Bank holiday

Efter en lidt hektisk weekend, med mange forskellige goeremaal, er det altsaa bare lykken at vide at i morgen er en 'bank holiday'!

Fur rundt paa fire hjul

Da vi for nogle aar siden havde kobberbryllup, havde vi slettet oenskesedlen, men ikke desto mindre blev vi temmelig begavede og blandt alle de mange gaver var der adskillige gavekort. Et af de gavekort indloeste vi i sidste uge. Heldigvis var udloebsdatoen rimelig lang og giveren af den taalmodige slags... :)

Paa gavekortet var vi blevet lovet en tur Fur rundt, ikke den saedvanlige gaatur, men en koeretur, som grangiveligt er noget laengere end de 28 km vi plejer at gaa.

Vi tog faergen til Salling og begyndte koereturen med uret, hele vejen rundt om vores lille oe. Foerste stop paa turen var et sted hvor jeg aldrig har vaeret foer, eller rettere, jeg har koert forbi mange gange, men da saa der ganske anderledes ud... Grynderup soe har vaeret toerlagt i omkring 150 aar og er nu soe igen, til glaede for det lokale fugleliv - og diverse forbipasserende.

Vi koerte op gennem Glyngoere og over Sallingsundbroen til Mors, hvor vi fandt ind omkring det smukke Hoejriis slot. Slottet er endnu et af de steder som har aendret sig en hel del siden jeg gik Fodslaw marcher i 80erne!

Efter turen op over Mors naaede vi til Vilsundbroen, som foerer fra Mors til Thy. Vilsundbroen glemmer jeg ALDRIG hvordan ser ud, for da jeg var barn og vi skulle koere over den, spurgte min far henslaengt hvordan vi havde forestillet os vi skulle komme over og jeg saa i aanden for mig at vi skulle koere over bulerne. Denne gang var der en bule paa broen - den skulle nemlig aabne for en lystsejler, lige som vi skulle over. :)

I Thisted passerede vi Svend Burgerfris restaurant fodkold. Vi havde andre lunchplaner, men naeste gang jeg kommer til Thisted vil jeg et smut ind omkring Svends burgerfri poelsebod, for at faa mig en ristet hotdog med det hele. :)

I stedet for at foelge hovedvejen, tog vi de gamle veje ind gennem alskens skoenne smaa byer og ud over daemningerne ved Loennerup og Oesterild fjord. Til trods for jeg er foedt og opvokset med udsigt op over Thy, anede jeg ikke der fandtes saa smukke omraader deroppe - men det goer der og jeg kan virkelig anbefale en tur i omraadet naar lejligheden sig byder.

Vi stoppede ved vikingeborgen Aggersborg, hvor der er lavet et rigtig fint lille museum ved kirken. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men det var bestemt ikke hvad vi fandt. Udstillingen er saa professionelt udfoert og er virkelig informativ. 'Har de ikke en kollektkasse' spurgte min elskede, for han ville gerne have givet en skilling til den flotte udstilling, men den mulighed havde vi ikke; i stedet maa vi noejes med at anbefale stedet paa det varmeste.

Mellem traeerne lige syd for Brovst fandt vi endnu et slot, nemlig Kokkedal slot. Kokkedal slot er endnu et af de steder der har aendret sig drastisk siden jeg boede paa de breddegrader, ja ikke fordi jeg nogensinde havde vaeret der, men ikke desto mindre... Slottet er nu et hotel og har en meget berygtet swimmingpool - i den gamle ajlebeholder!

Vejret saa temmelig truende ud mod oest, men vi begav os ufortroedent videre, da sulten lige saa langsomt var ved at indfinde sig og vi havde en helt bestemt destination i tankerne.

Destinationen var Gjoel kro, som kunne servere en kaempe og laekker aeggepandekage med det hele. Gjoel er en interessant lille by, som er kendt for mindst tre ting som den gennemsnitlige dansker vil genkende.

Foerst og fremmest dannede den lille by ramme for store dele af 70ernes tv-serie 'Fiskerne'. Yderligere og jeg maa indroemme jeg aldrig selv havde lavet forbindelsen, men Goel (som i dette tilfaelde er stavet uden 'j') Poelser ogsaa stammer fra Gjoel - altsaa denne her i Vendsyssel.

Sidst men ikke mindst er Gjoel hjemby for de famoese smaal Gjoel trolde (ogsaa kendt som Dam trolde), som jeg i alle mine voksne aar har troet var fra Norge! Jeg snuppede et par af de smaa trolde med hjem til vores egne to smaa trolde, Bebsen og Spunken. ;)

Mens vi indtog vores aeggepandekage soergede vejrguderne for at der ikke blev toerke i Vendsyssel. jeg toer slet ikke taenke paa hvor mange milimeter der kom mens vi sad der, men det er helt sikkert at der ingen sandstorm blev den eftermiddag!

Det regnede hele vejen ned gennem Noerresundby og Aalborg, saa vi blev enige om at det efterhaanden var laenge nok siden vi var koert hjemmefra og begav os til Hvalpsund for at fange en faerge til Sallingsland. Da vi var naaet saa langt, var solen fremme igen og jeg kunne slet ikke modstaa en tur ned for at roere lidt ved Limfjordens klistrede vande.

Det var en traet bilfuld folk der kom hjem med faergen den aften - traette og indtryksmaettede med saa mange flotte billeder paa nethinderne.

Tak for turen mor og far - den var hele ventetiden vaerd!

Kom maj du soede milde...

Efter en dejlig weekend i det smukke Nordsjaelland med baade en yndig konfirmation og et skoent ophold hos min kaere broder og frue (tak for sidst, alle maend, kvinder og boern), drog vi i dag atter over broerne til hovedlandet.

Jeg forklarede til min elskede at vi, ifoelge Sjaellandske munde, var paa vej mod det 'moerke Jylland'. Han mente nu ikke vi kunne komme nogen steder meget moerkere i 'dagslys' end hvor vi var. Paa Sjaelland var himlen sort som kul og Fyn kunne vi naesten ikke se gennem regnen. Jeg maa indroemme det egentlig heller ikke saa meget bedre ud nede i trekantsomraadet - men, jo laengere mod nord vi kom, jo lysere blev himlen...

Da vi naaede saa langt som til Fur, var vejret naermest perfekt (om end billedet blev en kende skaevt!), men det overraskede jo ingen. ;)

Maj kan altsaa vaere baade soed og mild - isaer naar den nydes paa Fur. :)

Aftenens godnatbillede

Aftenens godnatbillede er fra the White Bear pubben i Fickleshole. Pubben stammer fra det 16. aarhundrede og er bare saa hyggelig. At de saa ovenikoebet serverer noget saerdeles godt mad, bliver historien ikke ringere af. Vi var heldige nok at indtage vores aftensmad der i aften.

I morgen vil vi indtage vores aftensmad paa restaurant P&O, paa den Engelske kanal. Endnu engang gaar turen mod det kolde nord og mit elskede Fur. Turen gaar dog ikke udelukkende til Fur, for vi er blevet inviteret til et par konfirmationer i hhv NordSjaelland og Aarhus og desuden skal vi besoege en veninde i Soenderjylland plus/minus diverse. Vi faar nok at se til - og vi GLAEDER OS!

Lynvisit paa Fur

Weekenden staar I konfirmationens tegn, hvilket udloeste en lynhurtig Furtur. Alt for kort, men for hulen hvor er det altsaa godt for baade krop og sjael. 

Vi vender frygteligt tilbage, meget snart!

Flora og fauna

Udtrykket 'Flora og fauna' moedte jeg vel foerst i biologiklassen, i det forrige aarhundrede. Jeg har altid synes det lyder saa flot og maaske er min interesse for samme, eller rettere, min forkaerlighed, vaekket af netop de ord.

Hver dag laegger jeg maerke til flora saa vel som fauna, hvor end jeg kommer frem. Paaske blev tilbragt i et land med en fantastisk flora og faktisk ogsaa en interessant fauna - nemlig Irland. Mere om det ved lejlighed, jeg har tonsvis af billeder med hjem, men skal liiige have tid til at sidde og nusse med dem.

I morges skinnede solen paa den nyligt udsprungne guldregn. Det er saadan et smukt trae, men jeg husker endnu med gru alle skraekhistorierne fra 70erne, hvor de smukke traeer blev fjernet fra skolerne landet over, i stedet for at laere boernene om traeet og forskellen mellem det spiselige og det uspiselige...

Da jeg gik hjem fra stationen til aften fik jeg oeje paa en hejre, som gik og soppede i River Quaggy, som loeber gennem Lewisham. Det er laenge siden jeg har set en hejre, men da vi boede i det gamle hus, saa jeg dem faktisk tit. Fuglen gik helt uforstyrret og holdt oeje med et eller andet i det groenne, som haenger ned mod vandet. Jeg havde ikke tid til at blive staaende laenge, da der stod yoga paa programmet, men jeg naaede dog lige at faa et billede med hjem i kassen.

Da jeg drejede om hjoernet til Lee High Road, hoerte jeg den hyggelige klapren af hestesko mod vejen. Vi bor taet paa Lewisham politistation, som siges at vaere Europas stoerste og som ogsaa huser en god flok politiheste. Politihestene er meget velkomne i min verden; jeg synes de giver noget helt unikt til den lokale fauna, noget som passer saadan en bonderoev som mig lige paa en studs. :)

God paaske

Paaskeferien bliver I aar en enkelt dag laengere end saedvanligt, det er ogsaa ved at vaere laenge siden det har vaeret jul, saa jeg synes jeg traengte til lidt fridage.

Traditionen tro vil jeg 'fejre' paasken med chokoladeharer og paaskeaeg.

Det er ikke paaske uden. 😁

Det goer heller ingenting naar vejret atter sig, som det goer her I det Irske, hvor vi har en rund foedselsdag at fejre her I paasken. 

God paaske alle. 

Spunkens foedselsdag

I gaar var det Spunkens tur til at fylde aar, saa vi staevnede syd paa i eftermiddags, for at overraekke en lille gave til den bette mand.

Spunkens fysiske udvikling er milevidt foran hvor Bebsen var i den samme alder, saa vi havde koebt en lille balancecykel til ham, som egentlig er beregnet til boern paa 3-6 aar, men som han nok skal faa styr paa inden laenge, for han baade loeber, hopper og sparker maalbevidst til en bold, saa den render i en lige linje. Ringeklokken var isaer en succes, specielt naar man kunne betjene den med tommelfingeren, lige som Grandad gjorde. :)

Sproget volder Spunken lidt flere vanskeligheder, men han har efterhaanden fattet at det faktisk er rigtig praktisk at kunne snakke, for man kan faa folk til alt muligt, hvis de ellers kan forstaa hvad man siger! Efterhaanden er vi allesammen rigtig gode til at forstaa hvad barnet siger, men det er udelukkende fordi vi kender ham. Grandad giver dog ikke saa let op og gik i dag igang med at laere ham at sige 'hammer, skruetraekker, svensknoegle' osv. Det tror da pokker det stakkels barn holder lidt igen. :)

Bebsen har altid elsket at tegne og skrive og pludselig har Spunken ogsaa fattet farvekridtene. Jeg er spaendt paa at se om det bliver noget han gider beskaeftige sig med i laengere tid ad gangen, for det ser da ud til han har talent...

Et historisk oejeblik

I sommeren 1989 flyttede jeg til London. Det er efterhaanden snart 25 aar siden og der er sket rigtig meget paa den tid - ikke bare paa det personlige plan, saa sandelig ogsaa paa et internationalt plan.

Da jeg havde boet her i ni maaneder begyndte en kaempe konflikt med IRA - ja, konflikten var naturligvis gammel og jeg ved faktisk ikke hvad gjorde at konflikten blev trappet op paa lige det tidspunkt, men det gjorde den - og det sagde BANG! Det tog faktisk overraskende kort tid at vaenne sig til at bo i en konfliktsituation, hvor bomberne kunne ramme hvor det skulle vaere, naar det skulle vaere. Jeg maerkede naturligvis kun bomberne i London, men IRA var jo ikke alene om konflikten - it takes two to tango...

I gaar havde jeg lejlighed til at overvaere et lille stykke verdenshistorie; et stykke verdenshistorie som jeg har oensket mig at se i mange aar. Lidt over middag gik jeg ned til Downing Street og strammede mig an sammen med alle turisterne.

Jeg stod og holdt oeje med den hoeje betjent i billedet her, for det var hurtigt klart at han var bossen. "Jamen, jeg har slet ikke faaet at vide de er koert' sagde han til en anden betjent og saa blev vi hunset ud til siderne, mens der blev floejtet hoejt i betjentenes floejter.

Fem outriders (motorcykelbetjente?) dukkede op, skarpt forfulgt af den Irske President Higgins og en flok sikkerhedsvogne. President Higgins er paa statsbesoeg, som den foerste Irske president nogensiden. Processen startede for et par aar siden, da dronningen foretog sit foerste statsbesoeg i den Irske Republic og nu har hun saa et returbesoeg her til lands.

Jeg fyrede et par billeder af, da folk begyndte at stroemme ud af bilerne og se lige hvem jeg fangede...

Jeps, hvis man zoomer ind kan man se Statsminister Cameron og President Higgins give haand! Jeg er simpelthen saa glad for det endelig er lykkedes. Det er maaske svaert at forestille sig hvor meget saadan noget betyder, hvis man ikke selv har levet igennem den tid, men jeg lover det er stort!

Da jeg gik tilbage op mod Trafalgar Square foelte jeg naesten som om jeg svaevede lidt over fortovet.   Det var helt klart at mange af de turister der stod ved Downing Street slet ikke havde nogen anelse om hvad de lige havde overvaeret, men vi var et par stykker, der gav hinanden et vidende nik og et kaempe smil.

Fred tager tid - men det er vaerd at vente paa!

Paa jagt efter en furbo

For nogen tid siden saa jeg et opslag paa en Facebook gruppe fra Fur, om en furboknaegt, som doede under anden verdenskrig og er mindet i London.

I aftes havde jeg lejlighed til et lille visit ved mindestedet og saa kunne jeg da ikke dy mig for at lede efter ham, vi er jo ikke saa mange furboer i London, saa vi maa staa sammen! ;) Mindestedet er kaempestort og ligger paa den modsatte side af vejen end the Tower of London. Mindstedet gemmer paa en 35-40,000 navne, saa der er nok at tage hul paa.

Paa de mange tavler staar der navn efter navn paa soefolk, som mistede livet under en af de to verdenskrige og som ikke har anden grav end havet. Da jeg ankom var det ved at blive moerkt og jeg havde ikke helt gennemskuet at alle navnene ikke bare var skrevet i alfabetisk orden, men i alfabetisk orden under det skib de hoerte til. At monumentet saa ogsaa er delt op i foerste og anden verdenskrig var ogsaa nyt for mig. Det viser sig at monumentet foroven er det for 1. verdenskrig...

Jeg havde egentlig opgivet aevret, da jeg selvfoelgelig ikke vidste hvilket skib jeg skulle lede efter, men saa slog staedigheden til! Jeg snuppede min udemaerkede mobiltelefon og soegte, naivt, paa soldatens navn og 'hvilested' og i loebet af ingen tid kunne jeg give mig til at lede efter panel nr 64... Efter nogen tid gennemskuede jeg systemet med inddelingen af verdenskrigene og fandt ogsaa panel nr 64.

'Dyhr S.' var bare 20 aar, da hans skib, Leise Maersk,  blev ramt af et missil fra en tysk ubaad i November 1940 og han og 15 andre maatte lade livet. Til trods for jeg naturligvis aldrig har moedt den unge mand, kunne jeg nu ikke lade vaere med at stryge fingrene over hans navn, tage ham lidt til mig og sende ham en venlig tanke. Stakkels knaegt, han kunne nu godt vaere blevet tildelt lidt flere aar!

Mindetavlen vender mod sydvest og er placeret i en lille solplet lige ved siden af et stykke af Londons romerske bymur. En dag vil jeg saette mig paa baenken og spise en is!