for hulen, hvor kan saadan noget da goere mig olm! Dog ikke mere end jeg stadig noed turen...

Jeg snuppede alle de modne brombaer og var hjemme paa ingen tid til min elskedes store overraskelse; - naesten en time tidligere end normalt. :)

Aarets foerste hoest

Turen hjem gik via stien i dag, da jeg lige ville have taget et par billeder. Jeg har en plan om at se om vi kan faa stien gjort faerdig, da vi har et lille problem med affald paa en lille del af den.

Stien er god og bred og har plads til baade en gang og en cykelsti. Langt det meste af stien har ind og udgange som denne her, som goer at man ikke kan koere en bil ned af den.

Et lille stykke af stien har desvaerre ikke den luksus og lider derfor under en fandens masse skrald og skrammel, som folk dumper. Det er noget haesligt svineri og ret irriterende med alt det knuste glas - isaer naar man kommer paa cykel! Nu faar vi se om vores road association (vej "forsamling") vil tage sagen frem.

Paa turen op ad stien fik jeg et par brombaer i maven og gik og noed alle de flotte baer og andre frugter der sidder paa alle buskene. Hold da helt fast for en hoest vi faar i aar paa baerfronten. Jeg gad vide om det samme goer sig gaeldende paa markerne. Man har da lov at haabe.

Da jeg kom hjem gik jeg en tur ned i haven, for lige at se hvordan vores egen hoest egentlig saa ud og min salighed om ikke der var jackpot. En enkelt lille blomme havde faaet kuloer!

Jeg beherskede min lyst til at smovse den i mig uden at tilbyde min elskede den, men da han sagde nej tak tog det ikke mange oejeblikke foer den forsvandt. Uhmmm... som jeg glaeder mig til aarets hoest!

Graesset er ikke altid groennere

Det siges at graesset er groennere paa den anden side, men jeg begynder at tvivle paa det gamle ordsprog, for her er graesset altsaa ikke saerlig groent - heller ikke paa den anden side!

Paa vej hjem fra arbejde i dag kiggede jeg paa den ene side af vejen, hvor disse tennisbaner har hjemme. Det er graesbaner og normalt er de paent groenne, det er de ikke nu!

Paa den anden side af fortovet er der normalt en laekker groen stribe graes, som lige for tiden er helt brun. Naesten alle "frugterne" (helikopterne) fra traeet er faldet ned i den blaest vi har haft i de sidste par dage. Efter lang tids toerke har vi endelig faaet lidt regn om natten og ifoelge almanakken skulle vi faa regn i de naeste 40 dage, da det regnede paa St Swithun's day.

Jeg kan saa godt lide groent, saa jeg tog en lille detour paa vejen hjem. Jeg vidste at min elskede ikke ville vaere hjemme foer sent, saa jeg havde ikke saa travlt. Det var heldigt, for jeg fik oeje paa denne kaempe guldsmed og den kunne jeg da ikke bare gaa forbi helt uden at fotografere den!

Bjoernekloen staar stadig groen og bladene paa traeerne ligesaa, men bliver denne toerke ved, saa tror jeg vi faar bare traeer tidligt i aar, for der bliver sgi da ikke saft tilbage i dem!

Vandet i aaen er lavt og selv paa bredden paa aaen er det tydeligt at der ikke er kommet vand laenge. De foerste seks maaneder af aaret er de toerreste i 100 aar! Jeg synes simpelthen hvert aar er et rekord aar i disse tider, men at doemme efter graessets kuloer, saa er det ikke overdrevent!

Stien jeg gik paa er en af dem vi cykler paa. Der er gangsti i den ene side af stieen og cykelsti i den anden. Naar stien er brudt er der typisk denne slags forhindringer til ind og udkoersel, saa kun folk paa to ben og cykel kan komme igennem.

Fra dette punkt er det ikke tilfaeldet og det sidste lille stykke sti ligner simpelthen Jerusalems oedelaeggelse, da folk kommer og dumper alt muligt skrammel, hvor de kan komme usete til. Det er saa irriterende, for det betyder man sommetider ikke kan komme igennem det sidste stykke af stien. Vi har snakket om at vi skal have forhoert os ved enten kommunen eller vores "road association" (vejsammenslutning?) for at se om der kan blive sat forhindringer op, saa vi undgaar en punktering!

Jeg var helt maalloes, da jeg naaede til toppen af stien, for jeg har da lige godt aldrig set saa mange brombaer som staar der i aar. Jeg gad da nok vide hvad almanakken har at sige om det, men man maa gaa ud fra det er naturens maade at ruste os til en haard vinter. Jeg protesterer ikke, tvaert imod saa synes jeg det lyder fantastisk!